”Når man kommer hjem efter konsultationen, kan man følge op på, hvad der skete inde hos lægen. Det kan der være en fordel ved,” siger klinisk professor ved Center for Almen Praksis på Aalborg Universitet og praktiserende læge Janus Laust Thomsen. Der er dog også en række ulemper, som særligt ligger i, at journalnotaterne netop er lægens arbejdsredskab, og derfor er det ikke sikkert, at patienten kan genkende, hvad der står i journalen.
Snart får patienter direkte adgang til journalnotater fra den praktiserende læge
Fra næste år får sundhedspersonale og patienter direkte adgang til at læse med i journalnotater fra deres praktiserende læge. Det ændrer ikke kun journalens rolle som arbejdsredskab, men også relationen til patienterne, lyder det fra to praktiserende læger, der samtidig ser kunstig intelligens rykke endnu mere ind i konsultationen.
Når landets praktiserende læger tager notater i patienternes journaler, vil der inden udgangen af 2026 være langt flere, der vil kunne læse med. Med nye regler fra EU og overenskomst Aftale25 vil al sundhedspersonale og patienter få direkte adgang til journalnotater fra almen praksis. Formålet er, at der skal være langt mere åbenhed og en bedre sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer. Det markerer et mærkbart skifte for de praktiserende læger, som betragter journalen som et arbejdsredskab og ikke et kommunikationsværktøj. Sådan lyder det fra Rasmus Ejnar Jacobsen, der er praktiserende læge i Vanløse.
”For nogen bliver det meget stort, og for andre bliver det måske mere moderat. Men det bliver et mærkbart skifte, det er der ingen tvivl om. De fleste betragter journalen som et arbejdsredskab for os læger, men nu bliver det samtidig et dokument til patienten. Det kommer til at kompromittere selve journalen som arbejdsredskab,” siger han og understreger, at han ikke er modstander af den nye praksis, men begejstret er han ikke. Han frygter blandt andet, at det kommer til at kræve mere tid.
”Jeg har brugt tale-til-tekst i en længere periode, men jeg tror, at den sproglige efterredigering kommer til at fylde markant mere. Jeg vil formentlig få en helt anden opmærksomhed på formuleringer,” siger Rasmus Ejnar Jacobsen. Klinisk professor ved Center for Almen Praksis på Aalborg Universitet og praktiserende læge, Janus Laust Thomsen, deler Rasmus Ejnar Jacobsens bekymring, men peger også på, at der kan være fordele ved at give nem adgang til journalnotaterne.
”Når man kommer hjem efter konsultationen, kan man følge op på, hvad der skete inde hos lægen. Det kan der være en fordel ved,” siger han. Der er dog også en række ulemper, som særligt ligger i, at journalnotaterne netop er lægens arbejdsredskab, og derfor er det ikke sikkert, at patienten kan genkende, hvad der står i journalen.
”Det opfylder jo et dokumentationsbehov for lægen og er ikke et kommunikationsværktøj til patienterne,” siger Janus Laust Thomsen. Baggrunden for de nye regler, som forventes at gælde fra december 2026, er en EU-forordning, der giver borgere adgang til og kontrol over deres egne sundhedsdata og samtidig sikrer sundhedsprofessionelle adgang til data på tværs af sektorer og landegrænser. Ønsket om deling og bedre tværgående forløb står også anført i Sundhedsstrukturkommissionens rapport. Derudover har deling af notater også været en del af overenskomsten Aftale25 mellem Danske Regioner og PLO.
11 lægeklinikker har testet at dele journalnotater med deres patienter. I en evaluering fortæller lægerne overordnet, at det har været en god oplevelse, at patienterne kan læse med. Stort set samtlige klinikker svarer, at deres patienter har været trygge ved delingen, og to ud af tre klinikker har oplevet, at patienter henvender sig til klinikken med kommentarer til journalen efter at have læst, hvad lægen har skrevet.
Patienterne vil kunne se journalnoterne ved at logge ind på sundhed.dk eller i MinLæge-appen.
Med aftalen vil ikke kun patienten i fremtiden kunne få et langt større indblik i eget forløb, det vil andre sundhedspersoner også. Journalen bliver en del af Sundhedsjournalen på sundhed.dk, og den har andre sundhedspersoner på for eksempel sygehusene også adgang til, når de har en patient i behandling. Derfor behøver patienten ikke at fortælle den samme historie til flere forskellige behandlere, der selv kan gå ind og læse, hvad den praktiserende læge har skrevet.
