Regeringen valgte ridende politi fremfor tolke

Skoene er blevet svært små, når regeringen sammen med DF prioriterer at indføre brugerbetaling for tolkebistand i sundhedsvæsenet for personer, som har været i Danmark i tre år.

Logikken er, at efter tre år i landet må indvandrerne have lært at tale dansk. Og problemet er – og det ved alle, der beskæftiger sig med sundhed – at det ikke er tilfældet. At forstå et budskab fra en læge kræver ikke bare sprogkundskaber i gængs forstand. Nej, det kræver avanceret indsigt i det danske sprog, og det niveau kommer kun få indvandrere fra decideret fremmede kulturer i nærheden af.

Derfor er denne brugerbetaling ikke andet end en straffeekspedition overfor befolkningsgrupper, der snarere end at få prygl bør hjælpes.

Denne ondskabsfuldhed fører til en besparelse på 1,2 mio. kr. næste år og derefter 2,4 mio. kr. i de efterfølgende år. Det er præmien for denne kynisme. 

Lægeforeningen er gået ind i sagen, og her sætter formanden, Andreas Rudkjøbing, ord på frustrationen: Millioner kroner årligt fra 2019 og frem. "Vi frygter, at et gebyr vil få nogle af de svageste udenlandske patienter, som ofte er dårligt uddannede og med få midler, til ikke søge hjælp i sundhedsvæsenet. Det kan få alvorlige konsekvenser for patientsikkerheden, og derfor vil vi opfordre til at genoverveje dette forslag," siger han.

Den pointe har Andreas Rudkjøbing ret i, selvom man kan ærgre sig over høfligheden i kritikken.

Tilbage er blot at glæde sig over, at regeringen og DF dog i det mindste samtidig opretter et nyt fælles regionalt center for videotolkning, foruden en ny certificeringsordning for tolke. Ingen af delene vil dog løse tolkningsproblemerne for indvandrere, som har været i landet i tre år.

Enkelte – men det gælder dog ikke politiet – vil også glæde sig over, at pengene fra tolkegebyret straks blev anvendt på at skabe et ridende politi, som ingen dog ønsker.

Men flot ser det ud.