En automatisk, elektronisk advarsel på praktiserende lægers computerskærme kan hjælpe med at forhindre unødig forbrug af korttidsvirkende beta2-agonister, viser et nyt forskningsprojekt.

Alarmen aktiveres automatisk, når den praktiserende læge åbner en patientjournal, hvor der er blevet udskrevet tre recepter på kortvirkende beta2-agonister inden for en tre måneders periode. Alarmen lægger op til, at patienten bør have en ekstra undersøgelse for at vurdere symptomer og forbedre astmakontrollen. Kortvirkende beta2-agonister (SABA), der normalt bliver beskrevet som den blå inhalator, giver nemlig bare kortvarig lindring af astmasymptomer ved at udvide luftvejene men behandler ikke den underliggende inflammatoriske årsag til sygdommen.

”Overdreven brug af kortvirkende beta2-agonister som salbutamol er en indikator for dårligt astmakontrol og er en risikofaktor for astmaanfald, ligesom det har været impliceret i astmarelaterede dødsfald. På trods af at nationale og internationale retningslinjer for astma [der fraråder overforbrug af SABA], fortsætter et unødigt forbrug af de kortvirkende beta2-agonister,” lyder det fra Dr. Shauna McKibben, æresforsker ved Institute of Population Health Sciences, Queen Mary University of London, UK og klinisk sygeplejerske specialist i astma og allergi ved Imperial College Healthcare NHS Trust, London, der ledede forskningen. Hun fortsætter: 

”Denne undersøgelse havde til formål at identificere og pege på unødig ordination af SABA-præparater ved hjælp af en elektronisk alarm i den praktiserende læges computers, der skulle identificere patienter i risikogruppen, ændre lægens adfærd samt forbedre astmakontrollen.”

Studiet, der inkluderede ​​18.244 astmapatienter fordelt over 132 lægekonsultationer i det nordøstlige London, fandt en seks procent reduktion i unødig ordination af de kortvirkende beta2-agonister, i de 12 måneder der fulgte, efter alarmen første gang blev vist i patienters journaler. Derudover steg antallet af undersøgelser af astmapatienterne med 12 procent tre måneder efter alarmen dukkede op, og inden for seks måneder efter alarmen lød, var antallet af udskrevne recepter for SABA reduceret med fem procent, mens astmaforværringer, der krævede behandling med orale steroider, var reduceret med otte procent. 

Alarmen, som identificerer unødig brug af SABA, blev introduceret i 2015 på de praktiserende lægeres computersystemer, der havde EMIS-klinisk software. På det tidspunkt, studiet blev lavet, brugte stort set alle praktiserende læger i det nordøstlige London EMIS, mens 56 procent af de øvrige engelske praksis anvendte det inden 2017.

Dr. McKibben analyserede data om SABA, der blev ordineret til patienter i almen praksis i de nordøstlige London-byområder, i City og Hackney, Tower Hamlets og Newham mellem 2015 og 2016. Resultaterne sammenlignede hun med unødig ordination af SABA mellem 2013 og 2014, før den elektroniske alarm blev indført. Om det siger hun: 

”Det vigtigste fund er den lille, men potentielt klinisk signifikante reduktion i ordination af SABA i de 12 måneder efter alarmen lød på computeren. Dette kombineret med de andre resultater antyder, at alarmen som en anden ”pop-op menu” lægger op til en ekstra undersøgelse af patienter, der måske har dårlig astmakontrol. Netop et ekstra tjek-op kan facilitere en vurdering af ​​brugen af SABA og er en vigtig indgang til at forbedre behandlingen af astmapatienter. ”

Desuden spurgte Dr. McKibben ligeledes de praktiserende læger, receptionister og sygeplejersker i almen praksis om deres tanker omkring alarmen.

“Den blev betragtet som en katalysator til af foretage en undersøgelse af astmapatienten, men samtidigt afhang responset på alarmen af den lokale praksis’ ressourcer og kliniske prioriteringer,” siger McKibben. 

En begrænsning i forskningen var, at alarmen ”gik af” ved udskrivning af tredje recept på SABA, men systemet kunne ikke registrere, hvorvidt der var ordineret en eller flere SABA-inhalatorer pr. recept. Der udskrives ofte to ad gangen, og derfor kan unødig brug af SABA og reduktionen i lægernes ordinering efter den elektroniske alarm være undervurderet,” pointerer Dr. McKibben og fortsætter:

”Overforbrug af SABA er kun én indikator for dårlig astmakontrol, men risici bliver ikke altid forstået af patienterne og overses ofte af sundhedspersonalet. Yderligere forskning i udvikling samt solid evaluering af værktøjer til at understøtte primærplejepersonale i behandling af ​​mennesker med astma er vigtig for at forbedre astmakontrollen og reducere hospitalsindlæggelser.”