Ny medicin fik kræften til at skrumpe hos 88 af 94 lungekræftpatienter

En ny behandling fik kræftsvulster til at skrumpe eller forsvinde på scanninger hos næsten alle deltagere i et studie med en sjælden form for lungekræft. Medicinen viste også lovende resultater hos patienter, hvor kræften havde spredt sig til hjernen. En dansk overlæge er positiv, men understreger, at resultaterne stadig er foreløbige.

Medicinen hedder zidesamtinib og er rettet mod en særlig genetisk forandring i kræftcellerne, som kaldes ROS1. Forandringen kan få kræftcellerne til at vokse, og medicinen skal blokere de signaler, der driver væksten.

I effektanalysen fra det internationale ARROS-1-studie indgik 94 patienter med fremskreden lungekræft, som ikke tidligere havde fået målrettet behandling mod ROS1. Hos 88 af dem skrumpede kræftsvulsterne eller forsvandt på scanningerne. Det svarer til omkring 94 procent.

Resultaterne blev præsenteret på verdenskongressen for lungekræft, WCLC 2026.

”Det ser virkelig spændende ud. Resultaterne er selvfølgelig stadig præliminære, men en objektiv responsrate på omkring 94 procent er meget lovende,” siger Malene Støchkel Frank, formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi og overlæge på Klinisk Onkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

”Det er vigtigt at understrege, at det er en patientgruppe, som typisk er yngre end dem, vi normalt ser, så der er en klar gevinst i, at de lever længere og har det godt. Det går i forvejen patientgruppen godt med de behandlinger, vi har til rådighed i dag, men det er meget positivt, hvis vi kan få en endnu bedre behandlingsmulighed,” siger Malene Støchkel Frank.

Zidesamtinib blev godkendt i USA i juli 2026 til voksne med denne form for fremskreden lungekræft, som allerede havde fået mindst ét andet lægemiddel rettet mod ROS1. De nye resultater handler derimod om at bruge medicinen, før patienterne har fået anden behandling af den type.

Virkningen holdt ved hos de fleste

Hos 15 procent af de 94 patienter var der ikke længere synlige tegn på kræft på scanningerne. Det kaldes komplet respons, men er ikke det samme som, at patienterne er helbredt.

Blandt de patienter, hvis kræftsvulster skrumpede eller forsvandt, blev virkningen anslået til stadig at holde ved hos 96 procent efter seks måneder, 94 procent efter ni måneder og 86 procent efter et år.

Forskerne undersøgte også, hvor mange patienter der fortsat var i live, uden at kræften var blevet værre. Den andel blev anslået til 95 procent efter både seks og ni måneder og 90 procent efter et år.

Da resultaterne blev gjort op, havde så mange patienter fortsat gavn af behandlingen, at forskerne endnu ikke kunne fastslå, hvor længe virkningen typisk varer, eller hvor lang tid der typisk går, før sygdommen forværres.

Malene Støchkel Frank vurderer, at resultaterne ser bedre ud end dem, man har set i studier med entrectinib og crizotinib, som er blandt de behandlinger, patientgruppen får i dag. Hun understreger dog, at zidesamtinib ikke er blevet sammenlignet direkte med de to lægemidler i samme forsøg.

Studiet kan derfor ikke i sig selv vise, at den nye medicin er bedre end de nuværende behandlinger, eller at patienterne lever længere med den.

Også effekt på spredning til hjernen

Hos ti patienter havde kræften spredt sig til hjernen, og svulsterne dér kunne måles på scanninger. Hos alle ti skrumpede svulsterne eller forsvandt fra scanningerne. Hos syv var der ikke længere synlige tegn på kræft i hjernen.

Der blev heller ikke registreret ny kræftspredning til hjernen blandt de 78 patienter, som ikke havde hjernemetastaser ved studiets start.

Malene Støchkel Frank fremhæver, at netop denne patientgruppe har risiko for, at kræften spreder sig til hjernen, og at nogle allerede har spredning dertil, når de får diagnosen. Derfor mener hun, at det er særlig positivt, at medicinen også ser ud til at virke i hjernen.

Resultaterne for patienter med målbare svulster i hjernen bygger dog på en lille gruppe på kun ti personer.

Få patienter gør store forsøg vanskelige

Den særlige ROS1-forandring findes kun hos cirka én procent af patienterne med fremskreden ikke-småcellet lungekræft. Det gør det vanskeligt at samle tilstrækkeligt mange deltagere til store forsøg, hvor man ved lodtrækning fordeler patienterne mellem en ny behandling og den behandling, de ellers ville få.

ARROS-1 er et såkaldt fase I/II-studie, hvor forskerne undersøger medicinens sikkerhed og virkning. Der er ikke en kontrolgruppe, som får en anden behandling.

En af de nuværende behandlinger, entrectinib, er også anbefalet af Medicinrådet på baggrund af tidlige studier uden en kontrolgruppe.

Malene Støchkel Frank håber derfor, at zidesamtinib kan tages i brug på baggrund af de tidlige resultater, hvis lægerne samtidig systematisk indsamler oplysninger om, hvordan medicinen virker hos de patienter, der får den i den almindelige behandling.

Det vil være en anden vej end først at kræve store, sammenlignende forsøg, som kaldes fase III-studier.

”Vi håber, at der bliver åbnet mere op for den mulighed, særligt i de små patientgrupper, hvor det er meget svært, hvis ikke ligefrem umuligt, at lave fase III-studier,” siger hun.

Få stoppede på grund af bivirkninger

Forskerne undersøgte sikkerheden hos i alt 532 patienter. Gruppen omfattede både patienter, der tidligere havde fået målrettet medicin mod ROS1, og patienter, som ikke havde.

Under behandlingen blev der blandt andet registreret hævelser på grund af væskeophobning, forstoppelse og vægtøgning. Nogle patienter fik også forhøjet niveau af kreatinkinase i blodet. Det er et enzym, som blandt andet findes i musklerne, og en forhøjelse kan være tegn på påvirkning af musklerne.

Når forskerne medregnede alle uønskede hændelser under behandlingen – også dem, som ikke nødvendigvis skyldtes medicinen – fik 12 procent sat dosis ned, og fire procent stoppede behandlingen.

Ser man alene på de bivirkninger, som blev vurderet til at hænge sammen med medicinen, fik 11 procent sat dosis ned, mens én procent stoppede.

”Bivirkningsprofilen skræmmer ikke. Andelen, der har behov for at stoppe behandlingen eller reducere dosis, er nogenlunde sammenlignelig med det, vi kender fra entrectinib,” siger Malene Støchkel Frank.

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Næsten samtlige patienter opnår respons med ny ROS1-hæmmer på Onkologisk Tidsskrift