AD-behandlingen OX40 er klar til fase III
AD-behandlingen OX40 er klar til fase III
Det humane monoklonale antistof OX40 har i et fase II-studie vist sig lovende til behandling af moderat til svær AD. Dermed er en helt ny type lægemiddel med sygdomsmodificerende potentiale godt på vej til behandling af atopisk eksem (AD).
Forskerne har i et fase II-studie testet fire doser af subkutant administreret KHK4083/AMG 451: 600 mg én gang hver anden eller hver fjerde uge eller 300 mg hver anden uge eller 150 mg hver fjerde uge, og forsøget har givet signifikante forbedringer målt ved EASI-score fra baseline til uge 16, nemlig 54,7 og 49,7 procents forbedring ved 600 mg hver anden eller fjerde ude og 61,1 og 48,3 procents forbedring ved 300 mg hver anden eller fjerde uge.
“Disse data er spændende, fordi lægemidlet har potentiale til sygdomsmodifikation ud over at kontrollere symptomerne på sygdommen," fortalte studiets førsteforfatter Dr. Emma Guttman-Yassky, fra Mount Sinai i New York City på EADV-kongressen for nylig.
KHK4083/AMG 451 målretter og hæmmer aktiviteten af OX40-receptoren, som er til stede hos patienter med atopisk dermatitis og er kritiske i sygdommens patofysiologi.
Den randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede undersøgelse omfattede 274 voksne i USA, Japan, Canada og Tyskland med moderat til svær atopisk dermatitis, som ikke var tilstrækkeligt kontrolleret med topikale lægemidler.
Studiet viste også markante forbedringer af lægemidlet ift. kløe og opnåelse af klar hud, og ifølge Emma Guttman-Yassky er noget af det mest spændende ved resultaterne, at de fleste patienter på de højere doser opretholdt EASI-75-responset i løbet af 20 ugers opfølgning efter behandlingens stop.
Fase III studiet af det nye first-in-class lægemiddel indledes i starten af 2022.
Kortikostereoider næppe årsag til AD-patienters risiko for knoglebrud
Kortikostereoider næppe årsag til AD-patienters risiko for knoglebrud
Kortikostereoider har været mistænkt for at være årsag til, at patienter med atopisk eksem (AD) har øget risiko for at brække knoglerne, men britiske forskere har i et omfattende studie ikke kunnet bekræfte sammenhængen.
Patienter med AD bør alligevel screenes for brudrisiko, mener de britiske forskere, der i deres studie offentliggjort i Journal of Allergy and Clinical Immunology: In Practice har analyseret data fra over en halv million voksne med atopisk eksem og sammenlignet dem med data fra 2,6 millioner voksne uden eksem.
Formølet var at undersøge sammenhængen mellem AD, behandling med kortikostereoider og risiko for knoglebrud og resultaterne viste, at især AD-patienters rygsøjle og hofter er udsat for brud, og jo mere alvorlig sygdommen er, des større er risikoen for frakturer.
Men denne sammenhæng sås også efter justering for brug af orale lægemidler baseret på kortikosteroider, og det tyder på, at disse behandlinger ikke nødvendigvis er årsagen.
Forfatterne mener imidlertid, at der skal mere evidens til helt at udelukke kortikosteroiderne som medvirkende årsag, og de understreger, at klinikere i overensstemmelse med flere retningslinjer for behandling af atopisk eksem, bør forbeholde brugen af orale kortikosteroider til ekstraordinære omstændigheder. Samtidig noterer forfatterne, at flere retningslinjer anbefaler screening for brudrisiko hos voksne, der tager orale kortikosteroider. Retningslinjerne nævner ikke specifikt atopisk eksem, hvilket forfatterne mener de bør gøre.
"Vores resultater indikerer, at man bør overveje at inkludere atopisk eksem, og især svær atopisk eksem, i retningslinjer for screening af frakturerisiko. Yderligere forskning bør undersøge, hvorfor der er en sammenhæng mellem atopisk eksem og knoglebrud, herunder hvilken rolle topiske kortikosteroider spiller," hedder det i studiet.
Studiet er publiceret i the Journal of Allergy and Clinical Immunology: In Practice.
