”Studiet bekræfter i høj grad det, vi gør i Danmark. Vi kan nu med god evidens i ryggen anbefale patienterne, at vi følger dem med MR-scanninger og først behandler med stråler, hvis de udvikler hjernemetastaser,” siger Jon Lykkegaard Andersen.
Nyt studie: Mange lungekræftpatienter kan undgå forebyggende hjernestråling
Patienter med småcellet lungekræft behøver ikke rutinemæssigt at få forebyggende strålebehandling mod hele hjernen. I stedet kan de følges tæt med MR-scanninger og først få strålebehandling, hvis kræften spreder sig til hjernen. Det giver mindre risiko for problemer med blandt andet hukommelse og koncentration, uden at der foreløbig er tegn på, at patienterne lever kortere, viser et nyt studie.
Resultaterne kommer fra det randomiserede fase III-studie SWOG S1827/MAVERICK (abstract #PL02.01), som blev præsenteret på verdenskongressen for lungekræft WCLC 2026. Et fase III-studie er et stort forsøg, hvor man sammenligner behandlinger hos mange patienter for at undersøge både effekt og bivirkninger.
Studiet omfattede patienter med småcellet lungekræft, også kaldet SCLC. Denne type lungekræft har stor risiko for at sprede sig til hjernen. Derfor har patienter traditionelt kunnet få forebyggende strålebehandling mod hele hjernen, selv om en scanning ikke viser metastaser i hjernen. Behandlingen kaldes PCI.
Det nye studie viser, at patienter, som blev fulgt med regelmæssige MR-scanninger uden forebyggende strålebehandling, klarede sig bedre, når forskerne så samlet på risikoen for problemer med blandt andet hukommelse og andre mentale funktioner eller død. Samtidig var der foreløbig ikke tegn på, at de levede kortere end patienter, der også fik forebyggende strålebehandling.
”Studiet bekræfter i høj grad det, vi gør i Danmark. Vi kan nu med god evidens i ryggen anbefale patienterne, at vi følger dem med MR-scanninger og først behandler med stråler, hvis de udvikler hjernemetastaser,” siger Jon Lykkegaard Andersen, overlæge på Onkologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital.
Dansk praksis har allerede ændret sig
Forebyggende strålebehandling af hjernen har i mange år været en del af behandlingen af småcellet lungekræft.
En metaanalyse fra 1999 samlede resultaterne fra syv forsøg med i alt 987 patienter med småcellet lungekræft, hvor alle synlige tegn på kræft var forsvundet efter den første behandling. Analysen viste, at forebyggende bestråling af hjernen både reducerede risikoen for, at kræften spredte sig til hjernen, og forbedrede patienternes chance for at overleve.
I 2007 viste et randomiseret studie også, at forebyggende bestråling kunne forlænge livet hos patienter med udbredt småcellet lungekræft, som havde haft effekt af kemoterapi.
Men undersøgelserne stammer fra en tid, hvor patienterne ikke rutinemæssigt blev fulgt med regelmæssige MR-scanninger af hjernen.
I 2017 kom et japansk fase III-studie, som satte spørgsmålstegn ved den hidtidige praksis hos patienter med udbredt småcellet lungekræft. Når patienterne blev fulgt regelmæssigt med MR-scanninger, kunne forskerne ikke længere påvise, at de levede længere, hvis de også fik forebyggende strålebehandling. Det var med til at ændre praksis blandt andet i Danmark.
”Efter det japanske studie så vi et markant fald i brugen af PCI herhjemme, mens man i andre europæiske lande stadig bruger det en del. I Danmark er det omkring 10 til 20 procent af patienterne, som får PCI,” siger Jon Lykkegaard Andersen.
Ifølge overlægen styrker MAVERICK-studiet nu grundlaget for den danske strategi. Han understreger dog, at den fulde videnskabelige artikel endnu ikke er offentliggjort.
”Det nye studie er større end det japanske, og man har anvendt en mere moderne form for profylaktisk strålebehandling, hvor man forsøger at skåne hippocampus. På trods af det er der ingen fordel i at give patienterne PCI. Det er et grundigt studie, men vi mangler stadig at se den fulde artikel for at kunne se, hvad der ligger til grund for analyserne.”
