Dansk studie viser opsigtsvækkende effekt af immunterapi

De første 16 patienter med endetarmskræft i det danske RESET-R-studie har alle fået kræften til at forsvinde efter kun én eller to behandlinger med immunterapi. Efter mindst et år har ingen af patienterne fået tilbagefald, og alle har undgået operation.

Det viser en ny analyse fra det danske fase II-studie RESET-R, som blev præsenteret på den europæiske kræftkongres ESMO GI 2026.

Et fase II-studie er et mindre studie, hvor forskerne først og fremmest undersøger, hvor godt en behandling virker, og hvilke bivirkninger den giver.

”Da vi iværksatte studiet, havde vi en forhåbning om, at halvdelen af patienterne kunne undgå operation. Men indtil videre er det 100 procent, og det er jo helt uhørt, når det drejer sig om kræftbehandling,” siger Per Pfeiffer, professor og overlæge på Onkologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Han præsenterede resultaterne på en poster under konferencen.

Patienterne har en særlig type endetarmskræft

RESET-R undersøger, om en kort behandling med de to former for immunterapi Opdivo (nivolumab) og Yervoy (ipilimumab) kan spare patienter med endetarmskræft for en operation.

Patienterne har en særlig type kræft, som kaldes dMMR-endetarmskræft. Ved dMMR fungerer tumorcellernes system til at reparere fejl i arvematerialet ikke normalt. Derfor ophobes der mange genetiske fejl i kræftcellerne, og det kan gøre dem lettere for immunforsvaret at genkende og angribe.

Patienterne havde kræft i stadium I, II eller III. Kræften kunne derfor som udgangspunkt fjernes ved en operation. De fik enten én eller to serier med de to typer immunterapi.

De nye resultater omfatter de første 16 patienter, som er blevet fulgt i mindst 12 måneder.

Hos alle 16 patienter forsvandt samtlige tegn på kræft ved de kliniske undersøgelser. Det kaldes et komplet klinisk respons.

Der kunne heller ikke længere findes cirkulerende tumor-DNA, forkortet ctDNA, i patienternes blod. ctDNA er små stumper arvemateriale, som kræftceller kan afgive til blodet. Målinger af ctDNA kan derfor bruges som et ekstra tegn på, om der fortsat er kræft i kroppen.

Både de synlige tegn på kræft og tumor-DNA'et i blodet var forsvundet inden for 93 dage. Hos 11 af de 16 patienter – svarende til 69 procent – var kræften væk efter kun én serie behandling.

Patienterne blev derefter fulgt efter et såkaldt watch and wait-princip. Det betyder, at de ikke blev opereret, men i stedet blev kontrolleret tæt med undersøgelser og scanninger.

Efter mindst 12 måneders opfølgning havde ingen af patienterne fået tilbagefald. Der var hverken tegn på kræft ved de kliniske undersøgelser, scanningerne eller målingerne af tumor-DNA i blodet.

Usikkerhed om behandlingens fremtid

RESET-R-studiet fortsætter. Det skal efter planen omfatte 39 patienter, og indtil videre er 24 patienter blevet inkluderet.

For Per Pfeiffer er der ingen tvivl om, at immunterapi er den rigtige behandling til patienter med denne særlige type endetarmskræft. Det er dog usikkert, om resultaterne fra et mindre fase II-studie uden en kontrolgruppe vil være tilstrækkelige til, at myndighederne kan godkende behandlingen som standard.

“Det er et godt spørgsmål: Hvor meget skal der til, før noget kan blive standardbehandling? Er det nødvendigt med et lodtrækningsstudie? Det er jeg selv i tvivl om, men jeg vil tro, at myndighederne vil kræve mere end et fase II-studie,” siger Per Pfeiffer.

I et lodtrækningsstudie bliver patienterne fordelt tilfældigt mellem forskellige behandlinger. I dette tilfælde kunne den ene gruppe eksempelvis få immunterapi, mens den anden gruppe skulle opereres.

Hvis myndighederne kræver et sådant studie, kan det ifølge Per Pfeiffer blive meget vanskeligt at gennemføre. Han vurderer, at mange patienter ikke vil ønske at deltage, hvis de risikerer at blive placeret i den gruppe, som skal opereres.

“Når vi nu ved, at immunterapi højst sandsynligt kan skåne patienterne for operation og stomi, skal vi så bede patienterne om at deltage i et studie, hvor halvdelen skal opereres? Det er jeg ikke sikker på, at patienterne vil være med til,” siger Per Pfeiffer.

Onkologisk Tidsskrift: Ville det være uetisk?

“Det er tæt på,” siger Per Pfeiffer.

Kort behandling kan være nok

RESET-R er ikke det første studie, der viser, at immunterapi kan få denne type endetarmskræft til at forsvinde uden operation.

I et amerikansk fase II-studie med 12 patienter forsvandt alle tegn på kræft også hos samtlige patienter. De amerikanske patienter fik immunterapien dostarlimab alene. Behandlingen varede dog et halvt år, og patienterne fik en indsprøjtning hver tredje uge.

I det danske RESET-R-studie fik patienterne kun én eller to serier med de to immunterapier nivolumab og ipilimumab.

“Det er et vigtigt budskab fra RESET-R, at korttidsimmunterapi virker lige så godt som den langvarige behandling. Det er ret fantastisk – det betyder jo, at vi kan spare penge og samtidig skåne patienterne,” siger Per Pfeiffer.

På baggrund af det amerikanske studie har de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, givet dostarlimab status som en særlig lovende behandling, en såkaldt breakthrough therapy designation.

Denne status betyder, at lægemiddelfirmaet kan få en tættere og muligvis hurtigere dialog med FDA. Det er dog ikke det samme som, at behandlingen er blevet godkendt.

Det er derfor stadig uvist, om resultater fra et fase II-studie med få patienter vil være tilstrækkelige til en egentlig godkendelse i USA.

Ifølge Per Pfeiffer nævner de europæiske retningslinjer fra den europæiske kræftorganisation ESMO immunterapi som en mulighed til disse patienter. Behandlingen bør dog foregå under forhold, hvor patienterne kan undersøges og overvåges meget grundigt, for eksempel som led i et klinisk studie.

Behandlingen bør samles på få hospitaler

Hvis behandlingen senere bliver indført i Danmark, mener Per Pfeiffer, at den bør samles på få hospitaler. Behandlingen skal foregå i et tæt samarbejde mellem kræftlæger og kirurger, som har stor erfaring med endetarmskræft.

“dMMR-endetarmskræft er sjældent – det er kun omkring to procent af patienterne, der har den forandring. Det er ikke vanskeligt at give behandlingen, men det er vanskeligt at vurdere effekten af den. Derfor mener jeg, at vurderingen bør foretages af de kirurger, som er vant til at vurdere patienterne,” siger han.

RESET-R blev startet på Odense Universitetshospital. Aalborg Universitetshospital og Rigshospitalet er senere kommet med i studiet og er også begyndt at inkludere patienter.

Der er endnu ingen fast plan for, hvad der skal ske, når alle 39 patienter er inkluderet. Lægerne vil dog snart begynde at drøfte det næste skridt.

Udfordringen er ifølge Per Pfeiffer, at de foreløbige resultater er så gode, at det er svært at se, hvordan behandlingen skal kunne forbedres.

“Normalt bygger man videre på de erfaringer, man har, men vi kan jo ikke gøre det bedre end 100 procent. Så det er stadig uklart, hvad næste skridt skal være,” siger Per Pfeiffer.

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Nye RESET-R-data: Samtlige patienter er fortsat kræftfri på Hæmatologisk Tidsskrift