“Når patienterne klarer sig lige så godt og har langt færre gener uden aksilrømning, kan vi lige så godt helt udelade det,” konkluderer Tove Tvedskov.
Ny forskning: Fjernelse af lymfeknuder kan være unødvendig for visse brystkræftpatienter
Ny forskning, hvor danske eksperter også har bidraget, viser, at det tilsyneladende skader, mere end det gavner, at fjerne lymfeknuder hos brystkræftpatienter, hvis de kun har et par større kræftceller i den første lymfeknude, der bliver ramt af kræften
Derfor bør det ikke længere bør være standard at fjerne lymfeknuderne, hverken efter operationer, der bevarer brystet, eller efter fuldstændig fjernelse af brystet (mastektomi).
Det var der enighed om blandt lægerne på brystkræftkongressen SABCS, efter at resultaterne af det store internationale studie SENOMAC blev præsenteret, fortæller en af de danske forfattere til studiet.
Studiet viser, at patienter med 1-2 makrometastaser i den første lymfeknude, der ikke får fjernet alle lymfeknuderne under armen, overlever lige så lang tid uden tilbagefald som patienter, der får fjernet lymfeknuderne.
”Det er et meget vigtigt studie, som formentlig får betydning for den kliniske praksis i Danmark,” siger Tove Tvedskov, der er 2. forfatter på SENOMAC og klinisk lektor og overlæge ved Brystkirurgisk afdeling, Gentofte Hospital.
Mulighed bør diskuteres
For få år siden fik alle danske brystkræftpatienter fjernet alle lymfeknuder under armen, hvis der var makrometastaser i sentinel node, uanset hvor stor spredningen var.
Men det medførte gener, blandt andet lymfødem. Så da forskning viste tegn på, at patienter med spredning til 1-2 skillevagtslymfeknuder (sentinel node) klarede sig lige så godt og havde langt færre gener uden fjernelse af lymfeknuder i armhulen, fik danske patienter mulighed for selv at vælge, om de vil have lymfeknuderne fjernet, eller om de vil nøjes med stråling.
Resultaterne af SENOMAC kan føre til, at muligheden for at vælge at få lymfeknuderne fjernet bliver afskaffet, forudser Tove Tvedskov:
”Der er ingen grund til overflødig kirurgi, som giver gener. Så SENOMAC bør føre til en diskussion af, om vi skal ændre den danske praksis,” siger hun.
Danske patienter er med i SENOMAC
SENOMAC-studiet, som blev iværksat af svenske forskere i 2015, havde til formål at undersøge effekten af at fjerne lymfeknuder i armhulen (aksilrømning) hos patienter med 1-2 store metastaser i deres første lymfeknude (sentinel node).
I alt deltog 2.766 patienter i studiet, herunder omkring 900 fra Danmark. Studiet fortsatte indtil 2021.
Disse 2.766 patienter, som alle fik strålebehandling i armhulen, blev inddelt i to grupper:
- En gruppe modtog strålebehandling direkte til lymfeknuderne.
- Den anden gruppe modtog standardbehandlingen, hvilket betød, at de fik fjernet alle lymfeknuder under armen.
Patienter har ikke flere tilbagefald
Resultaterne fra SENOMAC-studiet viser, at patienter i begge grupper - dem, der fik fjernet lymfeknuderne og dem, der fik udvidet strålebehandling - havde samme risiko for tilbagefald af kræften. Efter at have fulgt patienterne i 47 måneder, oplevede otte procent af dem, der fik fjernet lymfeknuderne, tilbagefald, sammenlignet med 7% af dem, der fik strålebehandling.
Dette studie er det første, der giver stærk evidens for, at det ikke er nødvendigt at fjerne lymfeknuderne hos patienter med 1-2 store metastaser i deres første lymfeknude, uanset om de har fået en brystbevarende operation eller en fuldstændig fjernelse af brystet (mastektomi).
Tove Tvedskov forklarer, at tidligere studier ikke inkluderede mange patienter, der havde fået mastektomi, hvilket gjorde det svært at stole fuldt ud på dataene. Men i SENOMAC-studiet udgjorde patienter, der havde fået mastektomi, 36 procent af deltagerne, hvilket er et betydeligt højere antal end i tidligere studier.
“Når patienterne klarer sig lige så godt og har langt færre gener uden aksilrømning, kan vi lige så godt helt udelade det,” konkluderer Tove Tvedskov på baggrund af studiet, der udover danske patienter også inkluderer svenske, tyske, italienske og græske.