Skip to main content


Kirurg Henrik Jessen Hansen (tv), lungemediciner Michael Perch og overlæge Jesper Ravn står for KOL-kirurgien.

Hver anden emfysem-syge patient med KOL får rigtig god effekt af operation

Skrevet af Jette Marinus den . Skrevet i Nyheder.

Lungevolumenreduktionskirurgi (LVRK) er en operation, hvor man fjerner en del af den dårligst fungerende og forstørrede lunge for at forbedre patientens vejrtrækning og patientens livskvalitet fremadrettet. Operationen bliver udelukkende foretaget af et lille team fra Thoraxkirurgisk Klinik på Rigshospitalet.

I spidsen for det thoraxkirurgiske hold står overlæge og specialist i lungekirurgi, Henrik Jessen Hansen, som opererer de ca. 40 udvalgte patienter, der hvert år er igennem en lungereducerende operation. 

”Vi har netop evalueret på de patienter, vi har haft igennem klinikken de seneste år, og vi kan generelt se en signifikant forbedring i deres lungefunktion ved operation,” lyder det fra overlægen, som samtidigt fortæller, at omkring halvdelen af patienterne får rigtig god effekt af operationen, mens 25 procent får en vis effekt, uden at det er prangende, hvorimod de sidste 25 procent ikke oplever den store effekt efter indgrebet.

Operationen ændrer dog ikke patientens liv til tid og evighed: 

”Det, jeg siger til patienterne, er, at jeg ikke helbreder deres sygdom, når jeg laver en lungereducerende operation. De har fortsat en pågående ødelæggelse af deres lungevæv, men det, jeg gør, er, at give dem tre-fire-fem år mere med en bedre livskvalitet,” understreger Henrik Jessen Hansen. 

Først skal man igennem en lang række screeninger og kriterier

For at komme i betragtning til en lungereducerende operation er der flere kriterier, som skal opfyldes. 

”Det er en essentiel del af forløbet at udvælge de patienter, som vil have effekt af en lungereducerende operation. Derfor mødes teamet flere gange og diskuterer og vurderer hver enkelt patient, der er blevet henvist fra det lungeambulatorium, hvor de normalt bliver fulgt,” forklarer Henrik Jessen Hansen og fortæller, at udvælgelsen sker på baggrund af en stor mængde data fra diverse prøver og undersøgelser:

”Patienten kommer først i betragtning til operationen efter en meget, meget grundig udredning. Vi lægger ud med at undersøge patientens almene medicinske forfatning såsom hjerte og ernæringstilstand. Desuden laver vi en del lungespecifikke undersøgelser, hvor vi kigger på, hvor god eller dårlig patientens lungefunktion er, og hvor god eller dårlige blodgennemstrømningen er i blodet i lungekredsløbet, hvilket fortæller, hvordan iltningen er. Ydermere tjekker vi, om blodtrykket i lungerne - som er noget andet end det normale blodtryk - også er acceptabel.”

Overlæge Henrik Jessen Hansen forklarer videre, at de patienter, som bliver tager i betragtning til en operation, alle har nedsat lungefunktion samt emfysem/for store lunger. Det vil sige, at de har mistet en del af de elastiske fibre i lungerne, som medfører, at lungerne ikke kan tømmes fuldstændigt for luft (hyperinflaterede lunger), hvilket påvirker vejrtrækningsmuskulaturen og fører til åndenød ved fysisk aktivitet.

Blandt de øvrige undersøgelser, patienten skal igennem, er en CT-scanning samt en funktionsscanning/SPECT-scanning ud fra hvilken, specialteamet kan vurdere hvilke områder i lungerne, der er mest medtaget.

Den lungevolumenreducerende operation

Desuden skal patienten ligeledes have været røgfri i minimum et halvt år, inden man kan blive indstillet til operation. 

