Inge Marie Svane, professor, overlæge og leder af Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital, kaldte allerede i 2023 de første resultater med den personlige mRNA-vaccine for ”et gennembrud for kræftvacciner”.
Gennembrud for personlig vaccine mod modermærkekræft
En individualiseret mRNA-baseret kræftvaccine fra Moderna og MSD har for første gang vist effekt i et stort fase III-studie. Vaccinen mindsker risikoen for tilbagefald og fjernmetastaser hos patienter med højrisiko-modermærkekræft, når den gives sammen med immunterapien Keytruda. Danske patienter har deltaget i studiet.
Moderna og MSD offentliggjorde onsdag positive resultater fra fase III-studiet INTerpath-001, der undersøger den individualiserede kræftvaccine intismeran autogene, tidligere kendt som mRNA-4157/V940.
Studiet omfatter mere end 1.000 patienter med modermærkekræft, som var blevet opereret, men fortsat havde høj risiko for, at sygdommen vendte tilbage. Patienterne blev tilfældigt fordelt til enten den personlige mRNA-vaccine sammen med Keytruda (pembrolizumab) eller placebo sammen med Keytruda.
Ifølge Moderna og MSD gav kombinationen en statistisk signifikant og klinisk meningsfuld forbedring i tiden uden tilbagefald eller død sammenlignet med Keytruda alene. Også tiden uden fjernmetastaser eller død blev signifikant forbedret.
Selskaberne har endnu ikke offentliggjort, hvor stor forskellen mellem grupperne var. De fulde resultater skal præsenteres på en kommende medicinsk kongres.
Nyheden udløste onsdag en voldsom kursreaktion, og Modernas aktie steg 177 procent – den største endagsstigning i selskabets historie.
Skræddersyes til den enkelte patient
Vaccinen fremstilles specielt til den enkelte patient. Først analyseres kræftvævet genetisk for at finde mutationer, der er særlige for patientens tumor. Ud fra dem fremstilles en mRNA-vaccine, der kan indeholde instruktioner for op til 34 såkaldte neoantigener.
Vaccinen skal lære immunsystemets T-celler at genkende kræftceller med netop disse mutationer. Samtidig gives Keytruda, som fjerner en af de bremser, der ellers kan forhindre immunsystemet i at angribe kræften.
Danmark har været blandt de lande, der har deltaget i INTerpath-001. Ifølge studiets registrering har Herlev og Gentofte Hospital, Aalborg Universitetshospital og Odense Universitetshospital været danske forsøgssteder.
Svane kaldte allerede i 2023 resultaterne et gennembrud
Sundhedspolitisk Tidsskrift skrev allerede i juni 2023 om de første lovende resultater med vaccinen. Dengang var resultaterne fra det mindre fase II-studie KEYNOTE-942 netop blevet præsenteret på den amerikanske kræftkongres ASCO.
”Det er et gennembrud for kræftvacciner. Imponerende flotte resultater,” sagde Inge Marie Svane, professor, overlæge og leder af Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital, til Sundhedspolitisk Tidsskrift den 8. juni 2023.
På det tidspunkt reducerede kombinationen af vaccinen og pembrolizumab risikoen for tilbagefald eller død med 44 procent sammenlignet med pembrolizumab alene. Svane understregede imidlertid, at et større fase III-studie ville blive afgørende.
”Fase III-forsøget bliver afgørende, men det er svært at forestille sig, at det ikke falder positivt ud, når der er så positive tal fra et randomiseret fase II-forsøg,” sagde hun.
Tre år senere er det netop dette fase III-studie, der nu er faldet positivt ud.
Svane pegede allerede dengang på, at pris og dokumentation kan blive væsentlige spørgsmål, hvis vaccinen skal bruges som standardbehandling.
”Der er ingen tvivl om, at behandlingen er meget dyr, da der er tale om en patientspecifik vaccine. Effekten skal svare til prisen, og godkendelsesmyndighederne vil formentlig kræve at se data for den samlede overlevelse.”
I en større artikel i Sundhedspolitisk Tidsskrift senere samme sommer vurderede Svane, at mRNA-vaccinen var det tætteste, forskningen hidtil var kommet på et egentligt bevis for, at terapeutiske kræftvacciner kunne få klinisk betydning. Hun forventede samtidig, at kræftvaccination med tiden ville blive en reel del af kræftbehandlingen.
Moderna og MSD undersøger nu teknologien i flere andre kræftformer, blandt andet ikke-småcellet lungekræft, nyrekræft og blærekræft.
Medicinske Tidsskrifter følger historien op med kommentarer fra danske eksperter i næste uge.
Relaterede artikler
Kombinationen af en eksperimentel kræftvaccine i kombination med immunterapien Keytruda kan forbe
