Internationel kræftkongres aflivede de små hospitaler

Billedet er slidt og håbløst forkert. ASCO er ikke en rockfestival for kræftlægerne. Faktisk er det bedre. Rockfestivaler har det nemlig med at præsentere gamle nyheder som var de nye, og den går altså ikke når det gælder verdens førende kongres for kræftlæger, ASCO, dér, hvor nye kræftbehandlinger præsenteres og diskuteres – nyheder, som kan være forskellen på liv og død – eller markant livsforlængelse for patienterne.

{snippet alle}

I år kom tæt på 40.000 kræftlæger fra hele verden på besøg på ASCO, denne gang i Chicago. Mellem dem plejer at være 200 danske læger, og de har haft travlt. En kongresdag er normalt besat med hårdt arbejde fra tidligt om morgenen til sent. Onkologisk Tidsskrift dækkede kongressen med to journalister i Chicago og tre herhjemme.

I år var der færre nyheder, ikke mindst fordi de seneste ASCO-kongresser har haft målet fuldt med præsentation af nye behandlinger, som meget sandsynligt kommer til at give store gevinster, især inden for immunterapi.

Det forandrer ikke ved at ASCO sætter retningen for moderne kræftbehandling, og lige nu peger den mærkeligt nok mod mere samling på kræftområdet. Det er ellers ikke lang tid siden, at pendulet pegede væk fra gigantiske arrangementer som ASCO – at nu ville lungekræftlægerne droppe det store amerikanske kræftcirkus og koncentrere sig om deres egne arrangementer. At nu ville lungekrægftlægerne prioritere lungekræftkongresser, akkurat som brystkræftlægerne, tarmkræftlægerne og alle de andre, som alle har deres egne arrangementer, ved siden af ASCO.

Men efter årets ASCO er det givet, at det kommer ikke til at ske, og forklaringen er immunterapi, som lige nu samler kræftlægerne på en hidtil uset facon. Immunterapien, som svækker eller ødelægger kræftcellers evne til at smadre kroppens naturlige immunforsvar, er på vej ind i masser af kræftsygdomme. Månedligt åbnes der for nye afgørende muligheder, og der kan næppe være en kræftlæge – eller en patient - som ikke håber, at nye immunbehandlinger dukker op på hans eller hendes særlige felt, og inden for hans eller hendes sygdom.

I år var der ikke store immunterapeutiske sensationer. Men området konsoliderer sig, og nu samler interessen sig om alt muligt andet end levetidsgevinsterne, ikke mindst bivirkninger, og der viser det sig, at immunterapierne på mange måder deler bivirkninger, og det skaber selvsagt også samling.

At patienter i immunbehandling risikerer hjerteproblemer er et fælles problem, uanset om det drejer sig om lungekræft, modermærkekræft eller andet. Ikke sjældent helbredes patienter for deres kræft, hvorefter de dør af en hjertesygdom. Immunterapi fører til bivirkninger, ofte ligegyldige i forhold til den oprindelige sygdom, men ofte også afgørende patientens fremtid.

Derfor kræver disse immunterapier også de samme organisatoriske løsninger, f.eks. såkaldte multidisciplinære konferencer på hospitalerne – altså møder, hvor speciallæger med forskellig baggrund deltager og deler deres viden om patienterne. Indlysende bør den type organisering spille en afgørende rolle i den fremtidige kræftbehandling. Men så diskvalificeres alle hospitaler, som savner bredde og dybde i sine specialer og som ikke kan trække på tætte velfungerende samarbejder med de nye supersygehuse.

Måske er tidspunktet kommet, hvor danskernes opbakning til supersygehuse bliver dybfølt. Danskerne, og alle politiske partier, burde erkende, at det er en Guds lykke, at Danmark har valgt at satse på supersygehuse.

Men dér er danskerne slet ikke i dag – mange er stadig militant imod nedlæggelsen af deres lokale sygehuse, og ind imellem fisker populistiske politikere i de vande. Men immunterapierne er altså ikke for de små, og det bliver klart for hver eneste gang der holdes ASCO.

Det er også klart, at immunterapierne ingenlunde har stoppet deres fremmarch – selvom de tog en slapper på årets ASCO. Dette års program var udtryk for stilheden før stormen, mener professor på Center for Cancer Immunterapi, Herlev Hospital, Inge Marie Svane, som forventer enorme fremskridt.

Hun udtrykker det med ordvalg fra sporten:

”Jeg ser det som om, at der er et væddeløb i gang med en masse firmaer med en masse lægemidler på banen. Nogle af dem ligner hinanden meget, mens andre har meget forskellige koncepter. Det er spørgsmålet, hvem der når målstregen først. Jeg tror, at det kan ende med, at der kommer til at ligge identiske data på flere forskellige kombinationer, så vi får rigtig mange muligheder og kan vælge mellem A+B, B+C, A+C osv. Det bliver en anden måde at arbejde på, end vi er vant til i dag,” siger hun til Onkologisk Tidsskrift.