Nye behandlinger giver håb ved blære- og brystkræft

Patienter med fremskreden blærekræft og triple-negativ brystkræft har tidligere haft få effektive behandlingsmuligheder. Nye kombinationer af målrettet kemoterapi og immunterapi har imidlertid skabt markante fremskridt – især inden for blærekræft, hvor behandlingen nu også kan komme patienter med sygdom, der endnu ikke har spredt sig, til gode.

En særlig type målrettet kræftmedicin har de senere år ændret behandlingen af flere kræftsygdomme. Behandlingen kaldes et antistof-lægemiddelkonjugat, forkortet ADC.

Et ADC består af et antistof, som kan genkende et bestemt kendetegn på kræftcellen, og et celledræbende lægemiddel, som er koblet til antistoffet. Antistoffet fungerer som en slags transportør, der fører lægemidlet hen til kræftcellerne. Målet er at ramme kræftcellerne mere præcist og skåne raske celler mest muligt.

Flere studier har vist gode resultater, når ADC-behandling kombineres med immunterapi. Immunterapi hjælper kroppens eget immunforsvar med at opdage og angribe kræftcellerne.

Udviklingen er kommet længst inden for blærekræft. Her er kombinationen allerede standardbehandling til patienter, hvor kræften har spredt sig til andre dele af kroppen. Nu viser nye studier, at behandlingen også kan mindske risikoen for tilbagefald hos patienter, der kan opereres.

Resultater vakte opsigt blandt kræftlæger

Et afgørende gennembrud kom med studiet EV-302/KEYNOTE-A39, som blev præsenteret på den europæiske kræftkongres ESMO i 2023.

Studiet omfattede patienter med lokalavanceret eller metastatisk urotelial kræft. Urotelial kræft er den mest almindelige form for blærekræft og opstår i de celler, der beklæder indersiden af blæren. Lokalavanceret betyder, at kræften er vokset ind i det omkringliggende væv, mens metastatisk betyder, at den har spredt sig til andre dele af kroppen.

Patienterne havde ikke tidligere fået behandling for den fremskredne sygdom. De blev behandlet med ADC-lægemidlet Padcev (enfortumab vedotin) sammen med immunterapien Keytruda (pembrolizumab).

Resultaterne viste, at kombinationen næsten fordoblede både den tid, patienterne levede uden forværring af sygdommen, og deres samlede overlevelse sammenlignet med traditionel kemoterapi.

Resultaterne gjorde stort indtryk på ledende overlæge Andreas Carus fra Afdeling for Kræftbehandling på Aalborg Universitetshospital.

”Det er fantastiske resultater, som jeg nærmest aldrig har set magen til i min onkologiske karriere. Det er helt uhørt flotte data.”

I Danmark anbefalede Medicinrådet kombinationen i slutningen af 2024. Medicinrådet vurderer, hvilke nye lægemidler der skal kunne tilbydes som standardbehandling på de danske hospitaler.

Behandlingen har gjort en tydelig forskel

Danske patienter med metastatisk blærekræft har nu kunnet få Padcev og Keytruda som deres første behandling i mere end halvandet år.

Det har gjort en stor forskel, fortæller Andreas Carus.

”Det har haft stor betydning. Her i Aalborg har vi omkring 30 til 35 patienter i behandling i øjeblikket, hvilket svarer til cirka en tiendedel af den danske population. Jeg oplever, at mange patienter har respons på behandlingen, og at det går markant bedre end tidligere,” siger han.

Respons betyder, at kræftknuderne bliver mindre eller i nogle tilfælde forsvinder på scanningerne.

Det er dog endnu for tidligt at vide, hvor længe effekten varer hos de danske patienter.

”Ud fra studiet ved vi, at medianoverlevelsen ligger på omkring tre år, så vi skal nok derud, før vi kan vurdere, hvor godt patienterne klarer sig på længere sigt. Men allerede nu synes jeg, at forskellen i forhold til tidligere er tydelig,” siger han.

Medianoverlevelse er det tidspunkt, hvor halvdelen af patienterne stadig er i live, mens den anden halvdel er døde.

Med de tidligere behandlinger var medianoverlevelsen ifølge Andreas Carus typisk mellem et og halvandet år. Behandlingen bestod først og fremmest af platinbaseret kemoterapi og derefter eventuelt immunterapi.

