Skip to main content

Tilmeld dig vort nyhedsbrev og bliv opdateret på nyheder og nye konferencer.

Lændesmerter (lumbago)

Smerter i lænden er en folkesygdom pga. den store udbredelse i befolkningen. Læs her om årsagerne, symptomer og hvilken behandling, der tilbydes.

Det er misvisende at kalde lændesmerter en sygdom, for i de fleste tilfælde er der tale om en gene eller klage. Inden for en 14-dages-periode angiver 26 procent af voksne danskere, at de har haft rygproblemer eller rygsmerter. Det resulterer i et stort forbrug af undersøgelser og behandlinger, i sygefravær og i de værste tilfælde tilkendelse af førtidspension.

Definition af lændesmerter

Lændesmerter er smerter i nedre del af ryggen og de stammer fra muskler, led og nerver i og omkring rygsøjlen. De kan medføre udstråling til benet/benene, som skyldes at nerver afklemmes. Smerterne medfører ofte stivhed og indskrænkning af bevægelse i lænden. Lændesmerter kan være akutte eller længerevarende. De fleste tilfælde er godartede, og prognosen er god. Akutte rygsmerter har en varighed under seks uger, og længerevarende rygsmerter har en varighed over 12 uger. I 80-90 procent af tilfældene er der tale om uspecifikke lændesmerter, som ikke kan diagnoseres ved røntgen eller andre undersøgelser. 

Lændesmerter går også under navne som hold i ryggen, ondt i ryggen, hekseskud, facetsyndrom og lumbago.

Årsager til lændesmerter

Der kan være flere årsager til at have smerter i lænden, men i de fleste tilfælde er det svært at give en direkte årsag. Dog har personer med hårdt fysisk arbejde og personer i dårlig form, forøget risiko for at få smerter i lænden.

Eksempler på årsager:

- svagheder i ryggen

- muskulært, i led eller i ledbånd

- hyppig bøj og rotation af ryggen

- hyppige løft og tungt arbejde

- statiske arbejdsstillinger

- specielt høje og overvægtige personer har øget risiko

- dårlig fysisk form

- rygning

- benlængdeforskel

Andre og mere alvorlige årsager til smerter i lænden:

- diskusprolaps

- skævheder i ryg

- slidgigt

- løshed mellem hvirvler

- spinalstenose

- graviditet

- knogleskørhed

- knoglebrud

- kræft.

I disse tilfælde er det lettere at stille en diagnose.

Symptomer på lændesmerter

Smerter i lænden er karakteristisk, men også smerter, der kan stråle ned i benene, bag lårene eller til lysken. Der er stivhed i ryggen og musklerne er spændte. Smerterne kan ofte være værst i den ene side, så man afværger sig ved at gå foroverbøjet eller hælde til den ene side. Længerevarende lændesmerter bør udredes. Dette gælder især, hvis man har føleforstyrrelse og styringsbesvær af benet. Hvis man får problemer med vandladning eller afføring, kombineret med ryg- eller bensmerter, er det vigtigt straks at søge lægehjælp.

Behandling af lændesmerter

De fleste rygsmerter forsvinder af sig selv og det er da også kun 15 procent, som opsøger en læge eller anden behandler. 90 procent af nyopståede rygsmerter forsvinder spontant, eventuelt efter relevant behandling, eller bliver betydeligt bedre inden for tre måneder.

I den akutte fase kan det lindre smerterne at komme en kold ispose på det sted på lænden, hvor smerten er værst. Derefter er der en række forslag til det du selv kan gøre.

Eksempelvis:

- Bliv kun i sengen, hvis du slet ikke magter at være oppe, men aldrig mere end to dage, da du ellers risikerer funktionsnedsættelse

- milde smertestillende midler som paracetamol eller ibuprofen

- tidlig mobilisering. I dag rådes der til at man forbliver fysisk aktiv og fortsætter i eller genoptager sit arbejde så hurtigt som muligt. Sygemelding anbefales kun i kort tid

- det kan evt. også hjælpe at sove på en hård madras

Nogle mennesker har gavn af, og kommer sig hurtigere ved hjælp af kiropraktisk behandling eller akupunktur. Efter smerterne er aftaget, er det vigtigt at træne ryggen, så man ikke får tilbagefald. Her kan et træningsprogram hos en fysioterapeut være hensigtsmæssigt. Ved manglende bedring efter seks til otte uger, bør der søges læge og henvises til en specialist for nærmere udredning.

