"Der er muligvis en gevinst hos en mindre gruppe patienter, men overordnet må vi konkludere, at PRO ikke kan forlænge patienternes liv i en dansk kontekst,” siger Rasmus Blechingberg Friis.
Det hjælper ikke på overlevelsen, når lungekræftpatienter indrapporterer symptomer
Ny dansk forskning viser, at ugentlig fjernmonitorering af lungekræftpatienters symptomer ikke forlænger danske patienters liv.
Afdelingslæge Rasmus Blechingberg Friis fra Aarhus Universitetshospital har netop givet en mundtlig præsentation af det nationale danske ProWide-studie på årets ASCO-kongres. Projektet blev indledt i 2018 og udgik fra Regionshospitalet Herning (nu Gødstrup), hvor Rasmus Blechingberg Friis dengang var ansat som læge.
Hvad er PRO?
Patientrapporterede oplysninger (PRO) om den enkeltes fysiske og mentale helbredstilstand, livskvalitet og funktionsniveau, indsamles systematisk via spørgeskemaer og bruges til at forbedre sundhedsvæsenet.
Kilde: Ingenrigs- og Sundhedsministeriet
”Vi indledte forsøget, fordi et fransk forsøg med PRO (Patient Reported Outcomes, red.) havde forbedret overlevelsen blandt patienter med lungekræft, men vi ser ikke den samme effekt i en dansk kontekst. Der er muligvis en gevinst hos en mindre gruppe patienter, men overordnet må vi konkludere, at PRO ikke kan forlænge patienternes liv i en dansk kontekst,” siger Rasmus Blechingberg Friis.
Knap 500 patienter er siden 2018 blevet inkluderet i studiet. Halvdelen af patienterne deltog i et almindeligt CT-baseret kontrolforløb, mens den anden halvdel – som supplement til det almindelige forløb – svarede på et kort elektronisk spørgeskema en gang om ugen. Formålet var at undersøge, om man kunne forbedre den samlede overlevelse.
Dansk skepsis
Baggrunden for projektet var et fransk studie publiceret i Journal of the National Cancer Institute, som viste, at PRO kunne forlænge lungekræftpatienters overlevelse. I det randomiserede studie var overlevelsesraten efter et år 74,9 procent hos patienter, som besvarede et ugentligt spørgeskema, og kun 48,5 procent i kontrolgruppen.
Det var et overvældende positivt resultat, som dog blev mødt med skepsis herhjemme.
”Vi tvivlede på, om PRO også ville medføre en overlevelsesgevinst i Danmark, da der er forskelle på det franske og det danske sundhedsvæsen, men vi satte os for at afprøve det efter diskussioner i Dansk Lunge Cancer Gruppe,” fortæller Rasmus Blechingberg Friis.
Otte danske kræftafdelinger har siden 2018 rekrutteret 494 patienter til forsøget. Forsøget inkluderede palliativt behandlede stadie III-IV lungekræftpatienter, som havde internetadgang og var i stand til at klare sig selv, og hvis sygdom ikke var forværret efter afsluttet introduktionsbehandling. Vedligeholdelsesbehandling var tilladt.
Patienterne i interventionsgruppen udfyldte hver uge et elektronisk spørgeskema hjemmefra, som dækkede 13 almindelige symptomer relateret til lungekræft. En algoritme sørgede for at informere kræftafdelingen, hvis patienterne indrapporterede symptomer, som krævede handling. Formålet var at forbedre behandlingen af symptomer og eventuelt fremskynde scanninger, hvis der var tegn på forværring.
Subgruppe lever længere
Fem år efter projektets begyndelse står det klart, at PRO ikke gav en overlevelsesgevinst i den samlede population. Der var heller ingen signifikant gevinst på livskvalitet, og patienterne i PRO-armen var ikke i bedre almen tilstand, når der blev påvist sygdomsforværring.
Resultaterne er dog ikke udelukkende negative. I det franske forsøg var der signifikant effekt af PRO hos personer, som havde afsluttet behandlingen ved inklusionen, men ikke hos patienter i vedligeholdelsesbehandling. Den samme tendens ses i det danske studie.
”Der er sket meget siden det franske forsøg. Der er kommet mange nye vedligeholdelsesbehandlinger til, og det kan være en af årsagerne til, at vi ikke ser en effekt af PRO i den samlede population. Men vi kan se, at der faktisk var en overlevelsesgevinst hos en lille gruppe patienter, som ikke fik vedligeholdelsesbehandling. Det er dog et resultat af en subgruppeanalyse og derfor usikkert. Den mulige effekt kan skyldes, at de ikke er i kontakt med sygehuset nær så ofte som patienter, der får vedligeholdelsesbehandling,” siger Rasmus Blechinberg Friis.
”Med andre ord er det muligt, at en undergruppe af patienter lever længere med PRO. Men det skal undersøges nærmere, før det kan implementeres, for det belaster sundhedsvæsenet og går ud over patienterne, hvis vi monitorerer uden effekt.”
Forskel på kræftafdelingerne
Studiet afslører desuden, at gevinsten af PRO varierede fra kræftafdeling til kræftafdeling. Før forsøget blev indledt, var det kun afdelingen i Herning, som havde implementeret PRO-systemet AmbuFlex i fuld skala. Og her var gevinsten af PRO større end på de syv andre deltagende afdelinger. Faktisk var overlevelsesgevinsten tæt på signifikant i Herning.
”Det indikerer, at en grundig implementering af PRO i forhold til arbejdsgange, oplæring og anvendelse af data betyder noget. Det er måske forudsætningen for at få noget ud af systemet,” siger Rasmus Blechingberg Friis.
PRO har stadig en fremtid
At det ikke lykkedes at forlænge de danske lungekræftpatienters liv med PRO er ikke nødvendigvis dårligt nyt. Det bekræfter blot, at kvaliteten af kræftbehandlingen i Danmark er god, og at de nuværende kontrolforløb er effektive, mener Rasmus Blechingberg Friis.
Og det betyder ikke, at PRO skal skrinlægges.
”Det handler om at bruge PRO de steder, hvor det kan gøre en forskel. Man ved fra en masse studier, at PRO kan forbedre de kliniske beslutninger, når man sidder overfor en patient. Man får tydeliggjort symptomerne. Derudover kan det give bedre monitorering af bivirkninger og forbedre arbejdsgangen i en afdeling, så patienterne ikke nødvendigvis behøver møde op for at fortælle, hvordan de har det,” siger Rasmus Blechingberg Friis.