
Thea Kølsen Fischer står bag forskningsprojektet Influenzer, som har testet hjemmeindlæggelse af akut syge patienter på Nordsjællands Hospital. Studiet viser, at patienterne bevægede sig mere og var mere tilfredse, når indlæggelsen foregik i eget hjem. Foto: Lægevidenskabelige Selskaber
Dansk studie: Hjemmeindlæggelser får patienter mere op af sengen
Patienter, der bliver indlagt i deres eget hjem, bevæger sig markant mere end patienter på hospitalsafdeling. Samtidig er de mere tilfredse med forløbet, og forskerne fandt ingen tegn på flere dødsfald, genindlæggelser eller alvorlige sikkerhedsproblemer.
Det viser det første danske lodtrækningsstudie af hjemmeindlæggelse, som netop er offentliggjort i JAMA Network Open.
Hjemmeindlæggelser er på vej ind som et svar på et sundhedsvæsen med pressede sengepladser, flere ældre patienter og mangel på personale. Nu leverer forskere fra Nordsjællands Hospital og Københavns Universitet de første danske lodtrækningsdata på området.
Studiet bygger på 111 voksne patienter, der var akut indlagt på Nordsjællands Hospital. Ved lodtrækning blev 58 patienter tilbudt hjemmeindlæggelse gennem Influenzer, som er navnet på forskningsprojektet bag hospitalets model for hjemmeindlæggelse, mens 53 patienter fortsatte i almindelig hospitalsindlæggelse. Patienterne var typisk i midten af 60’erne, og langt de fleste var indlagt på Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling. Mange havde infektioner som lungebetændelse, bakterier i blodet, urinvejsinfektion eller anden akut infektionssygdom.
“De fleste tænker per automatik, at det er godt at blive indlagt i eget hjem. Formålet med Influenzer er at indsamle struktureret dokumentation for effekten og oplevelsen af hjemmeindlæggelser sammenlignet med hospitalsindlæggelse, så vi får evidens for det, vi gør. Vi er stolte af, at vi på Nordsjællands Hospital så markant kan bidrage til den samlede pulje af viden og cases på verdensplan,” siger Thea Kølsen Fischer, professor ved Københavns Universitet, forskningschef på Nordsjællands Hospital og ophavskvinde til forskningsprojektet Influenzer.
Markant flere skridt i eget hjem
Forskerne målte blandt andet patienternes fysiske aktivitet i det første døgn efter lodtrækningen. Det blev gjort med en bevægelsesmåler på låret, så forskerne kunne se, hvor meget patienterne reelt var oppe at bevæge sig.
Forskellen var tydelig. Patienter i hjemmeindlæggelse gik i gennemsnit 1.763 flere skridt i det første døgn end patienter, der blev på hospitalet. Ser man alene på de patienter, som faktisk kom hjem inden for de første 24 timer, var forskellen endnu større: De gik 3.292 flere skridt end patienterne på hospitalsafdeling.
Det er meget i en akut indlæggelse, hvor mange patienter hurtigt bliver passive i en hospitalsseng. I forskningsartiklen skriver forskerne, at fysisk aktivitet blev valgt som et centralt mål, fordi mobilitet under indlæggelse hænger sammen med prognosen. Tidligere forskning har vist, at selv beskedne stigninger i antal skridt kan hænge sammen med færre komplikationer, kortere indlæggelse og lavere risiko for genindlæggelse eller død hos akut syge patienter.
Patienterne i hjemmeindlæggelse brugte også en større del af døgnet i aktive bevægelseszoner. Medianen var 15,6 procent af tiden mod 8,6 procent blandt hospitalsindlagte patienter.
“Selv beskeden fysisk aktivitet har stor betydning for, hvordan det går patienten. At patienter indlagt i eget hjem var væsentligt mere aktive, taler derfor for hjemmeindlæggelser. Det samme gælder den oplevede tilfredshed og tryghed, uden at vi samtidig fandt nogen signifikant forskel i risici,” siger Thea Kølsen Fischer.
Trygheden fulgte med hjem
Hjemmeindlæggelse i Influenzer var langt mere end at sende patienterne hjem med medicin. Patienterne blev fulgt digitalt via Mit e-Hospital og et klinisk dashboard, hvor hospitalets personale havde overblik døgnet rundt. Patienterne målte blandt andet vejrtrækning, iltmætning, blodtryk, puls og temperatur flere gange dagligt med udstyr, de fik med hjem fra hospitalet.
Der var også virtuel stuegang på hverdage, mulighed for vurdering i weekender og hjemmebaserede kliniske opgaver som intravenøs behandling og blodprøver. Ifølge forskningsartiklen kunne sygeplejersker fra hospital eller kommune komme i hjemmet op til tre gange dagligt, hvis behandlingen krævede det.
For at blive indlagt hjemme skulle patienterne være klinisk stabile. De skulle samtidig kunne bruge den digitale løsning og være i stand til selv at gennemføre de nødvendige målinger. Patienter med ustabil tilstand, større fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, begrænset danskkundskab eller graviditet blev fravalgt.
Tilfredsheden var høj i begge grupper, men højest blandt patienterne derhjemme. På en fempunktsskala lå tilfredsheden på 4,41 blandt hjemmeindlagte mod 4,10 blandt hospitalsindlagte. Den oplevede tryghed var også høj i begge grupper, og forskellen var ikke statistisk sikker: 4,37 blandt hjemmeindlagte mod 4,23 blandt hospitalsindlagte.
Forskerne peger i artiklen på, at patienternes fritekstsvar tyder på, at tilfredsheden blandt hjemmeindlagte blandt andet kan hænge sammen med mere privatliv, mindre støj og mere selvbestemmelse derhjemme.
Ingen sikkerhedsalarm, men studiet er lille
Studiet fandt ingen statistisk sikker forskel i dødelighed, genindlæggelser eller registrerede sikkerhedshændelser mellem grupperne.
Efter 30 dage var 15,5 procent af de hjemmeindlagte og 15,7 procent af de hospitalsindlagte blevet genindlagt. Efter 90 dage var tallene 22,4 procent og 23,5 procent. Dødeligheden var også på samme niveau: Efter 30 dage var 3,4 procent af de hjemmeindlagte og 3,9 procent af de hospitalsindlagte døde, og efter 90 dage var tallene 3,4 procent og 5,9 procent.
Der blev registreret 24 særlige hændelser under indlæggelsen, blandt andet ny hoste, åndenød, forstoppelse eller desorientering. De fleste blev registreret blandt hjemmeindlagte patienter, men når forskerne tog højde for indlæggelsestiden, var forskellen ikke statistisk sikker. Der blev ikke registreret selvstændige faldhændelser under hjemmeforløbene.
Forskerne understreger dog, at studiet ikke var stort nok til sikkert at afgøre, om hjemmeindlæggelse påvirker sjældne eller alvorlige sikkerhedsudfald. Studiet var baseret på ét hospital, kunne ikke blindes, og den fysiske aktivitet blev kun målt i det første døgn, fordi mange patienter blev udskrevet hurtigt. Medianen for indlæggelsestid efter lodtrækning var 49 timer.