Kilde: Dansk Selskab for Almen Medicin, laegehandbogen.dk,  sundhed.dk

FILM: Hjalte Ilsøe Gustavussen er lillebror til en kvinde med svær ME. Nu spiller den 32-årige skuespiller hovedrollen i en kortfilm, der er inspireret af familiens langvarige konflikt med myndighederne. Op til optagelserne fik han et angstanfald.

MUSIK: Sygdommen stiff person-syndrom har i perioder givet Céline Dion så voldsomme smerter, at hun næsten ikke kunne gå. Nu er den 58-årige sanger tilbage med hele koncerter. Bag hendes tilbagevenden ligger et omfattende forløb med medicin, immunterapi, fysioterapi, stemmetræning – og faste timer med pilates og ballet.

BØGER: Kræftlæge Signe Lenora Risumlund er medforfatter på adskillige videnskabelige artikler om stråleterapi og behandling af metastaser. I foråret udkom den 54-årige overlæges debutroman ’Forelsket’, en fortælling om ungdom, graviditet og katastrofale dating-oplevelser.

MEDIER: Journalist Anja Majgaard Søndergård fra Randers Amtsavis får et redaktionsbord i forhallen hos Regionshospitalet Randers. Fra denne centrale plads skal hun blandt andet følge hospitalets milliardbyggeri Vita.

KULTUR-TEMPERATUR: Liselott Blixt arbejder på en bog om sit virke som sundhedsordfører under coronakrisen. I den forbindelse er hun blevet optaget af sine egne gener og immunforsvar. Det viser sig, at hun har mere genetisk materiale til fælles med neandertalere end 98 procent af den øvrige menneskehed.

PODCAST: Aarhus Universitetshospital har lanceret en podcast om sundhedsreformens mange udfordringer, som er målrettet ledere. Men egentlig kunne alle, der er interesseret i sundhedsvæsenet, blive klogere af at lytte til den.

KULTUR-KASSEN: Efter Marianne Dalsgaards opfattelse er “Det var en anden tid” en forklaring på højde med “Fordi!”. Derfor tog hun i weekenden på Museet STORM for at se særudstillingen “Det var en anden tid” og få foldet den forklaring ud, der så ofte ledsages af et dybt suk og et skuldertræk.

BØGER: Lægeforfatteren Justin C. Key skildrer plausibelt og urovækkende et sundhedsvæsen, hvor AI har overtaget den menneskelige interaktion. Som højaktuel science fiction er den til at begynde med veloplagt, men spændingskurven flader ud.

UDSTILLINGER: En udstilling på Medicinsk Museion dykker ned i et emne, de fleste har en holdning til, men som langt færre forstår: kropsfedt. Fra menneskefedt på glas til små videoer, plakater og kropsfortællinger.

MEDIER: Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) advarer mod videoer med danske AI-genererede læger, som rådgiver om blandt andet prostata- og udløsningsproblemer. Rådene kan afholde borgere fra at gå til egen læge med symptomer, vurderer bestyrelsesmedlem.

BØGER: Kost påvirker mental sundhed i positiv og negativ retning, skriver ernæringsekspert Kamilla Rønnestad i ’Sindets spisekammer’, som både er videnskabsformidling, håndbog og kogebog.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og regionsrådsmedlem Purnima Erichsen (Kons.) opfordrer sine kolleger i sundhedsvæsnet til at bruge kulturlivet aktivt. ”Det er med til at berige vores liv på mange måder,” siger den østjyske infektionsmediciner, der selv holder af at lytte til eksempelvis Beethovens symfonier, når hun har haft en travl dag i klinikken eller på regionsgården.

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Bo Karl Christensen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement, kontakt:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Helle Torpegaard - redaktionschef

    Marianne Dalsgaard - redaktør med udviklingsansvar
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

    Tilknyttede journalister

    Anne Mette Steen-Andersen – hæmatologi, onkologi
    Anne Westh - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Jette Marinus - respiratorisk
    Thomas Telving - allround
    Hani Abu-Khalil - allround
    Gurli Kløvedal, kultur
    Filip Granlie, kultur

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Nina Bro
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektkoordinator
    Annette Svanemose
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Assistent
    Emma Meisner
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether