Antibiotika er ikke altid løsningen

Vi får ofte og for hurtigt ordineret antibiotika og derfor har regeringen lavet en handlingsplan, der skal medvirke til at antibiotikaforbruget nedsættes.

{snippet alle}

Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Sundheds- og Ældreministeriet netop udgivet en national handlingsplan for antibiotika til mennesker. Planen opstiller tre konkrete mål, der skal nedsætte det danske antibiotikaforbrug til mennesker og dermed resistensudviklingen frem mod 2020.

Antibiotika har haft en afgørende rolle i bekæmpelse af infektioner og har reddet millioner af mennesker verden over. Men herhjemme har der været en tendens til et overforbrug, og tager man for meget antibiotika bliver det ikke ved med at virke. Resistens over for antibiotika medfører, at antibiotika bliver virkningsløs, og hver gang vi bruger antibiotika, bliver bakterierne mere resistente, og det kan i sidste ende medføre, at en infektion ikke kan behandles.

"Sundhedsstyrelsen har et stort fokus på bekæmpelsen af antibiotikaresistens, både på nationalt og internationalt niveau. Vi hilser derfor denne nationale handlingsplan velkommen," sige Ane Ohrt, læge i Sundhedsstyrelsen.

Det er første gang, vi i Danmark formulerer målbare mål for antibiotika til mennesker. De første to mål retter sig mod forbruget af antibiotika hos de alment praktiserende læger, de privatpraktiserende speciallæger, tandlægerne og vagtlæger. Det er nemlig her langt den overvejende del af antibiotikaen bliver udskrevet. Og målene er både at få lægerne til at udskrive færre recepter, og at lægerne så vidt muligt ordinerer smalspektret antibiotika, når det er nødvendigt.

Det tredje mål retter sig først og fremmest mod sygehusene. Det skal sikre, at de antibiotika, som er kritisk vigtige for behandlingen af alvorlige infektioner hos patienter, beskyttes og kun bruges i særlige tilfælde. Heri ligger selvfølgelig også en målsætning om, at forbruget af de kritisk vigtige antibiotika bliver bragt ned.

De tre mål

1. mål: Antallet af indløste recepter på antibiotika i primærsektoren bør reduceres fra 460 recepter/1000 indbyggere/år i 2016 til 350 recepter/1000 indbyggere/år i 2020.

Baggrund for målet er, at de fleste infektioner går over af sig selv. Antibiotikabehandling har til formål at dræbe de sygdomsfremkaldende bakterier, men brug af antibiotika medfører også, at bakterierne beskytter sig ved med tiden at udvikle resistens over for antibiotikummet. Det er derfor vigtigt ikke at overforbruge antibiotika.

2. mål: Der bør i højere grad behandles med mere smalspektrede antibiotika. Penicillin V bør således stige fra ca. 31 procent i 2016 til i 2020 at udgøre 36 procent af det samlede antibiotikaforbrug i primærsektoren målt i antal recepter/1000 indbyggere.

Baggrund for målet er, at antibiotika kan opdeles i smalspektrede og bredspektrede antibiotika. Smalspektrede antibiotika rammer kun enkelte bakteriegrupper, mens bredspektrede antibiotika rammer mange forskellige bakteriegrupper på én gang. Fordelen ved bredspektrede antibiotika er, at de kan anvendes til behandling, før man ved, hvilke bakterier der forårsager infektionen. Ulempen ved de bredspektrede antibiotika er, at de ofte også dræber nyttige og uskadelige bakterier som for eksempel bakterierne i tarmen. Det kan føre til fremvækst af resistente bakterier.

3. mål: Forbruget af de kritisk vigtige antibiotika bør reduceres med 10 procent i 2020 målt i DDD (definerede døgndoser) /100 sengedage for indlagte patienter på hospitalerne sammenlignet med forbruget i 2016.

Baggrund for målet er, at ca. 10 procent af det samlede antibiotikaforbrug i Danmark finder sted på hospitalerne. Det er særligt på sygehusene, at spredning af (multi)resistente bakterier kan være alvorlig, da ældre og svækkede patienter har størst risiko for at blive alvorligt syge af infektioner. Spredningen kan bl.a. forebygges ved ordentlig hygiejne på sygehuse – herunder grundig håndhygiejne.