Hippocampus er et område i hjernen, som blandt andet er vigtigt for hukommelsen. Ved moderne strålebehandling kan man forsøge at skåne dette område for så meget stråling som muligt for at mindske risikoen for problemer med hukommelsen.
Færre problemer med hukommelse og andre mentale funktioner
MAVERICK-studiet omfattede 304 patienter med småcellet lungekræft. Omkring 68 procent havde sygdom, som stadig var begrænset til et mindre område, mens resten havde mere udbredt sygdom. Ingen havde tegn på, at kræften havde spredt sig til hjernen, da de blev MR-scannet efter den første behandling.
Patienterne blev ved lodtrækning fordelt til enten regelmæssige MR-scanninger alene eller MR-scanninger kombineret med forebyggende strålebehandling af hjernen.
De fik MR-scannet hjernen efter 3, 6, 9, 12, 18 og 24 måneder og gennemgik samtidig tre forskellige test af blandt andet hukommelse og andre mentale funktioner.
Forskerne undersøgte især, hvor længe patienterne levede uden en målbar forringelse af deres mentale funktioner. En patient blev regnet som påvirket, hvis mindst én af de tre test viste en tydelig forværring. Død blev også regnet med i dette samlede mål.
Her klarede gruppen, der kun blev fulgt med MR-scanninger, sig klart bedre. Risikoen for enten en målbar forringelse af de mentale funktioner eller død var omkring 40 procent lavere end blandt de patienter, som også fik forebyggende bestråling.
Efter 12 måneder var 17,3 procent af patienterne i gruppen med MR-overvågning alene fortsat i live uden målbar forringelse af deres mentale funktioner. Det samme gjaldt 5,9 procent af patienterne, som også havde fået forebyggende bestråling.
Ingen sikker forskel på, hvor længe patienterne levede
Den foreløbige analyse af overlevelsen var baseret på 128 dødsfald. Den viste ingen forskel mellem de to grupper, som var stor nok til, at forskerne kunne udelukke, at den skyldtes tilfældigheder. Den endelige analyse af overlevelsen bliver lavet, når der er registreret 190 dødsfald.
”Argumentet for at bruge PCI har været, at man mente, det fik patienterne til at leve længere, fordi det forebygger hjernemetastaser. Men der er ingen tydelig forskel mellem grupperne i studiet, selvom der faktisk var færre tilfælde af hjernemetastaser hos de patienter, der fik PCI,” siger Jon Lykkegaard Andersen.
Efter 12 måneder havde 30 procent af patienterne, som kun blev fulgt med MR-scanninger, fået metastaser i hjernen. Det samme gjaldt 15 procent af dem, der også fik forebyggende strålebehandling.
Forekomsten af hjernemetastaser var altså halvt så høj i gruppen, der fik PCI, efter 12 måneder. Det havde på tidspunktet for den foreløbige analyse ikke ført til, at forskerne kunne påvise, at disse patienter levede længere.
Der var heller ingen sikker forskel på, hvor længe patienterne levede, før kræften begyndte at vokse eller sprede sig igen.
Nogle patienter vil fortsat vælge strålebehandling
Jon Lykkegaard Andersen vurderer, at omkring 10 til 20 procent af de danske patienter i dag får forebyggende bestråling af hjernen. Andelen kan falde yderligere efter det nye studie, men PCI kan fortsat være relevant for nogle patienter.
”Der vil stadig være patienter, hvor man efter en samtale vælger PCI. Det kan være patienter, som er meget bange for at få tilbagefald i hjernen og vil gøre alt for at nedsætte den risiko. Og vi må jo sige, at PCI faktisk nedsætter risikoen for hjernemetastaser,” siger Jon Lykkegaard Andersen.
Hvis flere patienter i stedet skal følges tæt med scanninger, vil det samtidig betyde flere MR-scanninger på hospitalerne.
”Vi kommer til at scanne flere patienter, og vi kommer til at gøre det mere systematisk. Det er ikke en stor patientgruppe, men det vil formentlig øge belastningen på de billeddiagnostiske afdelinger,” siger Jon Lykkegaard Andersen.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen MR-overvågning kan skåne lungekræftpatienter for helhjernebestråling på Onkologisk Tidsskrift