Stort forskningsprojekt skal give ny viden om astma og KOL

Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital står i spidsen for et stort forskningsprojekt kaldet Breathe, hvor man sammen med blandt andet Næstved Sygehus vil give lægerne ny viden om astma og KOL. 

Projektet er et internationalt forskningsprojekt, der blandt andet har fokus på biologisk behandling af astmapatienter, nye måder at diagnosticere på samt nemmere teknikker til at typebestemme astma og KOL.

Flere studier har de senere år vist, at både astma og KOL består af forskellige fænotyper, og at hver af disse bør behandles mere målrettet, end man gør i dag. Derfor arbejder man i Breathe på at opnå en bredere viden om de forskellige undertyper af KOL og astma. Og de data og biologiske prøver, man indsamler i forbindelse med forskningen, vil udgøre en forskningsplatform, som skal bruges til at udvikle værktøjer for bedre at kunne diagnosticere patienter med astma og KOL.

Til behandling af svær astma findes der i dag nogle få biologiske lægemidler, og nye er under udvikling. Præparater, der er målrettet bestemte fænotyper af sygdommen, og som behandler den egentlige årsag til astmaen ved at binde sig til signalstoffer i immunsystemet, modsat de nuværende behandlingsmuligheder, som er uspecifikke og oftest bare lindrer symptomerne.

”Idéen til Breathe-studiet udspringer af, at der for indeværende er få, og fortsat kommer nye biologiske lægemidler til behandling af astma. De går ind og targeterer en bestemt inflammatorisk celletype eller signalvej i lungerne for på den måde at behandle sygdommen, der hvor den opstår,” forklarer MSc., Ph.d. og research koordinator på Breathe, Ditte Klein og understreger, at forskerne i Breathe arbejder på at udvikle biomarkører og diagnostiske værktøjer, der kan afsløre, præcis hvilken fænotype patienterne lider af. Samtidigt pointerer Klein, at den biologiske behandling er meget dyr og kun hjælper på nogle astma og KOL fænotyper:

”Det gælder om at finde de rette patienter til denne form for personlig behandling, hvilket vores studie også har til formål.” Klein peger samtidigt på, at hvor man i kliniske forsøg har en meget snæver og højselekteret population at forske i, består Breathes deltagere af den generelle ”real-life” patientpopulation.

”På den måde får forskerne en bredere forståelse af, hvilke patienter der har de markører, der skal til, for at et givent stof vil virke for dem - og hvilke vil det være spild af tid, kræfter og penge at bruge det på, forklarer Klein.

Netop at kunne diagnosticere astmapatienter med diverse fænotyper er blandt det, forskerne arbejder hen imod.

”Hvis vi finder markører, der er så robuste og nemme at måle, at man kan spore dem i eksempelvis blodprøver, bliver det meget nemmere for lægen at målrette behandlingen. Det er der, vi gerne vil hen - der hvor man har nogle robuste markører i let tilgængelige biologiske prøver at måle på,” slutter Klein. 

Signature – et underprojekt i Breathe

En anden måde at lette diagnosticeringen på er, hvis lægen ud fra en patients spytprøve kan vurdere, hvilken undertype af astma denne patient lider af – og dermed hvilken behandling, der vil være mest gavnlig. Netop denne metode er en del af læge og ph.d. studerende, Laurits Frøssings forskning, der går under navnet Signature, og som er en del af Breathe.

”Jeg arbejder hen imod, at man kan bruge PCR til at undersøge patienternes spyt,” forklarer Frøssing og peger på, at et af hans projektetmål er at udvikle en hurtigere og nemmere måde at undersøge patienters spytprøver på, som gør det lettere for speciallægerne at vurdere, hvilken undertype af astma, patienten lider af og hvilken behandling, der er mest gavnlig - særligt når der handler om de nye former for biologisk medicin.

Når man i dag skal afgøre en astmapatients fænotype, anvender man en celletælling fra patientens spytprøve, som en laborant er to-tre timer om at udføre. En prøve der er meget begrænset, da den er omstændelig og tidskrævende, og derfor kun er indført i klinikkernes daglige rutine få steder i verden.

”Teknikken skal være bedre og mere tilgængelig, så den er mulig at implementere i dagligdagen både på sygehusene men i virkeligheden også ude i speciallægepraksis,” pointerer Laurits Frøssing, som samarbejder med en australsk forskergruppe for at nå sit mål.

”De har allerede udviklet en metode til at undertypebestemme astma hos patienterne. Det er geneprofiling, som benytter PCR-teknikken, der nemt kan automatiseres og bruges til mange patienter i en travl klinik,” forklarer Frøssing og peger samtidigt på, at den nye australske metode hurtigt viser, hvilke signalveje der er aktive hos de enkelte astmapatienter og dermed hvilke af de nye biologiske lægemidler, som sandsynligvis vil være virksomme hos netop denne patient.