”Med de behandlinger, vi brugte tidligere – primært platinbaseret kemoterapi og derefter immunterapi – lå medianoverlevelsen et sted mellem ét og halvandet år i bedste fald. Der var nogle få patienter, som fik længerevarende gavn af immunterapi. Med EV-pembro forventer jeg, at omkring 30 til 40 procent får dyb og langvarig respons. Det bliver spændende at følge.”

EV-pembro er den forkortede betegnelse for kombinationen af enfortumab vedotin og pembrolizumab.

Lovende resultater ved triple-negativ brystkræft

Også inden for triple-negativ brystkræft bliver kombinationer af ADC og immunterapi undersøgt.

Triple-negativ brystkræft er en form for brystkræft, hvor kræftcellerne mangler tre receptorer, som mange andre former for brystkræft kan behandles ud fra. Det drejer sig om receptorer for østrogen, progesteron og proteinet HER2.

Patienterne kan derfor ikke få flere af de målrettede behandlinger, som bruges ved andre former for brystkræft. Sygdommen kan samtidig vokse hurtigt og har ofte en høj risiko for at komme igen eller sprede sig.

På ESMO-kongressen i efteråret 2025 gennemgik den amerikanske brystkræftlæge og professor Hope Rugo en række studier med ADC og immunterapi. Hun fremhævede blandt andet studierne BEGONIA og ASCENT-04/KEYNOTE-D19.

I BEGONIA blev patienter med lokalavanceret eller metastatisk triple-negativ brystkræft behandlet med ADC-lægemidlet Datroway (datopotamab deruxtecan) sammen med immunterapien Imfinzi (durvalumab).

Datroway er målrettet proteinet TROP2, som findes i store mængder på mange kræftceller.

I en gruppe, hvor patienterne blev behandlet uanset deres såkaldte PD-L1-status, fik 79 procent en målbar reduktion af kræften. I en anden gruppe med PD-L1-positive tumorer var andelen knap 82 procent.

PD-L1 er et protein, som kræftceller kan bruge til at bremse immunforsvarets angreb. Mængden af PD-L1 i tumoren kan i nogle tilfælde bruges til at vurdere, om en patient har mulighed for at få effekt af immunterapi.

Patienterne levede længere uden forværring

ASCENT-04/KEYNOTE-D19 er det første store fase III-studie, som har offentliggjort resultater med en kombination af ADC og immunterapi ved triple-negativ brystkræft.

Et fase III-studie er et stort studie, hvor en ny behandling sammenlignes med den behandling, patienterne normalt får. Resultaterne kan bruges som grundlag for, at en behandling bliver godkendt og indført.

Studiet omfattede 443 patienter med PD-L1-positiv, lokalavanceret brystkræft, som ikke kunne opereres, eller brystkræft, som havde spredt sig.

Halvdelen fik ADC-lægemidlet Trodelvy (sacituzumab govitecan) sammen med Keytruda. Den anden halvdel fik Keytruda sammen med traditionel kemoterapi, som er den nuværende standardbehandling.

Patienterne, der fik Trodelvy og Keytruda, levede i median 11,2 måneder uden forværring af sygdommen. I gruppen, der fik kemoterapi og Keytruda, var det 7,8 måneder.

Det svarer til, at risikoen for forværring eller død blev reduceret med omkring 35 procent.

Kræften blev mindre hos 60 procent af patienterne, der fik Trodelvy og Keytruda, mod 53 procent af patienterne, der fik kemoterapi og Keytruda.

Hope Rugo fremhævede især, at effekten så ud til at vare betydeligt længere. Blandt de patienter, der havde effekt af behandlingen, varede effekten i median 16,5 måneder med Trodelvy og Keytruda mod 9,2 måneder med kemoterapi og Keytruda.

Hun vurderede, at kombinationen muligvis ændrer forholdene omkring kræftcellerne, så immunforsvaret får bedre mulighed for at bekæmpe sygdommen. Området omkring en kræftknude kaldes tumorens mikromiljø og består blandt andet af immunceller, blodkar og støttevæv.

Studiet viste heller ikke tegn på, at kombinationen medførte flere immunrelaterede bivirkninger end immunterapi sammen med kemoterapi. Immunrelaterede bivirkninger opstår, når det aktiverede immunforsvar også angriber kroppens raske organer.

Blærekræft er særligt egnet til kombinationen

Ifølge Andreas Carus er der flere årsager til, at de største fremskridt indtil videre er sket inden for blærekræft.

