Skip to main content


”Nogle patienter oplever nogle bivirkninger i maveregionen, men ellers bliver antistofferne tolereret flot. Det er fredelige stoffer," siger Jesper Erdal.

Chefneurolog: Ny migrænemedicin er ukompliceret at bruge

Rigshospitalets ledende neurologiske overlæge oplever den nye migrænemedicin, de såkaldte CGRP-antistoffer, som uproblematiske at håndtere. Han har således et betryggende budskab til de privatpraktiserende kolleger, der nu fremover kan komme til at ordinere migrænemidlet Aimovig (erenumab), der gives som injektion.  

”Nogle patienter oplever nogle bivirkninger i maveregionen, men ellers bliver antistofferne tolereret flot. Det er fredelige stoffer. I starten så vi patienterne, der modtog denne form for behandling, tit. Men efter at have behandlet mere end 500 kroniske migrænepatienter er vi i stigende grad gået over til telefonopfølgning. Vi skal jo naturligvis sikre os, at patienterne har gavn af det dyre præparat også. Men det er ukompliceret, når først behandlingen er igangsat, og vi har set, at patienten tåler og har effekt af medicinen,” siger Jesper Erdal.  

CGRP-antistoffer gives allerede på hovedpineklinikkerne på alle Sjællands neurologiske afdelinger, efter at Sundhedsstyrelsen har vurderet, at der ikke er tale om en specialiseret behandling. Ifølge Jesper Erdal er man i gang med at give antistofferne på hovedfunktionsniveau i Hillerød, Herlev, Bispebjerg og på Rigshospitalet. ”Hvordan det forholder sig i de andre regioner, er jeg ikke helt sikker på, men jeg ved i hvert fald også, man i Region Sjælland er i gang med at indføre behandlingen på de neurologiske afdelinger” siger han.

Jacob Hejmdal Gren er cheflæge på Neurologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde. Han påpeger, at der i Danmark er mangel på speciallæger i neurologi, så der vil på nuværende tidspunkt være et kapacitetsproblem helt generelt.

 ”Men det er et skridt i den rigtige retning, hvad ventetider på CGRP-behandling angår, ikke at have behandlingen centraliseret få steder. Det er desuden mere patientvenligt at have behandlingen nærmere mange patienters bopæl, så længe kvaliteten opretholdes, ” siger chef-neurologen fra Region Sjælland.

Strømpilen peger mod primær sektor, også almen praksis

Jesper Erdal fra Region Hovedstaden har noteret sig, at behandlingen med CGRP-antistoffer i andre lande er præget af mindre styring end i Danmark, hvor behandlingen kun er godkendt til mennesker, der lider af kronisk migræne med 15 hovedpinedage om måneden og 8 anfald månedligt. 

”Det handler primært om, at det er ny og dyr medicin og dermed udgør en samfundsøkonomisk belastning. Effekten er ikke god nok sammenlignet med prisen, hvis man har få migrænedage, har Medicinrådet vurderet. Så længe Medicinrådets nuværende kriterier er i spil, kan vi formentlig godt rumme behandlingen med CGPR på de neurologiske afdelinger i Danmark, omend der på nuværende tidspunkt er ventelister og ventetid,” siger Jesper Erdal.  

Det nuværende billede kan dog ændre sig. Jesper Erdal fortsætter: 

”Den udvikling, vi ser i forhold til brug af antistoffer i andre lande, kan også komme til Danmark, og der er jo rigtig rigtig mange, der lider af migræne. Bliver antistoffer godkendt til flere indikationer, som det er tilfældet andre steder i Europa, så kan vi slet ikke rumme det på neurologiske hospitalsafdelinger, så skal praktiserende neurologer og alment praktiserende læger i spil, og alt tyder på, det trækker i den retning.”

 

Fakta: De nye CGRP-hæmmere

  • CGRP står for calcitonin gen-relateret peptid og er et naturligt stof i kroppen.
  • CGRP dannes i nervecellerne, og den måske vigtigste funktion er at udvide blodkar efter behov. CGRP stimulerer dannelsen og frigivelsen af NO fra blodkarrets inderside. NO er det stof, som udløser, at et blodkar udvider sig.
  • CGRP er også involveret i smerteoplevelsen, idet CGRP-molekyler virker som budbringere fra f.eks. områder med inflammation til hjernen.
  • En dansk undersøgelse har vist, at to ud af tre forsøgsdeltagere udviklede et migræne-anfald, efter at de fik en injektion med CGRP. Det har bl.a. ført til, at forskerne mente, at blokering af CGRP kunne bruges som middel mod migræne.
  • Blokering af CGRP’s funktion kan enten ske ved at blokere de receptorer, som stoffet CGRP binder sig til på nervecellerne, eller ved at sætte molekyler fast på CGRP-molekylerne, så de ikke længere passer ind i receptorerne.

Fakta: Nye lægemidler, der hæmmer CGRP og dermed forebygger migræne

  • Vydura (indholdsstof rimegepant), fra Biohaven Pharmaceutical. Godkendt i Europa april 2022. Den hidtil første og eneste orale CGRP-antagonist med indikation til både akutbehandling og forebyggelse af migræne er i handlen fra oktober måned i Danmark. Den ordineres i almen praksis og bliver til tredjelinjebehandling til de 40 procent af patienter med migræne, der ikke har tilstrækkeligt udbytte af håndkøbsmedicin eller triptaner og kan bruges til både forebyggelse og behandling. 
  • Aimovig (indholdsstof erenumab), fra Novartis. Godkendt i Europa i juni 2018. Også godkendt i Danmark i april 2019 til nogle af de hårdest ramte migrænikere. Fås som injektionspen. I begyndelsen var brug kun tilladt på hovedpineklinikker, men kan nu også gives på mange neurologiske afdelinger, og fra september i år gar også privatpraktiserende neurologer fået lov til at give medicinen.
  • Ajovy (indholdsstof fremanezumab), kommer fra Teva. Godkendt i EU i april 2019. Også godkendt i Danmark i november 2019 til nogle af de hårdest ramte migrænikere. Fås som injektionspen. I begyndelsen var brug kun tilladt på hovedpineklinikker, men kan nu også gives på mange neurologiske afdelinger.
  • Emgality (indholdsstof galcanezumab). Fra Eli Lilly. Godkendt i EU i september 2018. Også godkendt i Danmark i september 2020 til nogle af de hårdest ramte migrænikere. Fås som injektionspen. I begyndelsen var brug kun tilladt på hovedpineklinikker, men kan nu også gives på mange neurologiske afdelinger.
  • Vyepti (indholdsstof eptinezumab), fra Alder Biopharmaceuticals, som i september 2019 blev købt af danske Lundbeck. Godkendt i EU i januar 2022. Vyepti gives ved infusion (drop) i en vene over 30 minutter én gang hver 12. uge
    Under behandling i Medicinrådet.