På sundhed.dk og MinLæge-appen kan borgerne allerede i dag se deres journal fra sygehus, deres laboratoriesvar, medicinoplysninger m.m. Og inden længe vil de altså også kunne se data fra speciallæger – deriblandt deres praktiserende læge, som jo er speciallæge i almen medicin.
Fra Google til ChatGPT
Læger af ethvert speciale har i over 20 år måttet vænne sig til, at teknologi ændrer relationen til patienterne. Siden starten af årtusindet har patienter i stigende grad medbragt internettets bud på, hvad de fejlede, når de mødte op til konsultation. Men især i de seneste tre år er der kommet ny teknologi til, som kan ændre relationen mellem læge og patient endnu mere. Generativ kunstig intelligens som ChatGPT har vundet enorm udbredelse – ikke mindst til spørgsmål om sundhed – og det kan lægerne mærke. Ifølge Rasmus Ejnar Jacobsen vil AI også komme til at spille en stor rolle, når det kommer til den nye, nemme adgang til journalnotater.
”Jeg synes chatbots er et markant bedre redskab end Google. I et søgeresultat kommer det til at stå som en sandhed, at hvis man for eksempel har brystsmerter, så er det med en eller anden vis sandsynlighed en blodprop i hjertet,” siger Rasmus Ejnar Jacobsen, som også er positivt indstillet over for patienters brug af for eksempel ChatGPT.
”Jeg har selv testet, hvordan den reagerer, når man opfører sig som patient, og generelt tillægger den ikke lægen nogen negative værdier. Den prøver ofte at støtte op om den beslutningsproces, der har været, så på den måde kan den godt være til hjælp for patienten,” siger han.
Rasmus Ejnar Jacobsen ser en række fordele i, at patienter kan bruge AI til at kvalificere konsultationen og til efterfølgende at fortolke journalen. For visse patienttyper kan effekten dog også være den modsatte og give lægen ekstra arbejde. Eksempelvis nævner Rasmus Ejnar Jacobsen en konkret episode, hvor en patient havde stirret sig blind på, at det, ChatGPT havde sagt, måtte være det rigtige og mødte op med en bestillingsliste over alt det, han nu skulle have fra lægen.
”I sådan en situation er det et benspænd for mig, fordi jeg så skal lægge arm med ChatGPT, hvilket godt kan blive lidt tungt. Så selvom der kan være fordele, er det i visse tilfælde bedre, at patienten kommer ind som et blankt papir,” siger Rasmus Ejnar Jacobsen.
Uanset hvad lægerne måtte mene om sagen, slipper de næppe for, at deres journalnotater bliver læst og fortolket af chatbots. Ifølge OpenAI stiller en fjerdedel af de i alt 800 millioner ugentlige ChatGPT-brugere mindst et sundhedsrelateret spørgsmål om ugen. Og måske er det kun begyndelsen. I januar i år lancerede OpenAI ChatGPT Health i USA, som opfordrer brugerne til at dele personlige sundhedsdata og forbinde deres sundhedsjournaler for at give mere personlige svar. Modellen er dog endnu ikke tilgængelig i EU.
Brug for vejledning
Ligesom Rasmus Ejnar Jacobsen gør Janus Laust Thomsen sig heller ingen illusioner om, at patienter vil afstå fra at uploade journaler til forskellige chatbots. Det er grundlæggende okay, mener begge, men teknologien er løbet foran sundhedsmyndighederne, og det giver en række problemer – særligt i forhold til sikkerhed og privathed.
”Der er næppe en AI-løsning klar til december, der er lukket og sikret, så patienterne kan få forklaret og fortolket deres journal uden at risikere, at deres data blive lækket,” siger Janus Laust Thomsen. I fraværet af sådan en løsning bør man ifølge de to læger lave en god og enkel rådgivning om, hvordan man som patient bruger AI-værktøj til at fortolke sin journal med. Det er der dog en indbygget tvetydighed i, da sundhedsmyndighederne er skeptiske overfor overhovedet at bruge åbne AI-modeller som ChatGPT til sundhed. Det vil altså kræve, at myndighederne rådgiver om brugen af redskaber, de ikke anbefaler. Men ifølge både Rasmus Ejnar Jacobsen og Janus Laust Thomsen er der et behov for det.
”Det vil ikke kræve mange ressourcer at vejlede om, hvordan man bedst kan bruge de her værktøjer. Jeg er ikke i tvivl om, at folk bruger dem alligevel, hvilket jeg også et langt stykke hen ad vejen synes er fornuftigt. Men jeg synes, at man som samfund har en forpligtelse til at rådgive om brugen,” siger Janus Laust Thomsen. Hvis en patient vælger at lægge hele sin journal ind i ChatGPT, bør det som minimum ske på et oplyst grundlag om risiko for databrud, mener han. Et andet opmærksomhedspunkt for en vejledning er, at det kræver viden at få det bedste ud af AI som patient. Det er ikke ligegyldigt, hvordan man ’prompter’ – altså instruerer – den, hvis man vil have de bedste resultater.
