Hyperkolesterolæmi (meget højt kolesterol-tal)

For meget fedt i blodet øger risikoen for at få åreforkalkning og udvikle hjerte-karsygdomme. Læs her om symptomer, årsager og behandling af hyperkolesterolæmi.

Hvor meget kolesterol, vi har i blodet, er bestemt af vores kost og dannelsen af kolesterol i leveren. Kolesterol er opdelt i to typer: LDL-kolesterol, der er skadeligt for hjerte-karsystemet, og HDL-kolesterol, der beskytter mod hjerte-karsygdomme.

Definition af højt kolesterol

At have for høje kolesterolværdier er ikke en sygdom, men en tilstand, som kan øge risikoen for at få åreforkalkning og dermed hjerte-karsygdomme. Tilstanden opstår, når man har høje værdier af fedtstoffer i blodet ­­– et eller begge af de to fedtstoffer kolesterol og triglycerid. Disse fedtstoffer er vigtige byggesten for kroppens celler og har stor betydning for vores produktion af hormoner samt kroppens omsætning af energi. Tilstanden kan også skyldes, at man har for meget LDL-kolesterol i blodet i forhold til det beskyttende HDL-kolesterol. Kvinder har typisk et højere niveau af det beskyttende kolesterol end mænd.

• Ideelt kolesterolniveau: Mindre end 5 millimol kolesterol per liter
• Let forhøjet kolesterolniveau: Mellem 5,0 og 6,4 millimol kolesterol per liter
• Moderat forhøjet kolesterolniveau: Mellem 6,5 og 7,9 millimol per liter
• Udtalt forhøjet kolesterolniveau: Over 8,0 millimol per liter

Forhøjet koncentrationen af triglycerid i blodet vil sige, at dette fedtstof overstiger 2,3 millimol per liter.

Årsager til høj kolesterol

Arv og livsstil er ofte årsager til forhøjet kolesterol. Hvis man har meget høje kolesterolværdier, er det dog stort set altid arveligt. Det antages, at mellem 100.000 og 200.000 danskere har arveligt betinget forhøjet kolesterol. Man skelner mellem:

1. Primær polygen dyslipidæmi

Det samlede kolesterolniveau er ved denne tilstand moderat forhøjet. Selvom Primær polygen dyslipidæmi er arvelig, får ikke alle i familien tilstanden. Desuden spiller livsstil en rolle.

2. Familiær hyperkolesterolæmi

Hvis nogen i familien har denne tilstand, er der høj sandsynlighed for, at man selv får den. Hvis begge forældre har to syge gener, vil alle deres børn få familiær hyperkolesterolæmi. Det samme gælder, hvis den ene forælder har to syge gener, og den anden er rask. Den arvelige risiko ligger på 75 procent, hvis begge forældre har et sygt gen, og der er 50 procent risiko for at arve tilstanden, hvis en af forældrene har et normalt og et sygt gen, og den anden forælder er rask.

Hvis man har familiær hyperkolesterolæmi, har man fedtaflejringer ved øjenområdet og rundt om sener.

Det antages, at over 20.000 danskere lider af familiær hyperkolesterolæmi. Deres risiko for at få åreforkalkning i hjertet tidligt i livet er meget høj.

24.000 danskere i risiko for at dø af uopdaget arvelig sygdom

Omkring 4.000 danskere har fået konstateret et stærkt forhøjet kolesterolindhold i blodet som følg

3. Familiær kombineret hyperlipidæmi

Hvis man har denne tilstand, har man lige så stor risiko for åreforkalkning i hjertet som ved familiær hyperkolesterolæmi. Man regner med, at omkring 15.000 danskere lider af familiær kombineret hyperlipidæmi.

Symptomer på for højt kolesterol

Man kan ikke mærke, at man har et højt kolesterolniveau, så nogle får det først konstateret, når de har fået åreforkalkning. Åreforkalkning kan føre til dårligt kredsløb i benene, dårlig blodforsyning til hovedet, hjertekrampe, blodprop i hjertet, hjernen eller hjerneblødning.

Behandling af højt kolesterol

For højt kolesterol kræver i sig selv ingen behandling. Man vurderer dog den samlede risiko for at få åreforkalkning og hjerte- og karsygdom, når der skal tages stilling til behandling. I risikovurderingen indgår arvelighed, om man er ryger, er overvægtig og dyrker for lidt motion samt spiser for fed kost. Man ser også på, om man i forvejen har en sygdom, der kan føre til højt kolesterol som fx diabetes. Jo flere af disse faktorer, der er tale om, desto vigtigere er det at iværksætte behandling.

Det kan du selv gøre

Før man eventuelt påbegynder medicinsk behandling, starter man med at se, om en ændret livsstil med kostomlægning og mere motion har effekt i en periode på mindst to til tre måneder. Dette gælder dog ikke, hvis man i forvejen har fået konstateret åreforkalkning eller en hjerte-karsygdom. Her vil man med det samme få medicin. Det vil man også ved øget risiko for blodprop. Her vil man både få medicin og skulle foretage en livsstilsomlægning.

• Første skridt ved livsstilsomlægning er at ændre kosten. Begræns den samlede fedtindtagelse, især mængden af mættet fedt, så det kommer under 10 procent af det samlede kalorieindtag. Mættet fedt findes i kød, kødprodukter, margarine og mælkeprodukter.
• Sørg for at halvdelen af kosten er kornprodukter, frugt og grøntsager. At spise mere fed fisk og olivenolie anbefales også.
• Vægttab anbefales. En del med forhøjet kolesterol er overvægtige, og derfor er vægttab vigtigt.
• Dyrk mere motion af moderat intensitet i hverdagen. Sundhedsstyrelsen anbefaler fysisk aktivitet af moderat intensitet mindst 30 minutter alle ugens dage.
• Rygning kan føre til åreforkalkning i hjertet, og derfor anbefales rygestop.

Når medicinsk behandling er nødvendig

Fedtstofsænkende medikamenter kan blive nødvendige, hvis ikke livsstilsomlægningen får kolesterolindholdet i blodet ned. Valget af medicin afhænger af sammensætningen af fedtstofferne i blodet.

Triglyceridsænkende medicin kan i mere sjældne tilfælde komme på tale. Hvis man kun har et forhøjet niveau af triglycerider, anbefales det i tillæg til vægttab, at man begrænser sit alkoholindtag mest muligt, og at man holder igen med kaffe.

Kilde: Sundhed.dk

Ny viden

Forskerne har fundet klinisk dokumentation for medicin, der kan hjælpe personer, som har forhøjet LDL-kolesterol. Det er PCSK9-hæmmeren evolocumab (Repatha fra Amgen), som er testet i et forsøg med 27,564 patienter.

Læs mere HER