Fotos: Joachim Rode, Jesper Balleby, Aarhus Universitet
Eksperter indenfor 6 sygdomme: Sådan kan du blive behandlet i fremtiden
Hvis der er én ting, der aldrig står stille, så er det forskernes vilje og evner til at udvikle nye og bedre behandlingsmuligheder til gavn for nuværende og fremtidige patienter. Her kan du få et indblik i, hvad der er på vej af nye muligheder i behandlingen af seks kendte sygdomme.
MODERMÆRKEKRÆFT
Hvert år får omkring 2.700 danskere konstateret modermærkekræft, og omkring 38.000 danskere lever med sygdommen.
Inge Marie Svane, professor, overlæge og leder af Center for Cancer Immunterapi (CCIT) på Herlev Hospital
Hvordan ser de nuværende behandlingsmuligheder ud?
”Vi anvender immunterapi, målrettede behandlinger og en enkelt form for kemoterapi. Vi starter typisk med immunterapien for at forsøge at få en langtidsholdbar effekt. Det er ikke alle, der tåler immunterapi. Halvdelen af patienterne har en bestemt genfejl, som gør, at vi kan bruge den målrettede behandling. Udfordringen er, at kræftsygdommen har tendens til at blive modstandsdygtig over for behandlingen. Kemoterapien er en mild form for behandling, som hos nogle kan sætte sygdommen i bero i en periode.”
Hvilke behandlingsmuligheder er under udvikling?
”Der pågår lige nu et stort klinisk forsøg, hvor man afprøver en skræddersyet vaccine sammen med standard immunterapi som efterbehandling efter operation for at forebygge tilbagefald. Hvis det falder lige så positivt ud, som et mindre studie tyder på, er det imponerede, så høj en beskyttelse vaccinen lægger oveni. Vaccinen er skabt på baggrund af genfejl i den enkelte patients cancer. Der er også behandling på vej inden for T-celle-terapien. I USA er der et firma, der har deres produkt under godkendelse hos den amerikanske lægemiddelmyndighed, så det lander nok i klinikken i USA inden for det næste halve år. I Danmark og i Holland er der gennemført et positivt fase III forsøg med T-celleterapi, som man også planlægger at søge godkendelse på ved den Europæiske lægemiddelmyndighed. Det er en type behandling, der kan give effekt hos de patienter, der ikke har gavn af standard immunterapien.”
Hvordan ser fremtidsudsigterne ud?
”Det er min fremtidsdrøm, at man som patient kan få lagt en meget effektiv individuel behandlingsplan, og at man bliver bedre til at skille de patienter ud, som vil få en effekt af behandlingen. Det gør godt nok ikke behandlingen mere effektiv, men hvis man undlader at behandle dem, der ikke har gavn af den, så undgår man nyttesløse bivirkninger.”
ASTMA
Astma er en kronisk irritation i lungerne. Omkring 350.000 voksne danskere lider af astma.
Charlotte Suppli Ulrik, professor i medicinske lungesygdomme ved Københavns Universitet og overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital
Hvordan ser de nuværende behandlingsmuligheder ud?
”Fordi mange patienter med astma, ikke mindst i perioder med få symptomer, har tendens til at glemme den forebyggende medicin, tales der i fagkredse meget om behovet for at ordinere en fast kombination af både luftvejsudvidende og forebyggende medicin. Det vil sige, at de to lægemidler er i samme inhalator. Det tager tid at ændre, selvom medicinen har været på markedet i mange år. En vigtig årsag er også, at undersøgelser har vist, at et stort forbrug af luftvejsudvidende medicin øger risikoen for meget alvorlige astmaanfald.”
Hvilke behandlingsmuligheder er under udvikling?
”Lige nu ser man nærmere på, hvordan medicinen bliver ’drevet’ ud af inhalatoren med henblik på at gøre denne proces så bæredygtig som muligt. Alle inhalatorer på markedet forventes i løbet af kort tid at være langt mere bæredygtige. Patienter, der efter grundig udredning har vist sig at have svær astma, vil vi gerne sætte i biologisk behandling. Der er flere præparater på vej, som betyder, at vi på sigt kan behandle en større gruppe af disse patienter, og som kan reducere hyppigheden af akutte forværringer.”
