Resultater fra nyt kæmpestudie kan blive afgørende i debatter om vaccinebivirkninger

Et nyt studie på knap 200 millioner mennesker har kortlagt udviklingen af 13 lidelser, der har været løst koblet med COVID-19-vaccinerne uden nødvendigvis at være bivirkninger. Resultaterne kan blive et vigtigt bidrag til at kvalificere debatter om vaccinebivirkninger, mener professor Anders Hviid.  

Den aktuelle undersøgelse med det svimlende datasæt, publiceret i tidsskriftet Vaccine, analyserer tal fra 11 landes egne sundhedsdatabaser, herunder Danmark, om baggrundsforekomsten af tilstande, der efter indførelsen af COVID-19-vaccinerne er udpeget som uønskede begivenheder af særlig interesse.

Med de nye data kan forskere og andre interesserede få en mere kvalificeret viden om, hvordan sundhedsbilledet har været i en population forud for indførelsen af en ny vaccine eller en pandemi. Debatten om bivirkninger og senfølger kan således finde sted på et mere oplyst niveau, mener professor Anders Hviid fra Statens Serum Institut. Han er seniorforfatter på studiet.

”Med data baseret på næsten 200 millioner mennesker kan vi styrke vores viden, selvom vi er langt inde i pandemien på dette tidspunkt. De tal, vi har samlet her, vil også kunne bruges, når vi vil forholde os til fremtidige vacciner, hvad enten det er COVID-19, influenza eller noget tredje. Det er et flot stykke arbejde lavet af globale samarbejdspartnere” siger professoren.

De nyindsamlede baggrundsdata viser, at før 2020 var generaliserede krampeanfald  den hyppigste neurologiske hændelse (incidensraten varierede fra 22,15 til 278,82 per 100.000 personår, mens en blodprop i lungerne var den mest gængse trombotiske hændelse (incidensraten varierede fra 45,34 til 93,77 per 100.000 personår), fremgår det af det nypublicerede studie, der er bragt i tidsskriftet Vaccine. 

Incidensraten for myocarditis, en anden lidelse, man i 2021 fik på radaren i forbindelse med udrulingen af Pfizers og Modernas mRNA-vacciner, varierede fra 1,60 til 7,76 per 100.000 personår fra 2015 til 2020.

Evidens vs politisering: Debatten raser tre år efter

Baggrundsdata som disse kan altså fremover indgå i den livlige debat, der snart fire år efter pandemiens begyndelse fortsat foregår ikke kun mellem lægmand på sociale medier, men også mellem forskere angående COVID-19-vaccinernes mulige bivirkninger.

Der er blevet indrapporteret over 70.000 tilfælde af mulige bivirkninger til COVID-19-vaccinerne i Danmark alene. Dorte Rytter, lektor i epidemiologi fra Aarhus Universitet, har for eksempel lige udtalt til Weekendavisen, at vi ”er nødt til at komme til bunds i spørgsmålet om COVID-19-vaccinernes samlede effekt på vores sundhed.”

Visse forskere er ligefrem bekymrede for, at borgere med muligt vaccinerelaterede bivirkninger bliver for stedmoderligt behandlet af systemet.

”Vacciner er blevet så politiserede, at reelle vaccinebivirkninger risikerer ikke at blive taget alvorligt nok i sundhedsvæsenet,” siger professor Christine Stabell-Benn fra Syddansk Universitet i en artikel på Medicinsk Tidsskrift. Hun er leder af den danske del af forskningsstationen Bandim Health Project i Guinea-Bissau, hvor hun forsker i uspecifikke effekter til vacciner. Bivirkninger til COVID-19-vaccinerne kan blive overset, så patienter med reelle bivirkninger ikke får den hjælp, de har brug for, frygter professoren.

Anders Hviid har i et debatindlæg på Sundhedspolitisk Tidsskrift forholdt sig kritisk til SDU-professorens budskab. Han har i denne sammenhæng efterlyst samarbejde mellem forskere frem for polarisering.

”For at yde den bedst mulige hjælp til alle patienter – uanset deres symptomer eller diagnoser – er det nødvendigt, at vi arbejder sammen fremfor at polarisere. Vi skal både kunne lytte til patienterne samtidigt med, at vi baserer vores beslutninger og handlinger på solid og pålidelig forskning,” skrev han i sit debatindlæg.