”Der er ganske enkelt ingen mening i at lave operationen, hvis patienten ikke er røgfri. Det giver bare et dårligt resultat, som ingen vil være tjent med,” pointerer overlægen og peger på, at når alle undersøgelser er lavet, vurderet og vendt af teamet, bliver nogle udvalgte patienter indstillet til en operation, der ifølge kirurgen ikke er vanskelig: 

”I erfarne hænder er selve operationen meget enkel. Da det er en kikkertoperation, laver jeg tre små huller - et på fem-seks millimeter, et på halvanden centimeter og et på to-tre centimeter imellem ribbenene i siden mellem bryst og skulderblad. Så går jeg ind med en kikkert og ser, om forholdene er i orden, og så gør jeg det hele klart. Gennem et af hullerne arbejder jeg med min stabler - en slags speciel hæftemaskine, der kan lukke lungevævet der, hvor jeg fjerner det væv, som vi har planlagt tidligere,” forklarer overlægen. Netop på grund af denne hæftemaskine går operationen også under navnet ”clipsemetoden”.

Slutteligt lægger Henrik Jessen Hansen et-to dræn i siden af brystkassen, som leder væske og luft fra eventuelle utætheder i lungevævet væk fra brystkassen, og som hjælper lungen med at folde sig ud igen efter operationen. Desuden bliver der isat et IC-kateter, som er et tyndt smertekateter indeholdende lokalbedøvende medicin, igennem hvilket specialisterne kan sikre, at patienten er smertedækket i området af lungen, hvor kirurgen har arbejdet.

Postoperative ubehag og komplikationer

Efter endt operation bliver patienten kørt til afsnit 3151, hvor han/hun roligt bliver bragt til bevidsthed. 

”Der bliver brugt nogle tekniske greb, sådan at patienten bliver vækket langsomt efter operationen. Den nytter ikke, at de vågner med et sæt og eksempelvis hoster kraftigt og ødelægger alt det, vi lige har stået og prøvet på at lappe sammen,” forklarer Henrik Jessen Hansen og peger på, at selv om smerter ikke helt kan undgås efterfølgende, er patienten godt smertedækket dels via IC-kateteret, dels fra smertestillende medicin og morfin. 

”Nogle vil også opleve komplikationer på forskellige niveauer, og hos ca. 10 procent er vi nødt til at operere igen, fordi der er en utæthed i deres lunge, som skal lappes,” fortæller overlægen og peger på, at lige netop utætheder er blandt de komplikationer, som teamet oftest oplever. Han fortsætter: 

”Til gengæld er risikoen for at dø af operationen lille, mens en langt og bøvlet rekonvalescensfase rammer omkring 30 procent af patienterne, og det skal de forholde sig til.” 

Udskrivelse og tiden efter den lungereducerende operation

I den ideelle verden kan patienten sendes hjem efter tre-fire dage på sengeafsnittet, men sådan hænger det postoperative forløb ikke altid sammen.

”Jeg vil sige, at et sted mellem 25 og 35 procent af patienterne er indlagt i mere end syv dage, og der er enkelte, som er indlagt op til en måned, fordi det tager en evighed for deres lunger at hele. Men man skal huske, at man godt kan have et dårlig forløb umiddelbart efter operationen, og så alligevel ende med at få en rigtig god effekt i sidste ende."

Den gode historie

Med en rigtig god effekt mener Henrik Jessen Hansen, at halvdelen af patienterne vil opleve en kraftig livsforbedring og vil efter operationen kunne klare langt mere i hverdagen end inden. 

”Solstrålehistorien er nok den om patienten, som aflyste sin førtidspensionering for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Men der var også en patient, som havde et af de mest slidsomme forløb efter operationen og var indlagt i syv uger på grund af, at hendes lunge blev ved med at være utæt og hele dårligt. Hun blev udskrevet i november måned, og da jeg så hende i ambulatoriet lige efter nytår og spurgte, hvordan det gik, kunne hun fortælle, at for første gang i adskillige år havde hun været i stand til at synge med på julesalmerne, da hun og familien gik omkring juletræet,” siger kirurgen og runder af:

”Det kan lyde banalt, men den gode effekt har en enorm livskvalitetsforbedring for patienten.”

