ACR/ARHP 2017: Det anti-IL12 / 23 monoklonale antistof ustekinumab (Stelara) kan være et nyt effektivt middel mod Lupus.

Det antyder et nyt fase 2-forsøg, som producenten Janssen i denne uge præsenterede på den amerikanske reumatologi-forening ACRs årlige møde i San Diego.

Ustekinumab bruges i forvejen til behandling af psoriasis, psoriasisgigt og Crohns sygdom, men IL12/23-vejen menes også at være impliceret i lupus-patogenitet.

Forskerne forsøgte derfor at sammenligne effekten af ustekinumab hos 102 lupus-patienter, der trods standardbehandling havde aktiv sygdom (SLEDAI score ≥6 og ≥1 BILAG A og / eller ≥2 BILAG B score).

Patienterne blev randomiseret (3:2) til at modtage 6 mg/kg ustekinumab IV eller placebo ved wk0 efterfulgt af SC-injektioner af 90 mg q8w ustekinumab eller PBO udover standardbehandlingen.

Det primære endepunkt var andelen af ​​patienter, der opnåede SLE responsindeks (SRI)-4 respons ved wk24.

Større sekundære endepunkter ved wk24 inkluderede ændringer fra baseline i SLEDAI-2K, ændring fra baseline i Physicians Global Assessment (PGA), og antal patienter med BICLA-respons.

Resultaterne viste, at 60 procent af patienterne i ustekinumab-gruppen i uge 24 havde opnået en SRI-4-respons mens det samme kun gjaldt for 31 procent i placebo-gruppen.

Patienter i ustekinumab-gruppen havde større medianændring fra wk0 til wk24 i SLEDAI-2K og PGA sammenlignet med placebo-gruppen. Der blev ikke observeret nogen forskel i andelen af ​​patienter, der opnåede en BICLA-kompositrespons i wk24, men blandt deltagere, der ikke opnåede en BICLA-respons, havde en større andel af ustekinumab-patienterne ingen BILAG-forværring sammenlignet med placebo.

Risikoen for en ny BILAG-flare (mindst en ny BILAG A eller ≥2 ny BILAG B) var signifikant (89 procent) lavere i ustekinumab-gruppen, der desuden havde forbedringer af muskuloskeletale og mukokutane sygdomsegenskaber sammenlignet med placebogruppen.

I wk24 havde 78 procent af ustekinumab-patienter og 67 procent af placebo-patienter mindst en bivirkning. 8,3 procent og 9,5 procent havde mindst en alvorlig bivirkning. Der var ingen dødsfald i undersøgelsen. Bivirkningerne var i overensstemmelse med ustekinumabs sikkerhedsprofil for andre undersøgte sygdomme.

Tilsammen konkluderer forskerne, at ustekinumab havde signifikant bedre effektivitet i kliniske og laboratorieparametre ved behandling af aktiv SLE sammenlignet med placebo - og uden større bivirkninger. Ustekinumab kan være en effektiv behandling med en ny virkningsmekanisme til behandling af SLE.

René Lindholm Cordtz

Behandling med biologiske lægemidler giver ikke øget risiko for infektion og dødsfald blandt leddegigtpatienter sammenlignet med konventionel behandling og binyrebarkhormon. Det viser nyt dansk studie.

Forskerne bag siger, at behandlingen af patienter med leddegigt bør revideres.

”Vi har sammenlignet de leddegigtpatienter, der bliver behandlet med biologisk medicin indenfor tre måneder forud for operation med dem, der ikke gør. Herved har vi fundet ud af, at biologisk medicin ikke øger risikoen for død og for proteseinfektion. Derimod ser vi, at binyrebarkhormon øger risikoen for både dødsfald og infektion signifikant,” siger René Lindholm Cordtz. Han er forsker ved Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Rigshospitalet og har gennemført undersøgelsen.

Binyrebarkhormonbehandling gives ved sygdomsopblussen for eksempel på grund af pause i behandling med biologisk medicin før en operation. Denne gammeldags behandling mistænkes for at give øget anledning til infektion og dødsfald blandt patienterne og den bør derfor revideres.

”Vi er indenfor de seneste 20 år blevet bedre til at behandle leddegigt, men vores undersøgelse viser, at der stadig er tale om en meget sårbar patientgruppe, siger René Lindholm Cordtz, der mener, at det er på tide, man åbner øjnene for nye måder at dosere gigtmedicin før proteseoperationer i Danmark.

”Vi ved, at de biologiske lægemidler generelt øger risikoen for infektioner, så derfor har man taget en lidt konservativ beslutning og sagt, at patienterne skal holde pause på baggrund af den biologiske medicins halveringstid. Men binyrebarkhormon og høj sygdomsaktivitet øger risikoen for infektion endnu mere, og vores studie antyder helt klart, at det ikke er gratis bare at stoppe med de biologiske lægemidler,” siger han.

Mulige nye kliniske retningslinjer

Undersøgelsens resultater står i skarp kontrast til den måde, man griber behandlingen an på i dag. I de kliniske retningslinjer for behandling af leddegigt anbefales det, at patienterne holder pause med den biologiske medicin op til en operation og i stedet behandles med binyrebarkhormon, hvis sygdomsaktiviteten blusser op.

”Vores resultater viser faktisk, at der intet entydigt signal er om, at biologisk medicin øger risikoen. Det er der derimod, når man behandler med binyrebarkhormon,” siger Lene Dreyer. Hun er reumatolog og overlæge på Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme Rigshospitalet og har ledet undersøgelsen.

De nye resultater kan på sigt føre til en ændring af de kliniske retningslinjer for området. Helt nye amerikanske studier understøtter den danske undersøgelse og viser ligeledes, at det ikke er løsningen at erstatte biologiske lægemidler med binyrebarkhormon op til en operation. Lene Dreyer mener, at de amerikanske undersøgelser bør inddrages, når de kliniske retningslinjer revideres.

”Vi skal lige vente på, at de nye amerikanske undersøgelser udkommer, men når det sker, så bør man revidere. De eksisterende retningslinjer bygger på studier med et svagt design, hvorimod de nyere studier, der ikke indgår i grundlaget for retningslinjerne, har et stærkere design og dermed et bedre evidensgrundlag. Når man i slutningen af 2017 laver en samlet vurdering af, hvad der findes af studier, så tror jeg, at der vil ligge en ændring i pipelinen,” siger Lene Dreyer.

Årsagen til dødsrisiko mangler stadig

Forskerne bag undersøgelsen kender endnu ikke årsagen til den forhøjede dødsrisiko, der generelt er blandt leddegigtpatienterne, men det er det næste, de vil undersøge.

”Vi har fundet ud af, at det er ikke givet, at det er kirurgien, der slår patienterne ihjel. Hvad årsagen så er, ved vi ikke endnu. Vi kan blot konstatere, at dødeligheden er højere end hos sammenligningsgruppen. Så vi kan konstatere, at det er en sårbar patientgruppe til trods for, at vi er blevet bedre til at behandle dem,” siger René Lindholm Cordtz.

”Man kan se, at det ikke er nødvendigvis er selve proteseoperationen, der øger risikoen for dødsfald, så vi vil i vores næste studier kigge lidt på, hvad der ellers kan være af specifikke dødsårsager,” siger René Lindholm Cordtz.