Usund kost under graviditet øger risiko for astma hos børn – især blandt udsatte

Usund kost i graviditeten og tidlig barndom er forbundet med øget risiko for både tidlig hvæsen og astma. Særligt blandt børn fra familier med lav socioøkonomisk status ses en øget risiko for astma.

”Det, vi viser i dette studie, er ikke bare, at usund kost i graviditeten øger risikoen for astma – det vidste vi i forvejen. Det nye er, at effekten er markant stærkere hos børn fra familier med lav socioøkonomisk status,” siger Bo Chawes, overlæge på Herlev Børneafdeling, Herlev og Gentofte Hospital, samt lærerstolsprofessor i pædiatri ved Københavns Universitet.

Blandt børn fra familier med lav socioøkonomisk status er risikoen for både tidlig hvæsen og astma således øget med omkring 30 procent.

Undersøgelsen peger dermed i retning af, at både kost og sociale forhold tidligt i livet kan spille en væsentlig rolle i udviklingen af astma.

Kostmønstre kortlagt under graviditet og i barndom

Studiet bygger på detaljerede data fra 594 mor-barn-par i COPSAC2010-kohorten, hvor mødrenes kost under graviditeten er kortlagt ved hjælp af spørgeskemaer, mens børnene efterfølgende er blevet fulgt klinisk frem til tiårsalderen.

”Vi har brugt et valideret spørgeskema med 360 spørgsmål om kost, som deltagerne udfyldte i graviditeten. Herefter ekstraherede vi 95 fødevaregrupper, analyserede dem og identificerede kostmønstre,” siger professoren og peger på, at det kostmønster, der associerer til astmarisiko og til socioøkonomisk status, er karakteriseret ved et større indtag af rødt kød, forarbejdede fødevarer, sukker, mættet fedt og et relativt lavere indtag af frugt, grøntsager, fisk og fuldkorn.

Derudover blev kostmønstre også afspejlet i metaboliske profiler i blodprøver fra både mødre og børn, hvilket styrker koblingen mellem kost og biologiske mekanismer.

”Vi har også undersøgt, hvordan det mønster, som usund kost efterlod i blodet hos mødrene, ser ud i børnenes barndom. I det tilfælde har vi lavet en ’usund kostscore’ alene baseret på børnenes blodprofiler. Her viser resultatet også en stærk sammenhæng med udvikling af astma – særligt tidligt i livet ved 6 og 18 måneder,” forklarer Bo Chawes.

Tidlige spor kobles til sygdom

Den usunde kost har generelt en pro-inflammatorisk effekt, som kan øge risikoen for flere forskellige sygdomme og skævvride det lille barns immunsystem i en sårbar periode af udviklingen, forklarer Bo Chawes.

Han peger samtidig på, at påvirkningen af barnets immunsystem og metabolisme kan starte allerede i fosterlivet og fortsætte i de første leveår, hvor udviklingen er særligt følsom.

”Den kost, moren indtager under graviditeten, påvirker ikke alene ét organ – den kan påvirke udviklingen af flere organsystemer, herunder immunsystemet og lungerne,” siger Bo Chawes og henviser til et andet studie, hvor forskerne har fundet en fedtsyre fra kosten, der kan påvirke måden, hvorpå de alveolære makrofager modnes.

”Det betyder, at lungernes immunforsvar og bakteriesammensætningen i lungerne påvirkes – og efterfølgende øges risikoen for at få luftvejsinfektioner og astma. Så der er både nogle mere specifikke pro-inflammatoriske effekter af kosten, men der er også nogle af kostens komponenter, der direkte kan påvirke lungernes immunforsvar, hvordan lungernes mikrobiom sammensættes, og barnets risiko for lungesygdom i barndommen,” forklarer professoren.

Forebyggelse begynder før fødslen

Ifølge Bo Chawes understreger resultaterne, at forebyggelse af astma ikke kun handler om behandling senere i livet, men også om faktorer tidligt i livsforløbet.

Studiet peger dermed på et potentiale for forebyggelse gennem kostinterventioner under graviditet og i de første leveår – særligt i udsatte befolkningsgrupper.

”Vi ser, at mødrenes usunde kostprofil i blodet også ses i barnets blod – hvilket er en selvstændig risikofaktor for udvikling af astma. Men det, barnet indtager i de første leveår, bidrager yderligere til risikoen – så der er både den prænatale programmering, men der er også en eksponering i barndommen. Fra andre studier ved vi, at de første par leveår er helt instrumentale for organernes og immunforsvarets udvikling. Derfor bør vi gribe ind tidligt,”

Selv drømmer Bo Chawes om, at de kommende mødre, der er dårligst stillede, fremover kan få mad på recept. Udgiften vil ifølge forskeren være ganske overkommelig set i forhold til de udgifter, der er forbundet med et kronisk sygt barn.

Derfor opfordrer Bo Chawes med afsæt i forskningen til, at egen læge tager en snak med gravide kvinder om deres kost – og måske endda screener kvinderne på sigt.

”Når kvinden er til første konsultation som gravid hos egen læge, er det en god lejlighed til at tale om kostvaner, tage nogle blodprøver og måske screening af kvindernes kostvaner på sigt. På den måde kan lægen sætte ind med en kostintervention tidligt og opfordre til en kostændring gennem graviditeten,” siger Bo Chawes og fortsætter:

”Tænk, hvor lettet en gravid kvinde fra ringe kår vil blive, når hun – efter at have talt med sin læge – får tilsendt måltidskasser med sund kost i graviditeten og i barnets første leveår. Ikke alene for at sænke risikoen for astma, men også for at sænke risikoen for andre ting som infektioner, en forsinket neurologisk udvikling, en uhensigtsmæssig kropssammensætning og andre ting, som determinerer sundhed gennem hele livet. Det er en god investering og et stort potentiale. Vi skal huske, at der kun er et afgrænset vindue tidligt i livet, der er afgørende for ens sundhed senere. Der skal sættes ind tidligt,” siger Bo Chawes.