Skip to main content


"Jeg oplever personligt, at der er langt færre patienter, som bliver udskrevet med manglende medicin og lignende,” siger praktiserende læge Anders Dupont.

Snart får alle landets hospitaler ansvaret for patienter i 3 døgn efter, at de er udskrevet

Færre kontakter om nyligt udskrevne patienter mellem kommunalt personale og almen praksis. Færre henvendelser fra borgere, der har smerter, åndenød eller feber kort tid efter, hospitalspersonalet har sendt dem hjem igen. Sådan oplever praktiserende læger selv den positive effekt af 72 timers-behandlingsansvaret, der snart skal implementeres i hele landet.

Region Midtjylland besluttede i april som den sidste af landets fem regioner at indføre 72 timers behandlingsansvar på hospitalerne.

Ordningen med 72 timers behandlingsansvar begyndte i Region Hovedstaden 1. februar 2022, hvor hospitalerne fik behandlingsansvaret i tre døgn efter, at en patient blev udskrevet til en midlertidig, kommunal døgnplads. Senere på året blev det udvidet til også at gælde patienter, der udskrives til plejecentre, og borgere, der udskrives til kommunal sygepleje i eget hjem.

Praktiserende læger i andre regioner har grund til at glæde sig over, at de også får en lignende ordning nu, forlyder det fra de praktiserende læger i region Hovedstaden (PLO-Hovedstaden).

”72 timers behandlingsansvaret har medført en positiv lettelse for os som praktiserende læger. Før var det ofte svært for os at svare på hjemmeplejens spørgsmål om, hvad der var foregået under en borgers indlæggelse, og hvorfor der for eksempel var ændret i den faste medicin, som vedkommende bruger. Dels kan vi som regel ikke læse det ud af epikrisen, dels kan man ikke se det ud fra patientens medicinkort. Nu kan kommunens personale henvende sig direkte til hospitalet og få svar. Der skal lyde en stor ros til Region Hovedstaden herfra for at gå foran og vise vej for nye løsninger,” siger Peder Reistad, der er praktiserende læge i Kokkedal og formand for PLO-Hovedstaden.

Også praktiserende læge Anders Dupont, der har egen praksis i Ballerup, er glad for ordningen, som han oplever, har givet alle udskrivelser et generelt kvalitetsløft, idet hospitalspersonalet i højere grad er blevet konfronteret med virkeligheden for patienterne på den anden side af udskrivelsen. 

”Den fungerer generelt set helt upåklageligt. Det har løftet kvaliteten af udskrivelserne i væsentlig grad. Både for de patienter, som er omfattet af ordningen, samt som afledt effekt også de patienter, som ikke er omfattet af ordningen. Tidligere samlede almen praksis op, når der manglende recepter og planer, og sygehusene havde kun et lille incitament til at gøre noget ved det. Nu bliver sygehusene kontaktet ved mangler, og belastningen falder således tilbage på sygehuset. Da de enkelte hospitalslæger ikke sidder og skelner mellem, om patienten bliver udskrevet til hjemmepleje eller ej, har det medført et generelt løft af alle udskrivelser, og jeg oplever personligt, at der er langt færre patienter, som bliver udskrevet med manglende medicin og lignende,” siger Anders Dupont.

Omkring 2.000 patienter udskrives hver måned med behandlingsansvar i Region Hovedstaden, og antallet af afsendte korrespondancemeddelelser relateret til behandlingsansvaret er steget fra 341 i september 2022 til 497 i marts 2023, viser data fra Region Hovedstaden.

Utilstrækkeligt kendskab til aftalen blandt visse kommunalt ansatte

I et statuspapir fra Region Hovedstadens tværsektorielle styregruppe fremgår det, at det generelt er gået godt med at implementere udvidet behandlingsansvar i 72 timer på både hospitaler, i kommuner og i almen praksis. Aftalen har øget trygheden i kommunerne, der oplever, at hospitalet er kommet tættere på. Kommunerne ringer oftest med spørgsmål om medicin givet under indlæggelsen. Dernæst handler opkaldene om spørgsmål til behandlingsplan samt forværring af patientens tilstand.

Der er dog ikke tilstrækkeligt kendskab til aftalen i den kommunale sygepleje, og i nogle tilfælde oplever personalet på hospitalerne en belastning i forhold til at løse opgaverne omkring det udvidede behandlingsansvar. Problemerne går særligt på arbejdsgangene i Sundhedsplatformen. Flere blandt det berørte hospitalspersonale vurderer dog, at aftalen fylder mindre end forventet, lyder det i statuspapiret.

En væsentlig pointe, der er opstået i forbindelse med etableringen, er, at de fleste opkald til hospitalerne handler om medicin. Disse opkald kan forebygges ved bedre planlægning og styr på medicin ved udskrivelse, lyder opfordringen i statuspapiret, der bliver fulgt op af en delrapport efter sommerferien.  