”Jeg tror, at det her handler meget om, at man bliver uddannet i, hvordan man kan bruge teknologien. Mit bud er, at det snart er en fast integreret del af vores hverdag, og at vi om nogle ganske få år har sprogmodeller i almen praksis. Jeg håber dog ikke, at det bliver de brede modeller, men noget der både er sikkert og målrettet den opgave, de skal bruges til,” siger Janus Laust Thomsen. Begge praktiserende læger peger på, at det er centralt, at patienter altid overvejer, hvilke personfølsomme oplysninger de deler, at AI er et støtteværktøj og kan tage fejl, særligt fordi AI ikke tager højde for hele sygehistorien eller andre kliniske sammenhæng.
Lægen må ingenting
Mens patienter frit kan bruge AI til at fortolke journalnotater og udfordre lægens arbejde med alverdens spørgsmål, står lægen tilbage uden meget andet end stramme restriktioner, et stort ansvar og måske endnu flere spørgsmål at besvare. Sundhedsmyndighedernes linje er præget af fokus på risici for datalæk og faglig usikkerhed, og lægerne opfordres groft sagt til at holde sig fra teknologier som ChatGPT. Det ærgrer Rasmus Ejnar Jacobsen, der ser det som et stort tab for sektoren, at myndighedernes tilgang til teknologien forekommer mere begrænsende end motiverende.
”Vi har en kæmpe motor her, som kan hjælpe os helt sindssygt meget i vores beslutningsprocesser, men vi må ikke bruge den. Hvis du forstår at bruge den rigtigt og aldrig glemmer forsigtigheden omkring data og risiko for fejl, er det et genialt værktøj. Helt at frarøve opslidte kollegaer brugen af de her værktøjer, det er simpelthen for ærgerligt,” siger Rasmus Ejnar Jacobsen. Han understreger gentagne gange, at det selvfølgelig skal foregå forsvarligt, men at han mener, at retningslinjerne fra Sundhedsdatastyrelsen er for stramme og bevirker, at han drager mindre nytte af teknologien, end han kunne.
Viden er vigtigere end regler
Janus Laust Thomsen har sympati for Rasmus Ejnar Jacobsens holdning om, at for mange regler kan blive en unødig stopklods. Ifølge ham går vejen til at få det bedste ud af AI-værktøjerne snarere gennem viden end gennem regler. Dialogen er ofte mere præget af bekymring og for lidt af potentiale, synes han.
”Når der er så stor usikkerhed blandt sundhedspersoner om, hvad må vi og ikke må, får vi ikke den gavn ud af teknologien, vi potentielt kunne få,” siger Janus Laust Thomsen, som har forståelse for, at retningslinjer har svært ved at følge med.
”Udviklingen går så stærkt, at myndighederne nok let kommer til at halte lidt bagefter,” siger Janus Laust Thomsen med henvisning til både udviklingen af regler og ibrugtagning af den allernyeste teknologi. Ifølge ham bør man fokusere på mere viden og uddannelse og mindre på stramme regler, da det i høj grad vil kunne tage brodden af mange af de farer, der måtte ligge på lur. For viden og uddannelse har også en regulerende effekt. Når det kommer til teknologien, er han lige så utålmodig som Rasmus Ejnar Jacobsen i forhold til at få adgang til en AI-model, der er lukket, sikker og integreret i det system, lægerne bruger i forvejen.
”Mange læger vil gerne have et værktøj, der går direkte ned i journalen og hjælper med til at give et overblik over denne her patients sygdomme og peger på særlige opmærksomhedspunkter, man måske ikke selv ville få øje på. Det, tror jeg godt, vi kan forvente, kommer relativt hurtigt,” siger han. Indtil de lukkede og sikre systemer lander på de praktiserende lægers skriveborde, befinder de sig i en form for dilemma. På den ene side står en december-deadline, der åbner journalerne op for en verden af AI-fortolkning hos patienterne. På den anden side står et regelsæt for lægerne, der endnu ikke synes at have fundet deres ben i den nye teknologiske virkelighed. Spørgsmålet er ikke længere, om AI flytter ind i lægehuset, men om lægerne overhovedet får lov til at bruge teknologien, før den for længst er blevet en selvfølgelighed i patienternes tilgang til deres egen sundhed.
Artiklen er en lettere omskrevet version af artikel fra Medicinsk Tidsskrifts magasin fra juni 2026