 

Relateret artikel

Der er gået lang tid mellem, at Kirsten Drehn-Knudsen fik sin KOL-diagnose og til, at hun blev god

 

Fakta om VATS-lungevolumenreduktion (LVRK)

  • VATS står for video-assisted thoracic surgery – det vil sige en kikkertoperation, hvor der føres en kikkert ind gennem et lille hul mellem ribbenene.
  • LVRK er en forkortelse for lunge-volumen-reduktions-kirurgi. Med andre ord fjerner man dårligt væv i den hyperinflaterede lunge for at optimere patientens vejtrækning.
  • Inden indgrebet fjernes hår i armhulen og på brystkassen på den side, hvor indgrebet skal foregå.
  • Operationen foregår i fuld bedøvelse.
  • Sidst i operationen lægges et til to dræn, som leder væske og luft fra evt. utætheder i lungevævet væk fra brystkassen, og som hjælper lungen med at folde sig ud igen.
  • Desuden lægger kirurgen et smertedræn, som indeholder lokalbedøvelse, der virker i området, hvor patienten er opereret.
  • De tre operationshuller, kirurgen opererer igennem, sys med selvopløsende tråd, mens hullerne til dræn lukkes med tråde, der skal fjernes.
  • Efter operationen vækkes patienten langsomt med mindst muligt gene for lungerne.
  • Der er oftest smerte i begyndelsen, men det smertedækkes.
  • Generelt opereres patienter over 75 år ikke, fordi lungevævet er for skrøbeligt, helingen er for dårlig, og der opstår for mange komplikationer.

 

Inklusionskriterier for at komme i betragtning til operation

  • Alder 40-75 år
  • Emfysem med hyperinflation
  • FEV1 20-45 procent
  • TLC ≥ 125 procent
  • RV ≥ 200 procent
  • DLCO > 20 procent
  • Dyspnø-MRC-grad 3-5
  • Samt ingen uafklarede infiltrater ved CT-undersøgelse inden for 3 mdr.
  • Optimal medicinsk behandling inkl. rehabilitering og evt. ilt
 
 
Fakta om Bronkoskopisk lungevolumenreduktion med ventiler (BLVR-teknikken)

Ud over den kirurgiske volumenreducerende lungeoperation udføres der en tilsvarende operation, som sker ved hjælp af bronkoskopi. Indgrebet laves ved hjælp af et bronkoskop - en kikkert med et fiberoptisk kamera – som kirurgen fører ned i luftvejene gennem mund eller næse, mens patienten er fuld bedøvet eller i en let sovende tilstand i lokalbedøvelse.
 
Målet ved bronkoskopisk er at fjerne eller aflukke de hyperinflaterede områder af lungerne for opnå sammenfald og lufttomt lungevæv. Operationen, der er mindre invasiv end den tilsvarende kirurgiske, mindsker potentielt patientens åndenød ved aktivitet.
 
De to til fem ventiler sættes ind der, hvor patientens lungelapper er ”overfyldt” med luft, som patienten har svært ved at komme af med. Ventilen sikrer, at luft og sekret bliver tømt ud fra lungelappen og forhindrer, at ny luft kommer ind. Derfor vil lungelappens volumen mindskes, hvilket giver plads til at lungens raskere lapper kan udvide sig. I samme ombæring bliver der mere plads i brystkassen, hvilket tager noget af det tidligere tryk af dén og mellemgulvsmuskulaturen, der således får bedre mulighed for at fungere.
 
Michael Perch, overlæge og leder af Rigshospitalets afdeling for lungetransplantationer, har foretaget flere volumenreducerende operationer ved hjælp af bronkoskop, og han peger på, at mange af de emfysemramte KOL-patienter efterfølgende har god effekt af operationen:
 
”Det ser ud til, at omtrent 75 procent oplever en eller anden form for bedring efter behandling med ventil eller kirurgi, og det, synes jeg, er en meget god statistik.”
 
Den bronkoskopiske lungevolumenreduktion foretages på Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital, Aalborg UH Syd og OUH Odense Universitetshospital.

KOL, sundhedspolitisk