En konstant andel af den danske befolkning på ca. 13-15 procent udvikler i dag svær overvægt. Og spørgsmålene florerer blandt behandlere, beslutningstagere og patienter: Er det en sygdom, hvad gør vi ved den, og hvornår bliver den kronisk?
Et nyt studie konkluderer, at der fortsat er adskillige barrierer for, at svært overvægtige modtager effektiv behandling – også selv om svær overvægt i stigende grad bliver anerkendt som en sygdom.
Som overvægtig står din dør på vid gab til både type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Kroppen kan simpelthen ikke klare det pres, de ekstra kilo medfører.