Hvordan ser fremtidsudsigterne ud?
”Det overordnede mål i behandlingen af astma er at reducere omfanget af patienternes behandling med binyrebarkhormon-tabletter (prednisolon, red.), fordi det er forbundet med alvorlige bivirkninger. På den lidt længere bane er målet også, at patienter med svær astma kan få en biologisk behandling, der kan give dem god kontrol over symptomerne, kan give bedst mulig lungefunktion og forhindre akutte forværringer med behov for behandling med binyrebarkhormon-tabletter.”
PSORIASIS
Psoriasis er den mest udbredte hudsygdom i verden. Ifølge Psoriasisforeningen lider mere end 200.000 danskere af den kroniske sygdom, der medfører, at overhudens celler deler sig hurtigere end normalt, samtidig med at der er en betændelsestilstand i huden.
Claus Johansen, lektor og molekylærbiolog, Aarhus Universitet ved Institut for Klinisk Medicin og Aarhus Universitetshospital, Hud- og Kønssygdomme
Hvordan ser de nuværende behandlingsmuligheder ud?
”Vi har mange gode behandlingsmuligheder, herunder biologisk medicin. Medicinen har virket rigtig godt og har rykket behandlingsniveauet de seneste 10 til 20 år.”
Hvilke behandlingsmuligheder er under udvikling?
”Der sker meget lige nu omkring de såkaldte small-molecule-lægemidler, der består af så lette molekyler, at de kan trænge igennem cellemembranen og ramme specifikke proteiner i cellerne. Forskere er i gang med kliniske forsøg med tabletbehandling, der er ved at være færdige. Fokus er desuden på at få lavet small-molecule-lægemidler, man kan påsmøre som creme. Det vil give rigtig god mening, at man også har et bedre behandlingstilbud til de patienter, der har psoriasis i mild form. Topikal behandling (ved påsmøring, red.) er lige nu i afprøvning i kliniske forsøg, og nogle nye forsøg er på vej.”
Hvordan ser fremtidsudsigterne ud?
”Der er stadig patienter, som ikke responderer, eller mister responsen. Derfor drømmer vi om at kunne forudsige, hvilke patienter der kan have bedst gavn af medicinen. For eksempel ved at tage en blodprøve, inden man starter i behandling. Vi kunne også godt tænke os fremadrettet at se mere holistisk på patienterne. Når man har psoriasis, medfølger der nemlig en lang række følgesygdomme. Derfor kan det være nødvendigt at have et mere tværgående arbejde reumatologer, diætister, psykologer og gastroenterologer imellem.”
KOL
KOL er en kronisk sygdom i lungerne, hvor luftvejene bliver forsnævret, og lungevævet bliver ødelagt. Det skønnes, at mellem 110.000 og 130.000 danskere er i medicinsk behandling for KOL, som er den næsthyppigste dødsårsag i Danmark.
Anders Løkke, overlæge på Medicinsk Afdeling på Sygehus Lillebælt i Vejle og formand for det nationale KOL-register.
Hvordan ser de nuværende behandlingsmuligheder ud?
”Vi har luftvejsudvidende medicin og medicin, der forhindrer luftvejene i at trække sig sammen. Derudover har vi binyrebarkhormon som inhalation, der hjælper med at fjerne hævelse og slim i luftvejene. Der findes også specialbehandling i form af forskellige tabletbehandlinger, man kan give, hvis man har kronisk bronkitis til at hjælpe med at fjerne slim.”
Hvilke behandlingsmuligheder er under udvikling?
”Der er en del biologisk behandling på vej, som typisk består af indsprøjtninger, man typisk skal have hver fjerde til hver 12. uge. Behandlingen virker på immunsystemet og holder det i ro, så man får færre forværringer. Det er farligt at få forværring i sin sygdom, når man har KOL, så det er nærliggende at tro, at medicinen også kan virke livsforlængende, selvom der endnu ikke er lavet studier på det. Der pågår lige nu en del forsøg, så det er nok inden for det næste halve års tid, at præparaterne kommer på markedet, og der er flere på vej.”
Hvordan ser fremtidsudsigterne ud?
”Jeg drømmer om mere fokus på forebyggelse. Det er meget billigere end at behandle, og vi ville kunne nå meget langt med patienterne. I Norge har man gode erfaringer med at indlægge folk, der er blevet syge af at ryge, til et rygestop. Der er lavet nogle enkelte studier, som viser, at det giver nogle bedre rygestopsrater. Det kunne man også forestille sig i Danmark. Det betyder meget for forløbet, at man stopper med at ryge, selvom man er kronisk syg.”
ATOPISK DERMATITIS
Atopisk dermatitis kaldes også børneeksem og udvikles hos 15 til 20 procent af alle børn og unge. Hos voksne ses det hos cirka fem procent af befolkningen.
Mette Deluran, overlæge ved Institut for Klinisk Medicin - Hud og Kønssygdomme, Aarhus Universitet
Hvordan ser de nuværende behandlingsmuligheder ud?
”For alle patienter er det en del af basisbehandlingen at bruge en fugtighedscreme. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, tilbyder vi medicinske salve- og cremebehandlinger. Derudover findes der de såkaldte TCI behandlinger, der virker forebyggende, og som også er en smørebehandling. Hvis man har svær til moderat sygdom og hele tiden har tilbagefald, så kan man få en tabletbehandling eller indsprøjtningsbehandlinger.”
Hvilke behandlingsmuligheder er under udvikling?
”Der er en række andre biologiske behandlinger undervejs til patienter med moderat til svær eksem, blandt andet Nemolizumab, der virker meget kløestillende. Derudover er der nogle lovende resultater på vej med nogle OX40-OX40L-præparater, der også er biologisk medicin, som hjælper både på eksemet og kløen. Der er også nogle forsøg i gang med de såkaldte JAK-STAT-hæmmere som smørebehandling. Det bliver spændende at se, om nogle patienter vil kunne klare sig med det.”
Hvordan ser fremtidsudsigterne ud?
”Vi håber jo hele tiden på at finde nogle behandlinger, som virker endnu bedre. Der er ingen kur på vej, der varigt får eksemet til at hele op, men noget af det nye vilde er, at man er begyndt at se nærmere på at kombinere to biologiske lægemidler i én sprøjte. Man ved slet ikke, om det er noget, der har bedre effekt – det skal afprøves i forsøg, før man ved det.”
CYSTISK FIBROSE
I Danmark lever omkring 500 mennesker med cystisk fibrose. Ca. 150.000 danskere er raske bærere af cystisk fibrose-genet, men det er de færreste, som ved det, før de selv får et barn med sygdommen.
Helle Krogh Johansen, professor og overlæge, Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet og Center for Biosustainability Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Hvordan ser de nuværende behandlingsmuligheder ud?
”I 2021 fik vi en ny modulatorbehandling, der er kombination af tre forskellige stoffer. Behandlingen gør, at sekret i lungerne bliver mere tyndtflydende, man har nemmere ved at få vejret, og lungefunktionen stiger. Det har været et kæmpe gennembrud og betydet, at der ikke har været nogen lungetransplantationer siden 2019 for denne patientgruppe. Det, der dog ofte sker, når man som patient får det bedre, er, at man slækker på de andre behandlinger. Det betyder, at vi nu kan se, at bakterier er i stand til at tilpasse sig de nye omgivelser i lungerne. Derfor er det vigtigt, at patienterne bliver ved med at komme til kontrol på hospitalet og få antibiotika – ellers mister vi meget af det, vi har vundet med modulatorbehandlingen.”
Hvilke behandlingsmuligheder er under udvikling?
”Det største potentiale ligger i genterapi, som optimalt vil kunne udbedre den underliggende gendefekt hos alle med cystisk fibrose. Derudover er der nye modulator-stoffer undervejs, som kan forbedre kloridkanalerne, der sidder på overfladen af cellerne i blandt andet lungerne, og som hos personer med cystisk fibrose enten ikke fungerer eller fungerer meget dårligt.”
Hvordan lyder de vilde fremtidsudsigter?
”Vi drømmer om, at alle personer med cystisk fibrose kan få en behandling, som kan korrigere deres gendefekt, så de kan blive helt raske – og hvis det ikke er muligt, så komme til et sted hvor alle, uanset underliggende gendefekt, kan få virksom modulator-behandling.”