Skip to main content


Professor og afdelingschef i Statens Serum Institut, Anders Hviid, har været med til at koordinere den enorme undersøgelse. Han mener, at de nye resultater ikke bør afskrække nogen af de anbefalede målgrupper for sæsonbetinget COVID-19-vaccination, for eksempel ældre, fra at få et skud.

99 millioner deltagere: Det viser verdens største studie af COVID-vacciners sikkerhed

Verdens største studie af COVID-vacciners sikkerhed er kommet, og bag forskningen står danske forskere fra Statens Serum Institut. Forskningen bekræfter, at alvorlige bivirkninger efter vaccinerne er sjældne.

Mere end 13,5 milliarder doser COVID-vacciner er blevet administreret globalt i løbet af de seneste tre år. Og ifølge en undersøgelse fra WHO i januar i år har vaccinerne alene i Europa reddet 1,4 millioner liv. Alligevel bliver en lille del af de vaccinerede personer skadet af vaccinerne, hvilket har ført til debat om deres fordele i forhold til bivirkninger.

”Alvorlige bivirkninger ved de COVID-19 vacciner, vi har brugt mest herhjemme, er sjældne. Det er stadig konklusionen efter verdens til dato mest omfattende studie af deres sikkerhed,” fortæller professor og afdelingschef i Statens Serum Institut, Anders Hviid, der har været med til at koordinere den enorme undersøgelse.  

Forskningen har involveret mere end 99 millioner corona-vaccinerede personer fra otte lande og i alt 83,6 millioner doser af vaccinen fra Pfizer-BioNTech, 36,2 millioner doser af vaccinen fra Moderna og 23,1 millioner doser af vaccinen fra AstraZeneca.

Forskerne har villet søge efter mulige bivirkninger af vaccinerne, og om der efter vaccination var flere tilfælde af 13 bestemte medicinske tilstande, herunder neurologiske, hæmatologiske og hjerte-kar-bivirkninger.

Resultaterne af undersøgelsen er blevet offentliggjort online før tryk i tidsskriftet Vaccine og viser, at visse bivirkninger kan forekomme efter vaccination, selvom de er sjældne.

Studiet bekræfter, at der en sammenhæng mellem vaccinerne baseret på mRNA-teknologi (Pfizer/BioNTech og Modernas vacciner) og betændelse i hjertemusklen og hjertesækken. Tilsvarende var der sammenhænge mellem AstraZenecas vaccine og henholdsvis Guillain-Barré syndrom og blodpropper i hjernen. Brugen af AstraZeneca vaccinen blev netop indstillet her i Danmark pår grund af risikoen for sjældne men alvorlige blodpropper.

Udover disse allerede kendte bivirkninger observerede forskerne en sammenhæng mellem både Modernas og AstraZenecas vacciner og akut betændelse i hjernen og rygmarven.

”Det er vigtigt at understrege at sammenhængen med Modernas vaccine kun blev observeret efter 1. dosis, og vi så ikke tegn på det efter Pfizer/BioNTechs COVID-19 vaccine, der er den, der har været mest brugt herhjemme. I absolutte tal svarer sammenhængen til 1 tilfælde pr. 1,75 millioner doser vaccine. Altså et uhyre sjældent fænomen,” fortæller Anders Hviid.  

Han mener, at COVID-19-vaccinationskampagnerne har været meget effektive til at forebygge alvorlig sygdom. De nye signaler om sjældne neurologiske skader skal undersøges nærmere, men de synes at være relateret til de første skud og bør ikke afskrække nogen af de anbefalede målgrupper for sæsonbetinget COVID-19-vaccination, for eksempel ældre, fra at få et skud, mener han.

Sjældne bivirkninger kræver omfattende data

Resultaterne understreger, at jagten på meget sjældne bivirkninger kræver adgang til omfattende og detaljerede datamængder.

Studiet er en del af The Global COVID Vaccine Safety (GCoVS) Project, etableret i 2021 som en del af det multinationale Global Vaccine Data Network (GVDN). GVDN samarbejder med over 30 partnere og bidragsydere på tværs af seks kontinenter inden for vaccineforskning  En af SSI-forskerne, Kristýna Faksová, understreger vigtigheden af sammenlægningen af data fra mange lande.

"Enkeltstående lande eller regioner vil næppe kunne mønstre studier af tilstrækkelig størrelse til at identificere sådanne meget sjældne bivirkninger. Her er internationalt samarbejde og massive datamængder fra mange lande nødvendigt. Ved at forene kræfterne på globalt plan er GVDN med til at sikre, at beslutninger om vaccinationsprogrammer er baseret på omfattende og solidt evidensgrundlag, hvilket er afgørende for at beskytte folkesundheden under og efter den globale COVID-19-pandemi,” fortæller hun.

Studiet havde deltagelse af Argentina, Australien – New South Wales, Australien – Victoria, Frankrig, New Zealand, Skotland, Canada, Danmark og Finland. 

 

corona, coronavaccine