Skip to main content

skizofreni

Særlig type antipsykotika øger risiko for brystkræft

Særlig type antipsykotika øger risiko for brystkræft

Brystkræft forekommer hyppigere hos kvinder med skizofreni end hos alle andre. Og nu kommer finske forskere med en forklaring. I et nyt registerstudie konkluderer de, at behandling i mange år med visse antipsykotika kan associeres med en 56 procent øget risiko for brystkræft.

Det gælder især antipsykotika, der øger prolaktin-koncentrationen. Og derfor er monitorering af prolaktinæmi og behandling af hyperprolaktinæmi meget vigtig blandt kvinder med skizofreni, som er i behandling med denne type antipsykotika, hedder det i studiet, som også noterer, at kvinders øgede risiko for brystkræft ligger på 25 procent.

Forklaringerne på den øgede risiko er flere, ifølge forfatterne, der har Heidi Taipale fra University of Eastern Finland i spidsen. Dels har kvinder med skizofreni også øget forekomst af risikofaktorer for brystkræft, såsom højere rater af fedme, diabetes og tobaksrygning samt lavere rater af fødsler og amning, i forhold til baggrundsbefolkningen. Desuden er høje koncentrationer af prolaktin associeret med en højere risiko for udvikling af brystkræft, skriver forfatterne.

Ifølge studiet, der er offentliggjort i i tidsskriftet Lancet Psychiatry, er behandling med et antipsykotisk præparat, som ikke øger prolaktin-koncentrationen, såsom quetiapin, aripiprazol eller clozapin, ikke associeret med øget risiko for brystkræft, uanset hvor længe behandlingen varer.

I forhold til ingen eller minimal behandling med et antipsykotikum, som øger prolaktin-koncentrationen, såsom risperidon eller olanzapin, er den kortvarige behandling (1 til 4 år) heller ikke associeret med øget risiko for brystkræft. Men længere behandling (mindst fem år) med et antipsykotisk præparat, der øger prolaktin-koncentrationen, blev associeret med en 56 procent øget risiko for brystkræft.

Digital pille fortæller lægen, om den er blevet spist

Så er den første digitale pille godkendt i USA. Pillen rummer en sensor på størrelse med et sandkorn, som kan fortælle lægerne, hvor og hvornår patienten spiser tabletten. Tanken er at få flere patienter til at tage deres medicin, så de undgår at blive endnu mere syge.

Ny behandling af skizofreni under udvikling

Et nyt studie fra Irland bliver kaldt et stort gennembrud i identificeringen af mekanismer, der fører til udvikling af skizofreni. Den nye forskning viser, at dysfunktionelle hjerneblodkar kan være forbundet med udviklingen af skizofreni.