Astma: Et tal i blodprøven hænger sammen med, hvor hurtigt lungerne svækkes
Voksne med astma mistede hurtigere lungefunktion, hvis de havde et forhøjet antal af bestemte immunceller i blodet ved to målinger med ti års mellemrum, eller hvis antallet steg fra lavt til forhøjet. Det viser en dansk undersøgelse af mere end 1.100 personer med astma.
En blodprøve kan fortælle noget om den betændelsesreaktion, der er med til at præge astma. Nu viser danske forskningsresultater, at udviklingen i antallet af bestemte immunceller i blodet også hænger sammen med, hvor hurtigt lungefunktionen falder over tid.
Resultaterne bygger på data fra Herlev-Østerbroundersøgelsen og blev præsenteret på årets ERS-kongres, hvor forskere og læger mødes om lungesygdomme.
Blodceller kan give et fingerpeg om betændelse
Forskerne undersøgte en type hvide blodlegemer, som hedder eosinofile. De er en del af immunforsvaret og kan være med til at skabe betændelsesreaktioner i luftvejene hos mennesker med astma.
Antallet af eosinofile i blodet bruges som et tegn på en bestemt form for aktivitet i immunforsvaret, der kaldes type 2-inflammation. Inflammation betyder her en betændelsesreaktion, som ikke behøver at skyldes en infektion.
Forskerne ville undersøge, om ændringer i antallet af disse celler over en årrække hang sammen med ændringer i patienternes lungefunktion.
To blodprøver med ti års mellemrum
Undersøgelsen omfattede 1.141 voksne med astma. De havde fået målt antallet af eosinofile i blodet ved undersøgelsens begyndelse og igen ti år senere.
Deltagerne blev delt i fire grupper: Dem, der havde lave værdier ved begge målinger, dem, der gik fra forhøjede til lave værdier, dem, der gik fra lave til forhøjede værdier, og dem, der havde forhøjede værdier ved begge målinger.
Forskerne sammenlignede derefter gruppernes årlige fald i et mål for lungefunktionen, der hedder FEV₁. Det angiver, hvor meget luft en person kan puste ud i det første sekund, når vedkommende puster så kraftigt som muligt efter en dyb indånding. Et fald betyder, at personen kan puste mindre luft ud på den tid.
Lungefunktionen faldt omkring en femtedel hurtigere
Den største gruppe bestod af 670 personer, som havde lave værdier af eosinofile ved begge blodprøver. Hos dem faldt FEV₁ i gennemsnit med 27,2 milliliter om året, efter at forskerne havde taget højde for en række andre forhold, der kan påvirke lungefunktionen.
Hos de 112 personer, som gik fra lave til forhøjede værdier, var det årlige fald 33,1 milliliter. Det var 22 procent større end i gruppen med lave værdier ved begge målinger.
De 204 personer, som havde forhøjede værdier ved begge blodprøver, havde et årligt fald på 32,7 milliliter. Det var 20 procent større end i gruppen med lave værdier.
Procenterne beskriver altså forskellen i, hvor hurtigt lungefunktionen faldt. De betyder ikke, at patienterne mistede 20 eller 22 procent af deres lungefunktion om året.
Hos de 155 personer, som gik fra forhøjede til lave værdier, var det gennemsnitlige årlige fald 23,5 milliliter.
Sammenhængen bestod, når andre forhold blev regnet med
Forskerne tog blandt andet højde for deltagernes alder, køn, vægt i forhold til højde, rygning og tobaksforbrug. De medregnede også, hvor svær astmaen var, og om deltagerne fik inhalationssteroid – binyrebarkhormon, som indåndes for at dæmpe betændelsesreaktionen i luftvejene.
I en yderligere analyse så forskerne på, hvor meget antallet af eosinofile ændrede sig hos den enkelte. Her fandt de samme overordnede mønster: Større stigninger i antallet af celler hang sammen med et større årligt fald i lungefunktionen.
Forskerne fandt ikke tegn på, at sammenhængen var forskellig alt efter, hvor svær deltagernes astma var.
Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem blodprøverne og udviklingen i lungefunktionen. Den kan ikke i sig selv fastslå, at de forhøjede celletal er årsagen til det hurtigere fald, eller at en behandling, som sænker celletallet, vil bremse det.
Studiet er finansieret af medicinalvirksomheden Sanofi.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Forhøjede eosinofile er forbundet med hurtigere fald i lungefunktion ved astma, bragt på Respiratorisk Tidsskrift
