Nye genfund kan bane vej for målrettet behandling af fibromyalgi

Verdens hidtil største genetiske undersøgelse af fibromyalgi har fundet områder i arvemassen, hvor bestemte genetiske variationer er forbundet med en øget risiko for at udvikle sygdommen. Fundene peger samtidig på, at fibromyalgi har et tydeligt biologisk element, og at sygdommen i høj grad hænger sammen med hjernen og nervesystemets behandling af smerte.

Et studie publiceret i Nature Medicine giver nye genetiske beviser for, at biologi spiller en rolle ved den kroniske smertetilstand fibromyalgi. Omkring 100.000 danskere vurderes at lide af sygdommen, men årsagen til fibromyalgi har hidtil været ukendt, og der findes heller ingen målrettet behandling.

”Vi har nu vist, at fibromyalgi har et klart biologisk element, hvor specifikke gener er udtrykt. Så det er ikke en bare psykisk smerte, patienterne oplever, det er faktisk en biologisk betinget smerte,” siger Thomas Folkmann Hansen, der er professor i neurogenetik på Rigshospitalet og Danmarks Tekniske Universitet – og en af forfatterne bag studiet.

Fibromyalgi er tidligere ofte blevet betragtet som en psykiatrisk eller psykosomatisk lidelse. Det vil sige en sygdom, hvor fysiske symptomer helt eller delvist er blevet forklaret med psykiske forhold. Det nye studie peger derimod på et biologisk udgangspunkt i centralnervesystemet, altså hjernen og rygmarven.

Genetik forklarer en del af risikoen

Det nye studie baserer sig på genetisk materiale fra mere end 2,5 millioner personer. Det er indsamlet fra 11 genetiske databaser – heriblandt Det Danske Bloddonorstudie og Copenhagen Hospital Biobank, der har bidraget med prøver fra knap 5.000 danskere med fibromyalgi og knap 368.000 kontrolpersoner.

Forskerne har fundet 26 områder i arvemassen, også kaldet loci, hvor bestemte genetiske variationer er forbundet med en øget risiko for fibromyalgi.

De genetiske forskelle bidrager hver især til den samlede risiko for at udvikle sygdommen.

”Vi kan forklare 10-12 procent af sygdommen ud fra de 26 gener, vi har fundet. Det er en ret høj andel, og tidligere har man reelt heller ikke været i stand til at finde gener, der er associeret med fibromyalgi. Andre studier på fibromyalgi-området er heller ikke i nærheden af at være så store som det, der nu er publiceret,” siger Thomas Folkmann Hansen.

Det stærkeste genetiske signal fandt forskerne ved genet HTT og ved GPR52, som er med til at regulere HTT.

HTT er allerede kendt fra Huntingtons sygdom, fordi en særlig og sjælden genetisk forandring i dette gen kan forårsage den alvorlige neurologiske sygdom. Ved fibromyalgi ser det derimod ud til at handle om, hvordan HTT-genet bliver reguleret.

”Det er særligt interessant, fordi HTT i en anden og sjælden form giver Huntingtons sygdom. Vi kan se, at fibromyalgi handler meget om, hvordan genet HTT reguleres, for fibromyalgi er ikke en form Huntingtons sygdom – og fibromyalgi medfører heller ikke en forhøjet risiko for Huntingtons sygdom.”

Lægemidler allerede på vej

HTT-genet er allerede blevet undersøgt intensivt, fordi forskere gennem flere år har forsøgt at udvikle behandling mod Huntingtons sygdom. Der findes derfor allerede lægemidler under udvikling, som forsøger at skrue ned for aktiviteten af HTT-genet eller produktionen af det protein, som genet danner.

Det kan vise sig at være en fordel for forskningen i fibromyalgi. Hvis reguleringen af HTT spiller en direkte rolle for smerterne ved fibromyalgi, kan forskerne muligvis bruge noget af den viden og de lægemidler, der allerede er udviklet til Huntingtons sygdom.

”Huntingtons er en helt anden sygdom, men hvis man vil forsøge at regulere HTT for at behandle fibromyalgi, kan man springe en masse udviklingstrin over. Man kan bruge de samme modeller og prækliniske forsøg – og man kan håbe, at noget af den medicin, der er ved at blive udviklet til Huntingtons sygdom, også kan bruges til fibromyalgi,” siger Thomas Folkmann Hansen og tilføjer:

”Det ser meget lovende ud, men der er stadig lang vej. Dog knap så lang vej, som hvis man ikke vidste noget i forvejen.”

Flere lægemidler, som påvirker HTT-genet, er allerede under udvikling mod Huntingtons sygdom. De er endnu ikke undersøgt som behandling mod fibromyalgi, men de kan blive relevante at afprøve, hvis den nye genetiske sammenhæng bliver bekræftet i yderligere studier.

Problemet ser ud til at være knyttet til hjernen

Et andet centralt fund i studiet er, hvor i kroppen forskerne fandt de tydeligste genetiske spor.

De genetiske variationer, der var forbundet med fibromyalgi, var især knyttet til gener, som er aktive i hjernen og i nerveceller. Det peger på, at sygdommen i høj grad hænger sammen med den måde, centralnervesystemet registrerer og bearbejder smerte og andre sanseindtryk på.

Hos mennesker med fibromyalgi kan hjernens smertesystem være mere følsomt end normalt. Nervesystemet kan derfor reagere kraftigere på smertefulde påvirkninger, og påvirkninger, som normalt ikke gør ondt, kan i nogle tilfælde opleves som smertefulde.

”Det giver inspiration til, hvad man skal kigge efter, når man laver forsøg fremadrettet. Nu bør man måske kigge nærmere på selve smertemekanismerne,” siger Thomas Folkmann-Hansen.

Diagnosemæssigt har fibromyalgi gennem tiden været placeret forskellige steder. I den internationale diagnoseklassifikation ICD-10 står sygdommen under sygdomme i bevægeapparatet, mens den nyere klassifikation ICD-11 placerer fibromyalgi blandt kroniske smertetilstande.

”Så de genetiske fund understøtter den kliniske forståelse og udvikling,” siger Thomas Folkmann Hansen.

Store kønsforskelle

Fibromyalgi rammer langt oftere kvinder end mænd. Omkring ni ud af ti patienter er kvinder. Men i det genetiske studie var det stort set de samme genetiske risikofaktorer, der fandtes hos mænd og kvinder.

Forskerne peger derfor på, at forskellen mellem kønnene blandt andet kan hænge sammen med hormoner, forskelle i smertefølsomhed og andre biologiske forhold.

”Det kan dels skyldes forskellige smertetærskler hos mænd og kvinder, men også, at kvinder har en reproduktionscyklus, hvor deres hormoner kører op og ned. Det kan betyde, at flere kvinder debuterer med sygdommen, mens mænd ikke har denne hormoncyklus,” siger Thomas Folkmann Hansen og uddyber:

”Denne forskel på prævalensen for mænd og kvinder gør sig også gældende for migræne, hvor der heller ikke er store forskelle i genetikken, men alligevel har flere kvinder end mænd sygdommen. Det tilskriver man til dels forskellene i hormoncyklus.”

Artiklen er en omskrevet udgave af artiklen Nye genfund kan bane vej for målrettet behandling af fibromyalgi på Psykiatrisk Tidsskrift