Blodsukkeret vurderes i dag ud fra de seneste 14 dage. Med automatiseret dataanalyse håber forskere at gøre det muligt også at opdage mønstre over måneder og år.
Blodsukkerkontrollen er dårligere i weekenden – mønstret går igen i 15 lande
Blodsukkerkontrollen er generelt bedre midt på ugen end i weekenden, viser en analyse af over 21 millioner måledage. Forskellene er små, men mønstret går igen på tværs af 15 lande.
Mennesker med diabetes tilbringer i gennemsnit en mindre del af tiden med blodsukkeret inden for målområdet i weekenden end midt på ugen. Også mandage skiller sig ud med dårligere blodsukkerkontrol.
Det viser et studie offentliggjort i Diabetes Care, hvor forskere har analyseret glukosemålinger fra 86.779 personer med diabetes. Tilsammen omfatter undersøgelsen lidt over 21 millioner måledage.
Ifølge Aalborg Universitet går hovedmønstret igen på tværs af aldersgrupper, diabetesformer og 15 lande. Det overrasker studiets førsteforfatter, Iben Engelbrecht Giese, der er ph.d.-studerende ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og tilknyttet Steno Diabetes Center Nordjylland.
"Vi kan se, at mennesker med diabetes oplever nogle af de samme udfordringer på bestemte tidspunkter af dagen og ugen. Og vi havde faktisk ikke forventet, at mønstret ville være så ensartet på tværs af lande og kulturer. Det er ting, der er svære at få øje på hos den enkelte, men som bliver tydelige, når man analyserer store mængder data," siger Iben Engelbrecht Giese i en pressemeddelelse.
Bedre kontrol om morgenen og midt på dagen
Undersøgelsen er et retrospektivt observationsstudie. Forskerne har altså analyseret allerede indsamlede data fra deltagernes hverdag. De har brugt to uafhængige datasæt, T1DiabetesGranada og Connected Pen, som begge indeholder kontinuerlige glukosemålinger over flere år.
Et centralt mål i analysen er tiden i målområdet, også kaldet time in range eller TIR. Det beskriver, hvor stor en del af tiden glukoseniveauet ligger inden for det fastsatte målområde. Mindre tid i målområdet kan dække over både for høje og for lave værdier.
Ud over forskellene mellem ugedagene fandt forskerne et mønster gennem døgnet. Blodsukkerkontrollen var mest gunstig om morgenen og midt på dagen på hverdage. Om aftenen og natten var den generelt dårligere, særligt i weekenden.
Forskerne undersøgte også doserne af bolusinsulin, som gives i forbindelse med måltider eller for at korrigere forhøjet blodsukker. Doserne var højere på weekenddage, samtidig med at tiden i målområdet var lavere.
Små forskelle i store datamængder
Forskerne understreger i den videnskabelige artikels resumé, at forskellene var små, selv om mønstrene var statistisk sikre og gik igen i begge datasæt.
Resultaterne beskriver et gennemsnitligt mønster blandt deltagerne. De betyder derfor ikke, at alle mennesker med diabetes har dårligere blodsukkerkontrol i weekenden. Undersøgelsen fastslår heller ikke, hvad der ligger bag variationen gennem ugen.
Studiet dokumenterer heller ikke i sig selv, at en længere eller automatiseret gennemgang af glukosedata vil forbedre behandlingen. Forskerne peger derimod på, at data fra længere perioder kan give viden om tilbagevendende udfordringer, som kan være nyttig i den individuelle behandling.
Vil finde mønstre over måneder og år
Ved diabeteskontroller anbefaler retningslinjerne ifølge Aalborg Universitet, at blodsukkerkontrollen vurderes ud fra de seneste 14 dages glukosedata. Det giver et billede af den aktuelle situation, men forskerne ønsker at gøre det lettere også at få øje på mønstre, der gentager sig over måneder og år.
Det kræver digitale redskaber, som kan analysere og vise de store datamængder, vurderer Iben Engelbrecht Giese.
"Det er tidskrævende og urealistisk at gennemgå måneder af data manuelt, så det kræver, at der udvikles digitale løsninger. Men med den type viden kan vi blive mere proaktive. Hvis vi ved, hvor udfordringerne opstår hos den enkelte, kan vi hjælpe dem med konkrete strategier til netop de situationer, hvor de oplever problemer," siger hun i pressemeddelelsen.
Hun understreger, at formålet ikke er at stille flere krav til mennesker med diabetes eller pege fingre ad de udsving, der følger med en almindelig hverdag.
"Det handler om at bruge data til at give dem mere indsigt og overblik. Hvis vi bliver bedre til at forstå de mønstre, der gemmer sig i data, kan vi forhåbentlig gøre det lettere for mennesker med diabetes at kunne navigere i hverdagen samt give behandlerne et endnu bedre grundlag for deres arbejde," siger Iben Engelbrecht Giese.
Studiet er gennemført af forskere med tilknytning til Aalborg Universitet, Steno Diabetes Center Nordjylland, Novo Nordisk og University of Washington. To af medforfatterne er tilknyttet Novo Nordisk.