Det betyder Regeringens sundhedsaftale for dine rettigheder som patient

Regeringen og Dansk Folkeparti (DF) har indgået en aftale om en sundhedsreform, hvor et af indsatsområderne er flere rettigheder for patienterne.

Aftalen betyder, at får blå blok flertal efter valget, så er regionerne fortid. Regionsrådene nedlægges, og fem sundhedsforvaltninger overtager driften af sygehusene, og der etableres 21 sundhedsfællesskaber omkring de nuværende akutsygehuse. Et nyt Sundhedsvæsen Danmark, placeret i Aarhus, skal sikre, at patienterne oplever flere fælles løsninger og god behandling i hele landet.

Og så bliver der fokus på patientrettigheder. De blå partier mener, at der i dag er for store forskelle i overholdelsen af patientrettighederne alt efter, hvor i landet man bor. Samtidig skal det være nemmere som patient at navigere i sundhedsvæsenet og kende sine rettigheder. Så hvis blå blok får flertal efter et kommende valg, så kommer der til at ske følgende:

• Patienternes rettigheder inden for udredning og behandling skal samles i én særskilt lov, som skal sikre bedre overblik og gøre det nemmere for patienter, pårørende og personale at orientere sig i rettighederne.  
• Der etableres ét fælles patientvejledernummer, så alle patienter i hele landet let kan komme i kontakt med en patientvejleder, som kan give råd og vejledning i forbindelse med udredning og behandling. For at gøre det nemt for patienterne, skal telefonnummeret være det samme, uanset hvor i landet man ringer fra, men opkaldet viderestilles til lokale patientvejledere i sundhedsforvaltninger eller på sygehuse, som kender til lokale forhold.
• Der skal stilles skarpere krav til, at sygehusene leverer tidstro og korrekte ventetidsoplysninger til portalen mitsygehusvalg.dk, så borgere og patientvejledere let og tilgængeligt kan finde korrekte informationer, som understøtter det frie og det udvidede frie valg af sygehus.
• Patientrettighederne i forhold til udredning og behandling skal implementeres og fortolkes ensartet og korrekt i hele landet, og borgerne skal ikke forhindres i at vælge sygehus uden for egen region. 
• Sundhedsvæsen Danmark skal systematisk og i en fast kadence følge op, at udrednings- og behandlingsretten overholdes og skal også anbefale og udarbejde redskaber, der kan sikre de nødvendige tiltag, hvor der viser sig udfordringer med at overholde udrednings- og behandlingsrettighederne.
• Sygehuse får fremover pligt til at oplyse om alternativt behandlingssted, som kan tilbyde hurtigere behandling, hvis sygehuset ikke selv har mulighed for at tilbyde behandling inden for 30 dage. Sygehuset skal således oplyse navn på et konkret alternativt behandlingssted – enten andet sted i den offentlige sektor eller på privat aftalesygehus. 
• Der er enighed om på sigt at udbrede patienters ret til udredning og behandling til speciallægeområdet. Men speciallægeområdet er indrettet anderledes end det øvrige sundhedsom-råde, og det er derfor ikke muligt at overføre eksisterende rettigheder direkte. Der sættes derfor et udvalgsarbejde i gang, som skal kigge på udformningen af patientrettigheder på speciallægeområdet, herunder vurdere hvilke specialer, der skal omfattes af nye patientrettigheder og hvordan, samt hvordan produktiviteten i speciallægepraksis kan forbedres. Som en del af udvalgets arbejde på kort sigt skal der sikres hurtig adgang til første konsultation inden for en række udvalgte specialer, f.eks. gynækologer, øre-, næse- og halslæger, hudlæger og børne- og ungdomspsyki-atere. Der skal være fokus på at sikre en bedre fordeling af speciallæger i hele Danmark. 
• Førstegangsfødende får ret til to dages ophold på sygehus eller patienthotel.
• Sundhedsstyrelsens rådgivende panel om eksperimentel behandling skal styrkes, så patienterne får bedre mulighed for eksperimentel behandling ved livstruende sygdom. Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at styrke informationsindsatsen, sådan at det er tydeligere for patienter og behandlere, at det rådgivende panel kan vurdere alle former for livstruende sygdom og ikke kun kræft. Derudover er der enighed om at oprette to nye centre for eksperimentel behandling inden for livstruende neurologiske sygdomme (f.eks. ALS og sklerose) og livstruende hjertesvigt (f.eks. ’kunstigt hjerte’).

Patienterne får også en stemme og skal høres og involveres i beslutningerne og aktiviteterne i de 21 sundhedsfælleskaber. Et helt nyt, folkevalgt organ skal nemlig bestå af patienter, pårørende og interesserede borgere, som vælgerne kan stemme direkte på. Den nye konstruktion er et forsøg på at komme den massive kritik fra oppositionen, organisationer, sundhedsøkonomer, men også Venstres eget bagland, i møde om, at sundhedsvæsenet vil blive for centraliseret og afdemokratiseret ved nedlæggelsen af regionsrådene.

