Øget dosis af inhalationssteroider standser ikke astmaanfald hos børn

Børn med mild til moderat astma har ikke fordel af en ellers almindelig praksis med at øge inhalationssteroider ved de første tegn på astmaanfald.

Det viser kliniske forsøgsresultater, hvor forskere fandt, at en kortvarig øgning af inhalationssteroider ikke forhindrede anfald hos børn i alderen 5-11 år. Derimod opdagede forskerne, at steroiderne ser ud til at kunne sætte barnets vækst ned i tempo. 

Resultaterne er netop er offentliggjort i The New England Journal of Medicine efter at forskerne i et år har målt fordele ved at femdoble dosis af inhalationssteroider under de første tegn på astmaanfald, hvor man oplever en hvæsende vejtrækning, hoste og åndenød.

”At øge dosen af ​​indhalerede steroider ved tidlige tegn på astmaforværringer sammen med den hurtigvirkende anfaldsmedicin til at lindre symptomer er almindelig praksis”, siger studiets forfatter Kristie Ross, læge og assisterende professor i pædiatri på Case Western Reserve University School of Medicine og klinisk direktør for pædiatrisk pulmonologi, allergi og immunologi hos UH Rainbow Babies & Children's Hospital og fortsætter:

”Vores undersøgelse viser, at denne praksis ikke er mere effektiv til at forhindre alvorlige astma anfald end brug af en korttidsvirkende bronkodilatator alene.”

De 254 børn, der deltog i det randomiserede, dobbeltblindede studie, tog alle to sug inhalationssteroid to gange dagligt som standard vedligeholdelsesbehandling.

Når forældrene kunne se, at deres barn havde optræk til et astmaanfald, havde forskerne instrueret dem i at bruge en anden inhalator i syv dage.

Halvdelen af disse ​​inhalatorer indeholdte den samme lave dosis inhalationssteroid, mens den anden halvdel indeholdt fem gange vedligeholdelsesdosis. 

Målt på 395 astmaanfald fandt forskerne ikke nogen signifikant forskel i antallet af astmaanfald, der i sidste instans krævede systemiske steroider. På trods af en 16 procent stigning i eksponering for inhalerede steroider oplevede børn i højdosisgruppen ikke færre anfald.

Storforbrug af ICS og børns vækst

Forskerne fandt, at børn i højdosisgruppen havde langsommere vækstrater, der i gennemsnit var 0,23 centimeter mindre om året, end de børn der opretholdt sig i patientgruppen med lavdosis af inhalationssteroid. Børn med mere end to optræk til anfald på et år, og børn i alderen fem-syv år var mest berørte. Over tid kan kortvarig øgning af inhalationssteroider have kumulative effekter, siger forfatterne, men den lille forskel er ikke nok til at forbinde inhalationssteroid med vækstfejl.

Ross minder desuden om, at undersøgelsen ikke omfattede børn med alvorlig astma, der kan være mere udsatte for astmaanfald - eller børn med ukontrolleret astma. Fokus var at forhindre tidlige, milde astmasymptomer fra at udvikle sig til farlige anfald. Ydermere understreger Kristie Ross, at forældre i samarbejde med deres barns børnelæge bør udvikle en personlig plan, der kan tages i brug ved truende astmaanfald.

Med forsøgsresultaterne i hånden skal forskerne nu lede efter nye måder at håndtere optakt til astmaanfald på.

”Vores undersøgelse tyder på, at vi har brug for at finde bedre måder at identificere tidlige tegn på astmaforværringer, der kan føre til mere alvorlige astmaanfald,” siger Ross og fortsætter:

”Til sommer begynder vi et studie, hvor vi ved hjælp af teknologi vil samle information om barnet, omgivelserne og miljøet, hvilket vil være til gavn for familien. Resultaterne skulle gerne hjælpe os til at blive bedre til at forudsige astmaanfald.”