Fedme er hverken selvforskyldt eller en sygdom
Fronterne er trukket hårdt op i fedmedebatten herhjemme. På den ene side er der kompetente læger og forskere, som mener, at fedme er en sygdom – på den anden side er der dem, der mener, at fedme er selvforskyldt. På det hold er professor Peter Gøtzsche den mest markante stemme.
Men der er en tredje front – og dér mener man slet ikke, fedme er en sygdom, blot at den kan føre til sygdom, og fedme er sandelig heller ikke selvforskyldt, men snarere en konsekvens af samfundsudviklingen.
Den tredje front materialiserede sig i offentligheden denne weekend med et indlæg i Berlingske. Det drejer sig om kredsen af forskere omkring forskningsprojektet Governing Obesity på Københavns Universitet. Indlægget er skrevet af en række velrenommerede professorer med tilknytning til projektet og som repræsenterer hver deres faglighed: Der er eksperter i sundhedsjura, f.eks. professor Mette Hartlev, og eksperter i bio-etik, f.eks. professor Peter Sandøe, og eksperter med forstand på sundhedsanalyse, f.eks. Signild Vallgårda.
I deres indlæg gør de gældende, at først svær overvægt er en reel og markant sundhedsrisiko. Personer med BMI på 30 har ikke risiko for at dø tidligere end personer med BMI på 20.
Fedme er heller ikke selvforskyldt: ”Hvis det var så nemt, var der ingen tykke mennesker,” skriver forskergruppen.
Fedmeepidemien skyldes snarere ”øget tilgængelighed og markedsføring af usund mad, større portioner og forpakninger, mængderabatter og et mere stillesiddende arbejdsliv. Der er sandsynligvis også en række andre forandringer i spil, som man i forskningen stadig forsøger at få hold på, f.eks. i forekomsten af stress, mindre søvn og ændret bakterieflora. Det er helt usandsynligt, at enkeltindivider på nogen måde kan være ansvarlige for så omfattende ændringer i samfundet.
Vi ved også, at på individniveau er forældrenes vægt den enkeltstående faktor, som har størst betydning for, om man bliver tyk. Begge dele vidner om, at det er forskelle i social baggrund, og ikke enkelte individers valg, som forårsager fordelingen af fedme i samfundet.
For det tredje peger undersøgelser på, at vi på en række områder udviser mere og ikke mindre personlig ansvarlighed nu end for et par årtier tilbage, f.eks. i forhold til sikkerhedsseler, pensionsopsparing, teenagegraviditeter, rygning etc. Det er derfor næppe sandsynligt, at stigningen i fedme skyldes, at vi er blevet dårligere til at håndtere individuelt ansvar,” skriver de.
Derfor skal samfundet lære at omgås svært overvægtige med respekt og forståelse. ”Lad de tykke være i fred,” er deres pointe. ”Det, vi skal gøre noget ved, er den stigmatisering og diskrimination, de udsættes for i dagliglivet, på arbejdsmarkedet, i mødet med de sociale myndigheder og i sundhedsvæsenet. Den er uværdig og skadelig.”
Kun hvis personer med svær overvægt selv ønsker at få problemet løst, skal samfundet hjælpe til.
Dermed føjedes endnu en dimension til forståelse svær overvægt – og den beskriver med langt større præcision forklaringen på, at det går galt, tilmed i stigende grad.
Læs indlægget her:
https://www.b.dk/kronikker/