De korte indlæggelser på akutmodtagelser er stadig et problem

Det udvidede behandlingsansvar for hospitalerne har dog ikke gjort praktiserende lægers hverdag gnidningsfri. Der er også problemer med sektorovergange, som 72 timers behandlingsansvaret ikke løser, oplever Peder Reistad.

”Vi kæmper fortsat med de borgere, der ikke har været indlagt mere end 24 timer, og som derfor ikke er inkluderet i 72 timers-aftalen. Gerda på 73 har været i akutmodtagelsen, men parterne, der er med til at behandle hende i det daglige, får ikke altid besked om det. Det er ikke ensartet, hvordan den type korte hospitalskontakter bliver registreret på regionens fem sygehuse. De ligger på akutmodtagelsen, men er ikke som sådan indlagt og går derfor under radaren. Det er et problem, som vi, sammen med kommunerne, interesserer os for at få belyst nærmere. I denne gruppe er der en del sårbare patienter, for hvem det kan være afgørende, at der er tydelig kommunikation parterne imellem, og en trussel for deres helbred, hvis der ikke er,” siger Peder Reistad.

I Region Midtjylland vil man inddrage psykiatrien på sigt

I landets øvrige regioner har man taget arbejdstøjet på og skal til at finde en implementeringsmodel, der passer til lokale forhold.

Ordningen er politisk besluttet i Region Nordjylland med budget 2023. I første omgang gælder den for patienter, der udskrives til midlertidige døgnpladser i kommunerne, når de har været indlagt mere end 24 timer. I efteråret bliver patienter, der udskrives til plejecentre og sygepleje i eget hjem, også koblet på ordningen.

”Vi forventer at se færre unødvendige genindlæggelser fremover, fordi de specialiserede læger på hospitalerne kan bistå behandlingen af patienten efter udskrivelse eller tage patienten ind til subakutte tider dagen efter, hvor patienten ikke nødvendigvis skal indlægges,” siger Pia Buus Pinstrup (Kons.), der er regionsrådsmedlem og formand for Udvalg for Det Nære Sundsvæsen, i en pressemeddelelse. I Region Sjælland skal kommuner og praktiserende læger også i gang med en detaljeret 72 timers-model for deres del af landet. Den endelige ordning skal være klar inden årets udgang, forlyder det i en pressemeddelelse fra regionen.

Region Midtjylland har Else Søjmark (Soc.), regionsrådsmedlem og formand for Udvalg for nære sundhedstilbud, et blik på både psykiatrien og de 24 timers indlæggelsestid, som praktiserende læge Peder Reistad fra hovedstadsområdet har udpeget som et ømt punkt i modellen.

”I juni måned forventer vi at godkende en midtjysk model i to trin. Vi har ladet os inspirere af Region Hovedstaden og Region Nordjylland og prioriteret at komme hurtigt fra start. Vi har derfor fastholdt målgruppen, som er indlæggelser på over 24 timer på en somatisk afdeling, og som efter udskrivelse har behov for kommunal sygepleje. Med baggrund i erfaringer vil vi se på mulighederne for at udvide målgruppen. I mit udvalg opfordrede vi også til at overveje, hvordan psykiatrien kan inddrages. PLO-Midtjylland og midtjyske kommuner er også interesserede i både psykiatrien og i spørgsmålet om, hvorvidt patienter indlagt i 24 timer er den rigtige afgrænsning. Men det kigger vi på, når vi har implementeret den oprindelige målgruppe,” siger Else Søjmark, der har et punkt om 72 timers behandlingsansvar på dagsordenen i Udvalg for nære sundhedstilbud 6. juni.

 Lovende lokale erfaringer i Syddanmark

Region Syddanmark besluttede man udvidelsen af behandlingsansvaret til budgetaftalen i 2022, der omhandlede budgettet for 2023, og har noget kendskab til området fra et projekt kaldet ’Kom Trygt Hjem’, fortæller Mette With Hagensen (Soc.), der er formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark.

Projektet var et samarbejde mellem Ortogeriatrisk afsnit på Kolding Sygehus og Fredericia og Kolding kommuner om udskrivelse af patienter på over 65 år med hoftenært lårbensbrud. Indsatsen har i årene 2018 til 2020 reduceret andelen af borgere, der genindlægges indenfor 30 dage, fra 30 procent til 14 procent og reduceret dødeligheden indenfor 30 dage fra 13 procent til 6 procent, fremgår det af en forskningsartikel bragt i Sygeplejersken.

”Det var blot én afdeling, men vi arbejder videre herudfra og de erfaringer, man har gjort sig i Region Hovedstaden. Det skal give mening for alle, og vores region er forskelligartet, da den rækker fra Nyborg til Tønder. Men når vi er kommet over den bøvlede start med at få kulturer og strukturer til at tale sammen, burde den her ordning hjælpe til at forebygge genindlæggelser. ”