Kvinder med endometriose bruger mere medicin mod angst og depression

Kvinder med endometriose bruger mere antidepressiv og angstdæmpende medicin end andre kvinder – og forskellen kan ses helt op til ti år før, sygdommen bliver diagnosticeret. Også kontakten til psykiatrien er hyppigere, viser et stort dansk studie.

Endometriose er en kronisk sygdom, hvor væv, der ligner slimhinden inde i livmoderen, vokser uden for livmoderen – for eksempel omkring æggestokke, æggeledere eller andre steder i bækkenet. Sygdommen kan blandt andet give stærke menstruationssmerter, kroniske smerter og problemer med at blive gravid.

Nu viser et nyt dansk registerstudie, som er offentliggjort i Human Reproduction, at sygdommen også hænger sammen med en betydelig psykisk belastning.

Forskerne har undersøgt brugen af antidepressiv og angstdæmpende medicin samt kontakter til psykiatriske hospitalsafdelinger blandt kvinder med og uden endometriose.

Studiet er baseret på danske registerdata fra perioden 2000 til 2019 og omfatter 136.842 kvinder mellem 15 og 55 år. Heraf havde 22.807 fået en førstegangsdiagnose med endometriose på et hospital. Hver af dem blev sammenlignet med fem jævnaldrende kvinder uden en endometriosediagnose.

Forskerne fulgte kvinderne i op til ti år før og ti år efter diagnosen.

”Det, der overraskede os, var, hvor tydeligt og vedvarende mønstret var, og at forskellen ikke blev mindre over tid. Tværtimod. Kvinder med endometriose indløste konsekvent flere recepter på antidepressiv medicin end kvinder uden sygdommen gennem hele perioden, fra ti år før til ti år efter diagnosen,” siger Marie Josiasen, ph.d.-studerende ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, til Aarhus Universitets hjemmeside 19. august 2026.

Forskellen ses længe før diagnosen

Allerede før diagnosen var raten af indløste recepter på antidepressiv medicin 29 procent højere blandt kvinder med endometriose end blandt kvinder uden sygdommen.

For angstdæmpende medicin var raten 16 procent højere.

Også kontakten til psykiatrien var hyppigere. Før diagnosen havde kvinder med endometriose en 28 procent højere rate af psykiatriske hospitalskontakter på grund af depression eller angst.

Efter diagnosen blev forskellene endnu større. Kvinder med endometriose havde da en 40 procent højere rate af recepter på antidepressiv medicin og en 46 procent højere rate af recepter på angstdæmpende medicin. Raten af psykiatriske hospitalskontakter var 41 procent højere.

Forskerne fandt desuden, at mønstret udviklede sig forskelligt over tid. Forskellen i brugen af antidepressiv medicin var forholdsvis stabil, mens forskellen i brugen af angstdæmpende medicin steg tydeligt lige før endometriosediagnosen. Forskellen i psykiatriske hospitalskontakter begyndte at vokse omkring fem år før diagnosen.

Studiet kan ikke vise, hvorfor kvinder med endometriose oftere har depression eller angst, eller hvorfor de bruger mere medicin mod psykiske lidelser.

Men forskerne peger blandt andet på smerter, uvished og fertilitetsproblemer som mulige forklaringer.

”Det er muligt, at langvarige smerter, usikkerhed om årsagen til symptomerne og frustration over ikke at kunne leve det liv, man ønsker, kan være blandt årsagerne. For nogle kvinder kan fertilitetsproblemer også være en stor psykisk belastning,” siger Marie Josiasen.

Diagnosen fjerner ikke nødvendigvis belastningen

Et af de mere markante resultater er, at den psykiske belastning ikke ser ud til at blive mindre, når diagnosen først er stillet.

Tværtimod blev forskellene mellem kvinder med og uden endometriose større efter diagnosen.

”Diagnosen kan være en lettelse, men den indebærer jo også en erkendelse af, at man har en kronisk sygdom,” siger Marie Josiasen.

For kvinder, som i længere tid har haft både fysiske og psykiske symptomer, kan resultaterne være vigtige. Studiet viser ikke, at depression eller angst i sig selv er et tegn på endometriose, men det peger på, at sundhedsvæsenet bør være opmærksomt på, at de psykiske problemer kan hænge sammen med et længere forløb med smerter og andre symptomer.

Studiet kan heller ikke afgøre, om en hurtigere diagnose ville mindske den psykiske belastning.

Der er desuden begrænsninger. Kun kvinder med en hospitalsdiagnose med endometriose indgår. Kvinder, som udelukkende er behandlet i almen praksis eller diagnosticeret hos en privatpraktiserende gynækolog, er ikke med. Desuden vil kvinder med depression eller angst, som hverken får medicin eller har kontakt til hospitalspsykiatrien, ikke blive registreret i disse data.

Som næste del af sit ph.d.-projekt vil Marie Josiasen undersøge, hvilken rolle hormonprævention spiller for det mentale helbred hos kvinder med endometriose.

”Vi kan se, at mange får medicin og har kontakt med psykiatrien. Men vi mangler stadig at forstå, hvad der rent faktisk hjælper kvinderne. Det er dét, jeg gerne vil være med til at finde ud af,” siger hun.