EAN: Afvigelser i de monoaminerge netværk, der inkluderer transporten af dopamin, noradrenalin og serotonin, kan forårsage depression og træthed hos patienter med MS.

Det viser en italiensk undersøgelse, hvis resultater bliver fremlagt ved EAN 2022 (abstract OPR-138). 

I forsøget har forskerne undersøgt 213 MS-patienters og 62 raske forsøgspersoners monoaminerge netværks. Ved at anvende en uafhængig komponentanalyse har man koblet neurotransmitternes abnormitet med træthed og depression ud fra hviletilstandens funktionelle forbindelse (RS FC). 

Sammenlignet med de raske forsøgspersoner viste MS-patienter abnormiteter i alle tre undersøgte monoaminerge netværk relateret til dopamin, noradrenalin og serotonin.

Udelukkede kognitivt svækkede

Undersøgelserne viste mest nedsat monoamin-afhængig RS FC i frontale regioner og subkortikale områder inklusive cerebellum og thalamus og en øget funktionel forbindelse i temporoparieto-occipitale kortikale områder inklusive bilateral precuneus. 

MS-relateret træthed var forbundet med nedsat dopaminafhængig RS FC i venstre thalamus og venstre cerebellum og øget serotonin-afhængig funktionel forbindelse i venstre midterste occipitale gyrus. 

MS-relateret depression var derimod forbundet med abnormiteter, der involverede alle tre undersøgte monoaminerge netværk. Det resulterede i en samlet reduceret monoaminafhængig RS FC i frontallappen, de limbiske områder og i precuneus.

I undersøgelsen har forskerne udelukket kognitivt svækkede patienter og patienter med behandlingsrelateret depression eller træthed.

En ny analyse associerer triptanere med markant færre tilfælde af alvorlig CVD hos patienter med eksisterende hjertekarsygdom i forhold til NSAID.

Eksisterende hjertekarsygdomme (CVD) er anført som en kontraindikation for behandling af migræne med triptanere, men tritan-behandling giver færre tilfælde af alvorlig CVD hos patienter med forudgående hjertekarsygdom, end NSAID-præparater, konkluderer forskerne bag et stort amerikansk real world-studie, som blev præsenteret i et indlæg (#IOR-06) på American Headache Society’s årlige konference i Denver, Colorado.

Forskere med tilknytning til blandt andet Mayo Clinic og GlaxoSmithKline har i studiet analyseret registerdata fra over 12.000 migrænepatienter, der gennem 14 år var blevet behandlet på Mass General Brigham i Boston, og som og havde mindst én diagnose for CVD i året inden første præsentation.

Individuelle årsager

Patienterne blev behandlet med enten triptanere (33 procent), NSAID (17 procent) eller opioider/butalbital (O/B, 50 procent), hvoraf sidstnævnte frarådes i Danmark. I de tre kohorter var det mest anvendte lægemiddel henholdsvis sumatriptan (59 procent), ibuprofen (62 procent) samt butalbital (39 procent) og oxycodon (27 procent).

De statistiske analyser viste, at risikoen for blodprop i hjertet, i hjernen eller dødsfald som følge af hjerte-kar-relaterede årsager - såkaldte Major Adverse Cardiovascular Events (MACE) – var 1,0 procent ved triptanere, mens den var 3,8 procent og 4,5 procent for henholdsvis NSAID og O/B.

Den justerede hazard ratio (HR) for MACE ved triptaner vs. NSAID var 0,46 (95% CI: 0,29-0,71; p < 0,01), mens den ved triptaner vs. O/B var 0,38 (95% CI: 0,22-0,67; p < 0,01). Datagrundlaget var ikke stort nok til, at der kunne påvises statistisk signifikans af risikoen for de individuelle årsager til MACE, men tendensen var den samme.