Lungekræft: Jagten på nye sladrehanke er for alvor sat ind

Forskere fra hele verdenen leder i øjeblikket med lys og lygte efter nye biomarkører, der kan sige noget om, hvilke patienter med lungekræft som vil have gavn af immunterapi.

Det nævner afdelingslæge Hjørdis Schmidt fra Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital som kommentar til, hvad der rør sig inden for forskning i lungekræft.

Biomarkører er kroppens egne molekyle, som sladrer om kroppens tilstand. F.eks. kan bestemte antistoffers tilstedeværelse vise en infektion, prostata-specifikt antigen (PSA) indikerer prostata-kræft, og oncogener kan sladre om en række kræftformer.

Indtil videre er der fundet primært én såkaldt biomarkør, der kan udpege, hvilke lungekræftpatienter, der vil have gavn af immunterapi, nemlig biomarkøren PD-L1. PD-L1 er et molekyle, der findes på overfladen af kræftcellerne ved visse kræftsygdomme. Men markøren er ikke god nok, mener Hjørdis Schmidt.

”PD-L1 er ikke den bedste biomarkør, forstået på den måde, at der er nogle patienter med højt PD-L1-utryk, som ikke har gavn af immunterapi, og nogen med lavt udtryk, som har god gavn. Derfor arbejder man i øjeblikket på at finde nogle bedre biomarkører,” siger Hjørdis Schmidt.

En af de biomarkører, man efterprøver i øjeblikket, er tumormutationsbyrde (TMB), hvor man måler antallet af mutationer til stede i en patients tumorceller. TMB har de sidste par år været en fast del af de store kliniske studier inden for lungekræft, men der er stadig stor usikkerhed omkring, hvorvidt TMB er en god markør for, hvem der har gavn af immunterapi, påpeger hun.

”Der er rigtig mange ting, vi endnu ikke ved. TMB kan ikke stå alene i forhold til at sige noget om, hvem der får effekt af immunterapi, men kombineret med PD-L1-udtryk bliver den mere præcis,” siger hun.

Som det er nu, tilbydes alle danske patienter med ikke småcellet lungekræft, som har bredt sig, immunterapi som andenlinjebehandling, mens dem, der har et PD-L1-udtryk på over 50 procent kan få immunterapi som førstelinjebehandling.

Nyt om neoadjuverende behandling

Årets kræftkongres ESMO-kongres har ellers ikke budt på nogen store nyheder inden for lungekræft, hverken for småcellet (SCLC) eller ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), konstaterer Hjørdis Schmidt.

”Der er ikke blevet præsenteret nogen resultater, der medfører, at vi skal hjem og gøre noget andet, end det, vi gør nu. Det gælder også for immunterapi, hvor der ikke har været nogen studier, som ændrer immunterapiens rolle inden for lungekræft her og nu,” siger Hjørdis Schmidt.