Blærekræftceller har blandt andet ofte store mængder af proteinet nectin-4 på deres overflade. Padcev er udviklet til at genkende netop nectin-4 og føre det celledræbende lægemiddel hen til kræftcellen.

Samtidig har immunterapi allerede vist sig at virke hos en del patienter med blærekræft.

Der har desuden i mange år været relativt få fremskridt i behandlingen af fremskreden blærekræft. Behovet for nye behandlinger har derfor været stort.

”Vi har set noget lignende inden for nyrekræft, som for år tilbage havde meget få behandlingsmuligheder og derfor blev et oplagt område for afprøvning af nye behandlinger. I sygdomme med få behandlingsmuligheder kan nye behandlinger hurtigere rykkes op i tidligere behandlingslinjer. Det er også det, vi ser nu, hvor EV-pembro hurtigt er rykket fra den metastatiske og op i den perioperative setting,” siger Andreas Carus.

Perioperativ behandling betyder, at patienten får medicinsk behandling i perioden omkring en operation. Behandlingen kan gives både før og efter operationen med det formål at fjerne skjulte kræftceller og mindske risikoen for, at sygdommen vender tilbage.

Klapsalver efter nyt studie

På ESMO-kongressen i efteråret 2025 brød tilhørerne ud i klapsalver, da resultaterne af blærekræftstudiet KEYNOTE-905/EV-303 blev præsenteret.

Studiet omfattede patienter med muskelinvasiv blærekræft. Det betyder, at kræften er vokset ned i blærens muskellag, men at patienterne stadig kunne opereres.

Patienterne kunne ikke tåle kemoterapi med cisplatin. Cisplatin kan blandt andet belaste nyrerne, skade hørelsen og give andre alvorlige bivirkninger. Derfor er behandlingen ikke egnet til alle patienter, eksempelvis på grund af nedsat nyrefunktion, dårlig almentilstand eller høretab.

I alt deltog 344 patienter. Halvdelen fik Padcev og Keytruda før og efter operationen. Den anden halvdel blev opereret uden at få den nye kombinationsbehandling.

Efter to år var knap 75 procent af patienterne i kombinationsgruppen fortsat i live uden tilbagefald eller andre alvorlige hændelser. Det samme gjaldt godt 39 procent af patienterne, der kun var blevet opereret.

Risikoen for tilbagefald, forværring eller død var dermed reduceret med 60 procent.

Efter to år var knap 80 procent af patienterne i kombinationsgruppen i live mod godt 63 procent i gruppen, der kun var blevet opereret.

Hos 57 procent af patienterne, der fik Padcev og Keytruda, kunne lægerne ikke længere finde levende kræftceller i det væv, som blev fjernet under operationen. Det kaldes et patologisk komplet respons.

Blandt patienterne, der kun blev opereret, gjaldt det knap ni procent.

Også bedre resultater hos patienter, der kan tåle cisplatin

I februar 2026 blev der præsenteret resultater fra studiet KEYNOTE-B15/EV-304. Her blev Padcev og Keytruda undersøgt hos patienter med muskelinvasiv blærekræft, som godt kunne tåle cisplatinbaseret kemoterapi.

Den nye kombination blev sammenlignet med kemoterapi med gemcitabin og cisplatin, som er den behandling, patienterne normalt får før operationen.

Efter to år var godt 79 procent af patienterne, der fik Padcev og Keytruda, i live uden tilbagefald eller forværring. Det samme gjaldt godt 66 procent af patienterne, der fik kemoterapi.

Det svarer til, at risikoen for tilbagefald, forværring eller død blev reduceret med 47 procent.

Hos knap 56 procent af patienterne i kombinationsgruppen kunne lægerne ikke finde levende kræftceller i det væv, der blev fjernet ved operationen. I kemoterapigruppen gjaldt det knap 33 procent.

Efter to år var knap 87 procent af patienterne i kombinationsgruppen i live mod godt 81 procent i kemoterapigruppen.

De endelige tal for den samlede overlevelse er endnu ikke klar. Andreas Carus vurderer dog, at resultaterne sandsynligvis betyder, at flere patienter kan blive helbredt.