Samtidig får de fem sundhedsforvaltninger en patientrepræsentant i bestyrelsen, udpeget af patientforeningerne. På samme måde får patientforeningerne også mulighed for at udpge en repræsentant i Sundhedsvæsen Danmarks bestyrelse.

Hvis der er flertal til blå blok efter valget, vil den nye organisering træde endeligt i kraft den 1. januar 2021. De nye sundhedsfællesskaber og bestyrelserne for Sundhedsvæsen Danmark og sundhedsforvaltningerne skal påbegynde forberedelsen af deres arbejdsopgaver fra 1. april 2020. En række af de konkrete forbedringer for patienterne iværksættes også fra 2020, herunder etableringen de styrkede patientrettigheder.

Her er nogle af hovedelementerne i aftalen:

Patientrettigheder skal styrkes:

• Et nyt fælles patientvejledernummer vil gøre det let for patienter og pårørende i hele landet at komme i kontakt med en patientvejleder
• Sygehuset skal oplyse om et konkret alternativt behandlingssted, hvis ventetiden på behandling overskrider 30 dage.
• Hurtigere adgang til praktiserende speciallæger.
• Alle førstegangsfødende får ret til to dages ophold på sygehus eller patienthotel for at komme godt i gang med familielivet.
• Flere patienter får mulighed for at modtage eksperimentel behandling ved livstruende sygdom.
• For alle patienter betyder sundhedsreformen et klart og tilgængeligt overblik over, hvilke rettigheder man har i sundhedsvæsenet samlet i én lov.
• Styrket kontrol med overholdelse af patientrettighederne

Psykiatrien skal styrkes:

• Yderligere 60 mio. kr. årligt til oprettelsen af nye intensive sengepladser i psykiatrien
• 30 mio. kr. årligt til, at der kan oprettes flere ydernumre for privatpraktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri
• 10 mio. kr. årligt fra 2020 til særlige indsatser for sårbare unge mellem 17 og 20 år for at sikre sammenhængende forløb. i overgangen fra børne- og ungepsyki-atrien til voksenpsykiatrien

Der skal være flere hænder:

• Der skal være en større kapacitet i den almene sundhedspraksis, og opgaverne skal tilrettelægges mere fleksibelt. 
• Der skal uddannes flere praktiserende læger og sygeplejersker: Antallet af hoveduddannelsesforløb for praktiserende læger skal løftes med 100 ekstra forløb i 2019 og 2020 ud over løftet på 30 ekstra forløb i henholdsvis 2019 og 2020. I samme periode kan opslås op til 320 ekstra introduktionsstillinger i almen medicin.
• Kravet om henvisning fra egen læge for at få adgang til tilskudsberettiget fysioterapibehandling ophæves fra 2021
• Afskaffelse af 6-årsfristen i den lægelige videreuddannelse
• Der skal optages 150 flere sygeplejersker årligt på sygeplejerskeuddannelsen. Der afsættes 20 mio. kr. til at etablere en opstartspulje. Puljen kan f.eks. anvendes til uddannelse af flere praktikvejledere.
• Der afsættes 15 mio. kr. i 2019 til forsøg samt en kortlægning, der kan skabe mere viden om, hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres, og hvad der kan motivere sygeplejersker til at gå op i tid
• Regeringen vil gå i dialog med KL om at øge antallet af pladser på uddannelsen til sundhedsplejersker med op til 30 pladser årligt i fem år.

Øget tryghed på akutområdet og bedre nationale løsninger:

• 20 ekstra akutte beredskaber – ambulancer, akutbiler eller akutlægebiler
• Kvalitetsplan fra Sundhedsstyrelsen skal styrke kvaliteten i de nære sundhedstilbud
• Bedre samarbejde om højt specialiseret behandling - sygehuse på tværs af landet skal arbejde bedre sammen om at tilbyde den bedste og hurtigst mulige behandling.
• Bedre patientoverblik – sundhedspersoner skal have adgang til relevant viden om deres patienter på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner. Så der er den rette viden i de rette hænder på rette tid

 Nærhed og sammenhæng:

• 21 sundhedsfællesskaber skal sikre sammenhæng og nærhed. Der skal være bedre kompetencer i det nære sundhedsvæsen og nye moderne sundhedshuse.
• Regeringen og Folketinget fastsætter retning med en udviklingsplan. Sundhedsvæsen Danmark sikrer fremdrift og sammenhængende løsninger i hele landet, og sundhedsforvaltninger erstatter regionerne.