Skip to main content

Ny vejledning: Børn med kræft bør motionere

Børn og unge med kræft bør have motion som en planlagt del af deres behandling. Motion kan både under og efter behandlingen styrke musklerne og gøre det lettere at bevæge sig og klare hverdagens aktiviteter, viser en ny international vejledning.

Den nye vejledning er udarbejdet af American College of Sports Medicine (ACSM) og offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Medicine & Science in Sports & Exercise.

Et internationalt ekspertpanel har gennemgået mere end 12.000 videnskabelige studier. Forskerne samlede blandt andet resultaterne fra lodtrækningsforsøg, hvor deltagerne tilfældigt er blevet fordelt til enten at træne eller modtage den sædvanlige behandling. Den type forsøg giver et forholdsvis sikkert grundlag for at vurdere effekten af motion.

Konklusionen er, at børn og unge som udgangspunkt kan motionere sikkert både under og efter kræftbehandlingen. Træningen skal dog tilpasses det enkelte barns sygdom, behandling og fysiske tilstand og foregå under passende opsyn.

Styrker musklerne og den fysiske funktion

Der er rimelig sikker dokumentation for, at en kombination af konditionstræning og styrketræning forbedrer muskelstyrken og den fysiske funktion. Det kan blandt andet gøre det lettere for barnet at gå, løbe, lege, deltage i daglige aktiviteter og komme sig efter behandlingen.

Der er også rimelig sikker dokumentation for, at konditionstræning efter kræftbehandlingen kan forbedre hjertets og lungernes evne til at forsyne kroppen med ilt. Det gælder især børn og unge, der har overlevet akut lymfoblastisk leukæmi, forkortet ALL. ALL er den mest almindelige form for leukæmi hos børn og opstår i de hvide blodlegemer.

Forskerne understreger dog, at der fortsat mangler viden om, hvordan motion påvirker blandt andet hjertet, knoglerne, immunforsvaret, træthed, søvn, hukommelse og koncentration. Der er derfor behov for større studier, hvor flere hospitaler samarbejder.

Motion bør følge barnet gennem hele kræftforløbet

Hvert år får mere end 380.000 børn og unge på verdensplan konstateret kræft. I mange højindkomstlande overlever mere end 80 procent sygdommen, men behandlingen kan medføre både kortvarige og langvarige fysiske problemer.

Børnene kan blandt andet miste muskelstyrke, få sværere ved at bevæge sig og få dårligere kondition. Det kan skyldes både selve sygdommen, behandlingen og lange perioder med inaktivitet eller sengeleje.

Den nye vejledning anbefaler derfor, at børn og unge med kræft så vidt muligt undgår at være inaktive i længere perioder. Motion bør ikke kun betragtes som et råd om en sund livsstil, når behandlingen er afsluttet, men som en støttende del af behandlingen gennem hele sygdomsforløbet.

“Motion bør ikke længere betragtes som valgfri i pædiatrisk onkologisk behandling. Denne konsensuserklæring viser, at motion, når den er korrekt ordineret, er sikker og kan forbedre fysisk funktion og styrke hos børn og unge med kræft,” siger en af forfatterne til vejledningen Alejandro Lucia fra Universidad Europea de Madrid i en pressemeddelelse.

Pædiatrisk onkologisk behandling betyder kræftbehandling af børn og unge. At motionen skal ordineres korrekt, betyder, at sundhedspersonalet skal vælge en træningsform og belastning, som passer til det enkelte barns alder, sygdom og aktuelle behandling.

Træning to til tre gange om ugen

Vejledningen beskriver, hvor ofte børnene bør træne, hvor hård træningen bør være, hvor længe den skal vare, og hvilke former for motion der kan anvendes.

For at forbedre muskelstyrken og den fysiske funktion anbefaler forfatterne en kombination af konditions- og styrketræning under opsyn to til tre gange om ugen i mindst otte uger. Hver træning kan vare cirka 30 til 45 minutter.

Træningen kan blandt andet bestå af løb, cykling, boldspil og styrkeøvelser, der er tilpasset barnets alder og træner kroppens store muskelgrupper.

Vejledningen beskriver også, hvornår træningen bør ændres, begrænses eller helt undgås. Det kan eksempelvis være nødvendigt på grund af barnets blodtal, infektion, feber, smerter, påvirkede organer eller bivirkninger fra kræftbehandlingen.

topartikel