Dansk nedgang af neurologiske events i 2020

Med det aktuelle studie har både den lejr, der minder om solid evidens, og dem, der er bekymrede for stigmatisering af muligt vaccine-skadede, fået et ekstra værktøj, de kan bruge i fremtidige forskningsstudier.

Incidensrater for vaccine-relevante lidelser blev udregnet for indlæggelser på hospitalet og fremmøder i skadestuen. Man har også i studiet sammenlignet pandemiåret 2020 med de forudgående år, altså 2015-2019. I 2020 ser man i Danmark færre neurologiske event end de forudgående år, fremgår det ifølge SSI-professoren af det store datasæt.  

Nedgangen sammenkæder Anders Hviid i hvert fald delvist med en ændring i levevis i det danske samfund, der var præget af lockdown.

”En tilstand som en blodprop i hjernen er så alvorlig, at jeg tror, man stadig vil søge læge eller hospital, uanset om der foregår en pandemi eller ej, men måske har det udredningsmæssigt taget længere tid at diagnosticere patienter i 2020, hvilket kan forklare, hvorfor vi ser en nedgang af events i vores materiale,” siger Anders Hviid.  

Globalt datasæt med store forskelle

Datasættet, der inkluderer 1.189.652.926 personår, afslører ingen iøjnefaldende tendenser, når den sammenligner 2015-2019 med det første corona-år 2020, vurderer professoren, der også er afdelingsleder på Statens Serum Instituts Afdeling for Epidemiologisk Forskning. I konklusionen fremhæver forskerne bag registerstudiet, at visse events i 2020 adskiller sig væsentligt fra de forudgående år, men professoren tilføjer over for Medicinsk Tidsskrift, at det ikke er i en sådan grad, at han er villig til at udpege en væsentlig forskel eller ’smoking gun’, der kan kædes sammen med pandemien.

”Det er gået sådan lidt op og ned, og der er ikke noget, som stiger eller falder konsistent. Nedlukninger af samfundet medførte, at vores levevis blev ændret i starten af 2020. Mange andre infektionssygdomme faldt, og man opsøgte i mindre grad sundhedsvæsnet end normalt,” siger Anders Hviid.

Han fortsætter:  

”Skal man kigge på danske data, så falder incidensen af de hændelser, vi er på udkig efter, i 2018 ogi  2019, men det er vi ret sikre på er relateret til et skift i registreringspraksis omkring indlæggelser hos Landspatientregistret. Når man laver statistik i den her størrelsesorden, er man også nødt til at være meget opmærksom på den slags helt basale administrative forklaringer,” siger han.

Anders Hviid mener, at man trods det kæmpestore datamateriale primært skal bruge resultaterne i studiet på national basis og filtrere på det enkelte land, for at resultaterne ikke bliver mudret til af forskelle i eksempelvis demografi, levevis, sundhedsvæsen og geografi.  

”Men observerer vi en tendens i datamaterialet fra Danmark, kan vi derefter lave en tilsvarende måling i eksempelvis Taiwan og efterprøve, om man genfinder den samme tendens her,” siger Anders Hviid.

”Det er et ambitiøst foretagende, fordi vi som del af GVDN (Global Vaccine Data Network, red.) også går efter at få lande som Sydafrika og Indien med. Det kan give os indblik i forskelle mellem forskellige samfundsstyper, det kan også styrke folkesundheden og vaccineovervågningen i denne type lav- og mellemindkomstlande,” siger professoren.  

Hvad komplekse lidelser angår – hvor man har haft mistanke om at senfølger efter COVID-19 kan være knyttet til eksempelvis kronisk træthedssyndrom (ME) – vil man som forsker dog få brug for supplerende data, der ligger ud over de data, som er indeholdt i den aktuelle undersøgelse, pointerer Anders Hviid.  

”Det er meget forskelligt, hvilke diagnoser den her gruppe patienter får rundt omkring i verden. Her får man brug for andre data som spørgeskemaer og at undersøge sygedage og skolefravær, som vi også gjorde med HPV-pigerne.”

Danskerne er blandt de mest COVID-19-vaccinerede i verden, idet 91 procent er færdigvaccinerede, viser en aktuel analyse fra Danmarks Statistik.