Kommentar: - Gentest grundlaget for succes med den ny medicin
Lørdag blev Rigshospitalets Mansoor Mirza hyldet overalt efter fremlæggelsen af sit studie, som viser stærkt forbedret overlevelse efter ovariecancer. Selv TV-avisen og DR – og de blev sekunderet af TV2 nyhederne - bragte løbende nyheder fra ESMO om resultaterne, og der var tilmed en patient, som fortalte om mirakuløs effekt.
Men ingen medier, bortset fra den medicinske del af pressen, fortalte, at en del af forudsætningerne for at få det optimale udbytte af lægemidlerne er, at patienterne testes for mutation af BRCA generne. Netop disse lægemidler viser mest positive resultater for patienter, som testes positivt.
Men den oplysning blev forbigået. Det turde ellers være en vigtig del af en nyhedsformidling, som er i risiko for at skabe falske forhåbninger hos desperate patienter.
Testen for mutation af gener er problematisk, fordi genfejlen er arvelig. Hvis én i en familie har den, så er der risiko for, at andre medlemmer af familien også kan have den og dermed også øget risiko for brystcancer og ovariecancer.
Pressens manglende interesse kan hænge sammen med journalisternes uvidenhed, men det kan også skyldes den ubehagelige og farlige aversion mod gentest, som bl.a. DR har været med til at skabe, og som bliver en barriere mod etableringen af en fornuftig dansk organisering af test-området. I takt med at der kommer skred i personlig medicin, hvor meget kommer til at afhænge af undersøgelse af gener, kommer disse barrierer til at få betydning.
I Danmark er der med rødder især i københavnske forskningsmiljøer opstået en effektiv lobby mod profylaktiske indsatser med screening, helbredstjek, vacciner og gentest. Denne lobby har på det seneste fundet en utrolig effektiv mediepartner, nemlig DR, og tilsammen er det lykkes at lægge gift ud for initiativer som mange andre på sundhedsområdet ellers er enige om.
Denne lobby har foreløbig ydet sit betydelige bidrag til at ødelægge en ellers lovende dansk indsats inden for HPV-vaccinering, og nu er det danske program bombet tilbage til en deltagelse på under halvdelen af de aktuelle aldersgrupper. Resultatet bliver, at livmoderhalskræft i de kommende år vil stige igen efter et opmuntrende fald, som følge af netop dette vaccinationsprogram. Man kan – med rette – hævde, at lobbyen har menneskeliv på samvittigheden.
Overfor sig har lobbyen ellers haft vældige kræfter, som er markante fortalere for vaccinerne og andre forbyggende interventioner. Forrest er Sundhedsstyrelsen, som med hjemmel i sundhedsloven har lovgiverne bag sine anbefalinger. Men i denne sag kom Sundhedsstyrelsen til kort. Det samme gjorde Kræftens Bekæmpelse, som har været primus motor i HPV-programmet.
Alt det kan skabe frygt for, hvad der sker, når gentest for alvor bliver en del af kræftbehandlingen i Danmark – og i øvrigt også andre behandlinger uden for kræftområdet.
Den frygt bliver endnu større, når man kan konstatere, at også speciallægerne på området helt og aldeles er løbet over ende – ovenikøbet af personer, som ikke har den relevante faglige baggrund. Eksperter i gynækologisk kræft kom således aldrig ind i kampen mod lobbyen – først da kampen var slut. Det samme gælder dermatologerne – indsatsen fik ingen effekt. Akkurat som kræftlæger over en bred kam aldrig har fået ørenlyd i debatten om HPV-vaccine.
Nu ruller den næste front – gentesten - ind over det danske sundhedsvæsen. Denne gang må alle parter være velforberedte og gennemtænkte. Det var de ikke, da kampen om HPV-vaccinen blev tabt. Sundhedsstyrelsen valgte – og det er bare et eksempel – at præsentere patienter med bivirkninger som hypokondere. Det var dumt. Andre valgte at præsentere modparten som uvidende amatører. Det var også dumt.
Også denne gang er debatten vigtig – den skal forberede danskerne på, at nu kommer der lægemidler med meget positive effekter. Men forudsætningen for at få udbyttet er, at vi skal have mere viden om patienternes genetik. Ellers bliver behandlingerne alt for dyre.
Nye strategier må udtænkes, ellers tabes denne kamp også.