Regeringen bøjer sig: Udskældt produktivitetskrav til sygehusene droppes nu

Regionerne, lægerne og sygeplejerskerne jubler. Det udskældte krav om to pct. øget aktivitet hvert år bliver afskaffet fra næste år.

Regeringen bøjede sig onsdag eftermiddag for oppositionens og Dansk Folkepartis krav. Regeringen har ellers hidtil afvist kravet fra Folketingets flertal med henvisning til, at man i 2019 vil indføre et alternativ til to-procents-kravet

Regeringens aftale med Dansk Folkeparti betyder, at regionerne kan få penge fra den såkaldte aktivitetspulje på 1,4 mia. kr. for 2018 uden at levere den meraktivitet på 2 pct., som produktivitetskravet har krævet.

Regeringen vil nu i samarbejde med bl.a. Danske Regioner forsøge at udvikle en ny og bedre styringsmodel, som skal træde i kraft i 2019. Med aftalen skal den fremadrettede styring på sundhedsområdet dog stadig indeholde et incitament til at effektivisere ude på sygehusene for at få mest mulig sundhed for pengene.

18 år gammelt krav

Produktivitetskravet har været der siden 1999, og siden har sygehusene skullet levere mere behandlingsaktivitet hvert år for at få udbetalt det maksimale tilskud fra staten.

”Siden 2001 er ventetiden faldet fra 90 til 47 dage i gennemsnit. Det har produktivitetskravet været medvirkende til, men nu er der brug for at se på det med nye øjne. Med aftalen sikrer vi noget ro til at finde en ny model, som stadig udnytter nye behandlingsmuligheder, så vi også i fremtiden kan få mest muligt ud af de mange skattekroner, vi bruger på sundhedsområdet,” siger finansminister Kristian Jensen (V).

De ansatte på landets sygehuse har i årevis kritiseret kravet voldsomt. Det tvinger nemlig de ansatte til at løbe alt for stærkt og går ud over kvaliteten af behandlingen, har kritikken lydt.  Også Danske Regioner har været imod kravet. I december sidste år meldte de fem regionsrådsformænd samlet ud, at kravet burde afskaffes.

Bent Hansen: God dag for patienterne

"Det her en god dag for de mange danskere, som hvert år er i kontakt med hospitaler og sygehuse. Uden produktivitetskravet får vores dygtige sundhedspersonale bedre mulighed for at indrette behandlinger og kontroller på patienternes præmisser," siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner, og tilføjer:

"Vi skal gøre det rigtige for patienterne. Det, som skaber størst værdi for hver enkelt patient. Det kan for eksempel være mere behandling og kontrol i eget hjem, hvor hospitalet stadig står for indsatsen. Det har været svært med produktivitetskravet, fordi hospitalsafdelingerne er blevet belønnet, hver gang en patient møder op på hospitalet."

Bent Hansen mener ikke, at  der er behov for at opfinde et nyt styringsregime til hospitalerne.

"Vi håber, at vi fra 2019 kan blive enige med regeringen om helt at afskaffe aktivitetskrav til hospitalerne," siger han.

Glade læger

Ohgså Lægeforeningen er begejstret for afskaffelsen af det forhadte krav.

”Vi er glade for, at politikerne har lyttet til læger og andre sundhedsprofessionelles kritik af, hvordan produktivitetskravet forringer kvaliteten af behandling og pleje, og at de oplever det som en skjult besparelse, der går ud over patienterne. Det er meget positivt, at der er politisk vilje til at droppe det”, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

Han peger på, at opgaverne i de seneste år er vokset hurtigere end ressourcerne.

”Vi har skullet behandle stadig flere patienter, og den udvikling stopper ikke nu. I de kommende år skal sundhedsvæsenet kunne tage sig af et stigende antal ældre og kunne tilbyde nye behandlinger og ofte dyrere medicin. Derfor er vigtigt, at vi kommer af med det urealistiske produktivitetskrav og får de ressourcer, der er nødvendige for at løse opgaven”, siger Andreas Rudkjøbing.