
Kroppen er programmeret til at overleve, og det lider man under, når man vil tabe sig.
Derfor er det så svært at tabe sig uden hjælp
Det burde være simpelt. Hvis jeg spiser mindre, vejer jeg mindre. Men kroppen er klog. Den er programmeret til at overleve. Og det lider man under, når man vil tabe sig.
"Budskabet er, at vægttab ikke er lineært. Jeg kan ikke tabe mig to kartoflers vægt, fordi jeg spiser to kartoflers vægt mindre. For kroppen gør, hvad den kan for at forhindre vægttab. Den vil til enhver tid kæmpe for at bevare vægten. Det har den lært fra dengang, der nogle gange var rigtig lang tid mellem måltiderne," forklarer overlæge og professor på Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Randers, Jens Meldgaard Bruun.
Klog krop afværger vægttab
"Spiser du 10 procent mindre, vil kroppen automatisk reducere energiomsætningen med 10 procent. Kroppen vil sænke stofskiftet og samtidig blive mere energieffektiv. Det betyder ikke, at man ikke kan tabe sig. Men man vil typisk opleve, at vægten efter et vis vægttab pludselig rammer en mur, hvor kroppens forprogrammering til overlevelse slår til. Her vil du behøve hjælp til at komme videre," forklarer Jens Meldgaard Bruun.
Han forstår i den grad de udfordringer, svært overvægtige diabetes-patienter står med. De kan ikke gøre rejsen ned i vægt uden hjælp, og der skal derfor eksperter til at finde den rigtige vej for den enkelte.
Operation er bedste løsning til svært overvægtige
"Folk med stor overvægt behøver professionel hjælp. Det, der virker bedst, og som man bør overveje hos svært overvægtige med et BMI på over 35, og som har følgesygdomme som f.eks. type 2 diabetes, er et kirurgisk indgreb. Det er selvfølgelig et stor og blivende indgreb, så det kræver professionel vejledning og rådgivning, inden man beslutter sig," siger Jens Meldgaard Bruun.
Det er dog langt fra alle, der har et BMI over 35 og samtidig har følgesygdomme af overvægten, der vil have gavn af at blive tilbudt et kirurgisk indgreb. Et kirurgisk indgreb er ensbetydende med endegyldige ændringer af kroppen, som kræver, at man er indstillet på at leve på en helt ny måde. Den snak er en professionel nødt til at tage med patienten, hvorefter nogle vælger det fra.
Svært overvægtige, der ikke får et kirurgisk indgreb, må derfor langt hen ad vejen klare turen ned i vægt selv eller i bedste fald få hjælp af sundhedsperson i kommunen.
I ”Anbefalinger for tværsektorielle forløb” anbefaler man, at borgere med type 2 diabetes bliver tilbudt relevante livsstilsorienterede forløb, hvor de kan gå i dialog med fagpersonerne om deres tilgang til kost og motion. Det er ifølge Meldgaard Bruun et meget afgørende tilbud.
Vægttab kræver støtte
"Man ved, at et vægttab på 5-10 procent vil udskyde ens ”diabetesdebut”. Vi ved dog, at det alt for ofte er svært at lykkes med dette alene. Derfor er det yderst vigtigt at få hjælp af de rette fagpersoner til at ændre livsstil," siger Jens Meldgaard Bruun.
Trine Klindt er diætist og næstformand i Foreningen af Kliniske Diætister. Hun har arbejdet med overvægt og diabetes-problematikker i mange år og kan kun tilslutte sig Jens Meldgaard Bruun.
"Et stort vægttab kræver omlægning af ikke bare kost, men også motion. Det kræver radikale ændringer i hverdagen. Derfor er eksperthjælp med blandt motiverende samtaler nødvendigt. Der er ofte brug for individuelle løsninger, den enkelte kan få succes med. Og der er behov for lokale tilbud, hvor der både er fokus på det individuelle og på holdaktiviteter," siger Trine Klindt.
