”Vi så i en af vores undersøgelser, at når pårørende til kræftpatienter modtog psykologisk behandling, reducerede det deres angst, bekymring og oplevede omsorgsbyrde. Det interessante var, at det også forbedrede patientens livskvalitet,” fortæller Bobby Zachariae.
Professor: Gode sociale relationer gør sygdom lettere at bære
Når man har et godt socialt netværk, så fungerer det som en stødpude, der beskytter os i belastende situationer, siger Bobby Zachariae, der er professor, dr.med. og cand.psych med speciale i sundhedspsykologi ved Aarhus Universitet. Han fremhæver også, at sundhedsvæsenet har meget at vinde ved at understøtte patientens netværk.
Er der nogen i dit netværk, som du kan stole på, når du har brug for hjælp? Hvis du kan svare ’ja’, så er du bedre rustet, hvis du skulle gå hen og blive syg. For et godt socialt netværk, hvor man kan få følelsesmæssig støtte, har stor betydning for vores evne til at håndtere sygdom og helbred.
”Det er komplekse processer, som har betydning for vores helbred. Vi har brug for en bred tilgang, for det sociale hænger sammen med psykologiske og biologiske processer. Og når vi fokuserer på de sociale relationers betydning, så er der en omfattende dokumentation både for trivsel, livskvalitet men i høj grad også for fysiske helbred,” forklarer Bobby Zachariae, der er professor i sundhedspsykologi ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
Han holdt oplæg til PatientAkademiets første møde om patientens netværk, hvor han kom hele vejen rundt om patientens netværk, og hvordan sundhedsvæsenets skal lære at bruge den store ressource, som patientens sociale netværk er.
I sin forskning har han set på de forskellige aspekter ved vores sociale relationer. Hvor mange mennesker kender vi, hvad er det for en type relationer – er det ægteskabelige, venner, familie, hvor ofte mødes vi, hvor længe mødes vi, hvor tætte er vi? Man kan også kigge på den sociale støtte, man får; følelsesmæssigt, praktisk og den anerkendelse, man får af andre. Men man skal også have med i betragtning, at relationer ikke nødvendigvis kun er positive. Nogle relationer kan være belastende og konfliktfyldte.
Sociale netværk beskytter
Men hvordan påvirker de sociale relationer vores helbred? Det handler om flere ting, forklarer Bobby Zachariae, som for eksempel praktisk støtte og viden, der kan hjælpe os til at minimere de belastningssituationer i livet, som kan påvirke vores psykiske og fysiske evner.
”Data viser for eksempel, at kræftpatienter lever længere, hvis de har en partner. Man ved også, at der er øget dødelighed ved skilsmisse. Og ensomhed er en giftig faktor både fysisk og psykisk,” fortæller han.
”Man er bedre beskyttet af et socialt netværk, hvilket bl.a. kan ses på immunsystemet. Et eksempel er inflammation, som er en væsentlig årsag til mange sygdomme. Her ser man, at bedre social støtte er forbundet med lavere grad af inflammation. Sociale netværk påvirker også søvnen. Hvis man har et godt socialt netværk, sover man bedre, og god søvn har betydning for vores helbred,” siger han.
Og som en ekstra bonus, er der både gode effekter ved at modtage og ved at give social støtte.
”Evolutionen har kodet os til at være hjælpsomme. I hvert fald overfor vores nærmeste og de, som ligner os mest. Man har for eksempel fundet, at når folk giver støtte til en anden person, f.eks. deres partner, så stimulerer det belønningscentrene i hjernen hos den, der giver støtten.”
Støtte virker dobbelt
Man skal dog være opmærksom på, at der er sygdomme, hvor det er særligt belastende at være pårørende med omsorgsopgaver.
”Pårørende til kræftpatienter eller personer med Alzheimers sygdom er i gennemsnit mere stressede, deprimerede og fysisk syge. Det er ikke omkostningsfrit at være pårørende, når der er tale om en særligt belastende sygdom,” understreger Bobby Zachariae.
Her er det vigtigt med hjælp og støtte, og det viser sig faktisk, at når man hjælper den pårørende, hjælper man også patienten.
”Vi så i en af vores undersøgelser, at når pårørende til kræftpatienter modtog psykologisk behandling, reducerede det deres angst, bekymring og oplevede omsorgsbyrde. Det interessante var, at det også forbedrede patientens livskvalitet,” fortæller han og tilføjer, at her kan patientforeningerne også hjælpe, for det er ikke kun patienter, man skal støtte, men også den pårørende.
”Der er brug for differentierede tilgange. Vi skal tænke meget over, hvilke krav vi stiller de på pårørende, for det kan være belastende, og de pårørende kan også have brug for støtte. Vi skal finde den rigtige balance, hvor vi finder ud af, hvilke pårørende der har brug for støtte. Social ulighed i ressourcer og sundhedskompetencer er en væsentlig udfordring i sundhedsvæsenet,” fastslår han.
Patientcentreret tilgang
Derfor handler det om, at de sundhedsprofessionelle skal have en patientcentreret tilgang, siger Bobby Zachariae.
”En af de sundhedsprofessionelles centrale opgaver i fremtidens sundhedsvæsen bliver at støtte patienterne i at mestre deres fysiske og psykiske helbredsmæssige udfordringer og hjælpe patientens evne til egenomsorg. På grund af ændringer i befolkningens alderssammensætning og begrænsede ressourcer, vil der også blive stillet større krav til de pårørende i fremtidens sundhedsvæsen. Der er brug for, at man forholder sig til den enkeltes erfaringer, følelser og behov og hjælper patienten til at deltage aktivt i sin behandling og beslutninger om behandling. Det er her vigtigt, at vi fokuserer på at fremme kvaliteten af relationen mellem den sundhedsprofessionelle og patienten/borgeren og ser denne som en hel person og ikke kun som symptomer og sygdom. Der er brug for en mere helhedsorienteret biopsykosocial forståelse af patientens samlede situation og problem,” forklarer han.
Selvom det vil kræve lidt mere tid her-og-nu, vil det på længere sigt kunne betale sig: ”Vi ved fra forskningen, at når den sundhedsprofessionelle er patientcentret i sin kommunikation, bliver patienterne mere tilfredse, mindre stressede, mindre deprimerede, og de får mere tiltro til deres egne evne til at håndtere deres helbredsmæssige udfordringer, hvilket giver mere præcise diagnoser og bedre behandlingsresultater,” fortæller han.
