HPV miraklet, tak herre, min gud
Det er med afstand årets første store – positive – nyhed på sundhedsområdet – tænk, antallet af HPV-vaccinerede piger er fordoblet i 2017 i forhold til 2016.
Det er lykkeligt. Man kommer til at ånde lettet op. Alt blev jo prøvet for at vende udviklingen, men intet virkede. Nu er det så lykkes.
Gad vide hvordan det kunne ske?
Det var aldrig lykkedes hvis ikke de læger, som hidtil har præget debatten og inspireret modstanden mod vaccinen har valgt at fare med lempe.
Man kan håbe på, at det skyldes, de er blevet klar over, at deres aggressive fremfærd simpelt hen har kostet liv. Men mere sandsynligt er det, at pressen har valgt at stikke piben ind.
En række medier svælgede i negative historier om vaccinens bivirkninger. Men de har valgt at skrue ned for retorikken. I det seneste halve år præsenterede de store landsdækkende medier eksempelvis bare 56 artikler om HPV-sagen. Men forud for den periode var intensiteten af mediernes pres 2,5 gange så høj. I første halvår præsenteredes 141 artikler.
Gassen gik altså af ballonen, og det gjorde den også indholdsmæssigt. Der har nemlig ikke i mange måneder været voldsomme udfald mod vaccinen.
Bare der var pengetanke, Kræftens Bekæmpelse, Rockwool Fonden, den slags, der kunne finansiere et grundigt studie af hvad der egentlig skete. Den analyse er der brug for, hvis vi skal undgå at det sker igen.
Men en af forklaringerne er utvivlsom pressens arbejdsmetode, som skal sikre, at begge sider i en sag skal høres – og helst skal der være et menneske i fortællingen.
Når den arbejdsmetode uden omtanke overføres til vaccinationsområdet, så bliver effekten eksplosiv. Så er det, at kritikere, som har energi og retorisk effekt, fordi de føler, at de kæmper for en sag, står overfor fagligheden – i al dens kedsommelighed. Den kamp er dømt til at blive vundet af kritikerne.
Når medierne straks derefter opsøger såkaldte cases, så går det helt galt. Ingen medier synes jo, at en patient, som har fået en vaccine – og levet videre som om intet var hændt, er interessant. Nej, medierne har indlysende opsøgt piger, der fik problemer ud af deres vaccination, og de findes jo selvfølgelig. Ingen cases er så stærke som unge piger, der føler, at deres liv er blevet ødelagt, og som ikke har svært ved at pege på, hvad der er forklaringen.
Dermed er skabt en dødelig kombination, som er dømt til at påvirke patienter, der ikke stoler på autoriteter.
Når den slags kampagner står på længe nok, og i medier med tilstrækkeligt gennemslag, så går det galt.
Sådan gik det pressens rolle i HPV-vaccinen.
Nu har pressen tydeligvis besluttet at tænke sig om – og det kan kun skyldes, at besindige eksperter har overbevist omverdenen om, at vaccinen skam er en god investering i kræftoverlevelse.
Men kom de besindige eksperter for sent med deres argumenter. Trådte de først i karakter, da snebolden var i fart?
Hvad kunne vi i det hele taget have gjort anderledes – den viden vil være god at have.