”Data viser allerede nu, at væsentligt flere patienter sandsynligvis kan blive helbredt end førhen. OS-data er ikke helt modne endnu, men det er svært at forestille sig, at det her ikke kan oversættes til en væsentlig overlevelsesgevinst sammenlignet med tidligere behandlinger,” sagde Andreas Carus til Onkologisk Tidsskrift i forbindelse med præsentationen.

OS er en forkortelse for samlet overlevelse. At data ikke er modne, betyder, at patienterne endnu ikke er blevet fulgt længe nok til, at forskerne kan fastslå den endelige forskel mellem behandlingerne.

Det er nu op til Medicinrådet at vurdere, om Padcev og Keytruda skal anbefales til danske patienter med muskelinvasiv blærekræft før og efter operationen.

Andreas Carus forventer, at behandlingen bliver anbefalet.

”Jeg vil blive meget overrasket, hvis det ikke bliver anbefalet i Danmark. Det er en meget alvorlig sygdomsprognose, og man kan ikke sidde det overhørig, hvis man kan helbrede væsentligt flere patienter,” siger han.

Flere kan måske undgå at få fjernet blæren

Den nye behandling kan på længere sigt også få betydning for selve operationen.

Standardbehandlingen ved muskelinvasiv blærekræft er ofte at fjerne hele blæren. Operationen kaldes en cystektomi.

Hvis medicinsk behandling før operationen får kræften til at forsvinde fuldstændigt, håber Andreas Carus, at nogle patienter i fremtiden kan få mulighed for at bevare blæren.

”Det er noget af det mest spændende ved den her udvikling. Målet er selvfølgelig først og fremmest at forhindre, at patienterne udvikler metastatisk sygdom. Men jeg håber også, at vi inden for en overskuelig fremtid kan nå frem til blærebevarende strategier, hvor nogle patienter måske slet ikke behøver cystektomi,” siger Andreas Carus.

Der er allerede studier i gang, som undersøger, om patienter kan undgå at få fjernet blæren, hvis de reagerer tilstrækkeligt godt på behandlingen. Et af dem er HCRN-GU22-598, hvor patienterne får Padcev og Keytruda. Studiet begyndte i 2025 og forventes afsluttet i 2029.

At bevare blæren vil have stor betydning for patienternes livskvalitet.

”Det har store konsekvenser at få fjernet blæren. Patienten mister sin normale blærefunktion og skal enten leve med en urinpose på maven eller med en kunstig blære, som kan være vanskelig at styre. Det er desuden en stor operation – patienterne er ofte indlagt omkring en uge, og det kan tage måneder, før de er ved kræfter igen.”

Flere målrettede behandlinger er på vej

Padcev og Keytruda er ikke den eneste lovende kombination inden for blærekræft.

Forskere undersøger blandt andet ADC-behandlinger, som er målrettet proteinerne HER2 og TROP2. Valget af behandling kan dermed i stigende grad komme til at afhænge af, hvilke biologiske kendetegn der findes på den enkelte patients kræftceller.

Andreas Carus fremhæver blandt andet positive resultater med ADC-lægemidlet disitamab vedotin sammen med immunterapien toripalimab hos patienter med fremskreden HER2-positiv urotelial kræft.

Studiet er udført i Kina, og det er derfor endnu usikkert, om resultaterne direkte kan overføres til europæiske patienter. Resultaterne understøtter dog, at flere ADC-baserede kombinationer kan være på vej.

Kræftceller kan med tiden blive modstandsdygtige over for en behandling. Hvis en behandling rettet mod nectin-4 holder op med at virke, kan det derfor blive relevant at skifte til et ADC, som angriber et andet protein på kræftcellen, eksempelvis HER2 eller TROP2.

Der bliver også forsket i behandlinger, som kombinerer immunterapi med to forskellige ADC-lægemidler. Andre forskere udvikler antistoffer, der kan genkende to eller tre forskellige mål på samme tid. De kaldes bispecifikke og trispecifikke antistoffer.

”Tilsyneladende er det sådan, at jo flere stoffer, man kan koble sammen, jo bedre,” siger Andreas Carus.

Hope Rugo nåede frem til omtrent samme konklusion i sin præsentation på ESMO.

”The more the merrier,” lød hendes afsluttende bemærkning.

Det engelske udtryk betyder i denne sammenhæng, at flere behandlingsprincipper i kombination muligvis kan give en større effekt. Om de nye kombinationer også giver acceptable bivirkninger og længere overlevelse, skal dog dokumenteres i større studier.