Vi er blinde for den svære overvægt

Vi har hørt det til bevidstløshed – i USA har svær overvægt udviklet sig til et helt uoverskueligt samfundsproblem.

{snippet tunge}

Der skal vi danskere i hvert tilfælde ikke hen. Det håb bliver ikke mindre, når man ser nærmere på et helt aktuelt studie, som netop er offentliggjort i tidsskriftet Obesity. Studiet dokumenterer de barrierer læger, patienterne og arbejdsmarkedet lægger for en ordentlig behandling af de svært overvægtige.

Studiet handler om USA, men det kunne såmænd lige så godt være Danmark. Vi har nemlig nøjagtig de samme problemer, bare i et nedskaleret omfang.

I USA er skræmmende 90 millioner svært overvægtige, og meget få af dem er i behandling. I USA har hver fjerde af de svært overvægtige aldrig drøftet deres sygdom med deres egen læge – i de seneste fem år. Kun 55 procent af dem har faktisk fået stillet diagnosen ’svær overvægt’, og bare hver fjerde er tilbudt opfølgende behandling. 

I Danmark har vi endnu ikke ’amerikanske tilstande’ – men cirka 1.3 millioner danskere er overvægtige, og omkring 400.000 er svært overvægtige.

Desværre er der tegn til, at det danske sundhedsvæsen er mindst lige så blind for problemerne som det amerikanske. Til eksempel har praktiserende læger ikke - i første omgang – mulighed for at henvise svært overvægtige til medicinsk behandling. Og kun hvis patienten er voldsomt overvægtig, med et BMI på over 35, kan lægen henvise videre behandling, nemlig fedmekirurgi, og altså ikke medicinsk behandling.

Først i anden omgang, nemlig hvis livsstilsændringer – motion og ændring af kostvaner – ikke har virket, og hvis patienten er tilstrækkelig overvægtig og truet af kroniske sygdomme, kan lægen sætte den overvægtige i medicinsk behandling, i givet fald skal lægen søge enkelttilskud, ellers er medicinsk fedmebehandling dyrere, end de fleste kan betale af egen lomme.

Der er altså stort set intet sket på området, siden fedmetruslen dukkede op i Danmark for over 10 år siden. Den underliggende tone er, at overvægt er patientens egen skyld.

Siden den gang er vi ellers blevet gevaldigt klogere, hvad angår svær overvægt.

Nu er der eksempelvis dokumentation for andre alvorlige skadelige virkninger af svær overvægt, f.eks. kræft og alvorlige hudsygdomme.

Vi har også ny viden om, at mødre med svær overvægt giver deres sygdom videre til børn – men nu ved vi også, at effektiv behandling, medicinsk eller kirurgi, kan blokere for arveligheden.

Der er også ny dokumentation for, at svært overvægtige, som kommer i effektiv behandling, kirurgi eller medicinsk behandling, kan forbedre deres dødelighed markant. 

Men nok så vigtigt – nu er der stærk fremgang for behandlingsmulighederne, fra moderne lægemidler til type 2-diabetes, som kan sende den overvægtige i gang med brugbare vægttab, til nye kirurgiske metoder med færre bivirkninger, og til målrettet medicinsk behandling, som kan føre til betydeligt vægttab.

Det er velkendt, at politikere ikke orker initiativer, hvor der ikke er effektiv terapi. Netop det kostede kræftområdet politisk opmærksomhed indtil for mindre end 20 år siden. Politikernes manglende tro på psykiatriske lægemidler holder stadig psykiatrien uden for politikernes interessefelt.

Derfor er svær overvægt ramt af præcis de samme udfordringer, som kræften var tidligere – og akkurat som på kræftområdet er der skrigende behov for politiske initiativer.

I Danmark har vi nemlig lullet os i søvn og troet, at den hellige grav var velforvaret; At problemet er under kontrol. Det er bare ikke tilfældet. Den største stigning i forekomsten af svær overvægt rammer nu 16–24-årige mænd, og – værre endnu - forekomsten af overvægt blandt børn er steget to-tre gange i løbet af de seneste 25 år.

Mens kræft er på vej til at blive en kronisk sygdom, så er der grund til at minde om, at svær overvægt også er en dræber.