Skip to main content


Michael Zieglers opslag på Facebook har skabt en lavine af donor-tilmeldinger.

Michael Zieglers historie har fået 7.700 stamcelle-donorer til at melde sig

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Behandlinger.

Torsdag i sidste uge kunne borgmester i Høje-Taastrup, Michael Ziegler (Kons.), på Facebook fortælle, at han gennem det internationale donorregister har fået muligheden for at blive kræftfri, da en donor fra Chile har et tæt på perfekt match til hans egne stamceller.

Fortællingen har siden fået 7.700 danskere til at melde sig som stamcelledonor via sundhed.dk. Det er flere, end der kom i hele 2022.

"Det var ret overvældende. Allerede i løbet af torsdagen havde vi set, at der var flere end normalt, og vi fandt jo så hurtigt ud af, at det var et Facebook-opslag, der havde sat gang i noget, " siger overlæge Helle Bruunsgaard fra Vævstypelaboratoriet til Rigshospitalets hjemmeside.

"Hvis de bor øst for Storebælt, er det os, der tager os af at få dem i registret. Hvis de bor vest for, er det vores kolleger på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Man får tilsendt tre vatpinde, man skal skrabe i munden og returnere til os. Så kan vi teste blodtype og vævstype, så de kan indgå i søgningen, når kommende patienter har brug for en donor," siger Helle Bruunsgaard.

Der findes titusindvis af vævstyper, og for at en donor matcher en patient, skal immunsystemet passe næsten helt perfekt. Derfor er der brug for mange tilmeldte stamcelledonorer – optimalt helt op til 10 procent af befolkningen, hvis man skal kunne finde lokale stamcelledonorer til bl.a. leukæmipatienter, der har brug for en stamcelledonation.
 
"Kun omkring 0,1 procent af stamcelledonorerne kommer til at donere. Så svært er det at finde et godt match, så der er brug for mange mulige donorer at søge blandt. Og man kan altid sige nej, også selv om man skulle være en af dem, der pludselig passer til en patient," siger Helle Bruunsgaard.
 
I langt de fleste tilfælde skal donoren have indsprøjtninger med immunstimulerende medicin i fem dage. Derefter kommer processen med at høste stamcellerne, som tager omkring 4-6 timer. Her  føres blod fra en kanyle i den ene arm ind i en maskine, der skummer stamcellerne fra og sender blodet tilbage i donor via den anden arm. 
 
Micahelziegler
[category-name] | torsdag, 2. februar 2023 14:10

Borgmester i Høje-Taastrup, Michael Ziegler (Kons.), fik konstateret akut leukæmi i oktober måned

 
Michael Ziegler fik konstateret akut leukæmi i oktober måned sidste år og har siden diagnosen været i behandling med kemoterapi. Han er nu i komplet remission, hvilket vil sige, at der ikke kan findes flere kræftceller i hans knoglemarv. Men der er en grænse for, hvor fint man kan måle, og selv få tilbageværende kræftceller er nok til, at sygdommen kan komme tilbage. Michael Zieglers chance for at undgå tilbagefald er derfor helt afhængig af, at han kan få en stamcelletransplantation fra en egnet donor. Og derfor kan den kvindelige chilenske donor vise sig at redde hans liv.

Hun har sagt ja til at være hans donor og vil i slutningen af februar få medicin, der øger hendes produktionen af stamceller. Disse stamceller vil blive “høstet” fra hendes blod på et hospital i Chile, kørt til lufthavnen og sat på et fly til Danmark. I Kastrup vil de blive hentet og kørt til Rigshospitalet, hvor Michael Ziegler 2. marts vil få kvindens stamceller ført ind i sit blod via et drop. Derfra finder stamcellerne selv vej ind i hans knoglemarv.

Fremover kan det derfor være den chilenske kvindes blodceller, som flyder rundt i Michael Zieglers krop og udstyrer ham med et nyt immunforsvar.

 

 

Sådan bliver man donor

  • Alle sunde og raske borgere, der er mellem 18 og 55 år, kan registrere sig som stamcelledonor på sundhed.dk efter at have besvaret nogle helbredsspørgsmål. Der kan være forhold som gør, at man ikke kan blive stamcelledonor.
  • Ved tilmelding via sundhed.dk modtager man informationsmateriale i sin e-Boks og får desuden tilsendt et kit til at tage en simpel prøve for at bestemme vævstype, som skal returneres i en svarkuvert, der er frankeret på forhånd.

Om stamcelledonation

  • Stamcelledonation kan foregå på to måder: Direkte fra knoglemarven eller via blodet. Ca. 75 procent donerer stamceller via blodet. Hvilken metode, der vælges, afhænger af patientens sygdom. Der er visse sygdomme, som kun kan behandles med stamceller, der er taget direkte fra knoglemarven, f.eks. medfødte sygdomme hos børn. Efter donationen bliver stamcellerne afhentet af en kurér, som bringer dem direkte til patienten. 
  • Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven, og derfor brugte man ordet knoglemarvsdonation. Men nu er det med medicin muligt at trække stamcellerne ud i blodet, hvorfra man kan tappe dem – altså uden at have været inde i knoglemarven. Derfor bruger man nu ordet stamcelledonation i stedet for knoglemarvsdonation. 
  • Den første stamcelletransplantation fandt sted i 1950’erne, og i dag har flere millioner patienter i verden modtaget donor-stamceller
  • I hele verden giver omkring 20.000 donorer om året deres stamceller til en patient uden for deres egen familie  
  • I Danmark udføres der ca. 140 transplantationer af stamceller om året. Heraf udføres cirka 25 procent med stamceller fra en beslægtet donor, mens ca. 75 procent udføres med en ubeslægtet donor.
     

 

  •