Hovedstadens patienter får ikke leveret varen

Mens regeringen bag lukkede døre overvejer at demontere regionerne i deres nuværende form - så klarer regionerne akkurat frisag i deres sidste eksamen, inden dommen falder. Det sker, når regeringen efter efterårsferien fremlægger sin sundhedsreform. Så skal det vise sig, om det danske sundhedsvæsen skal bygges op på en helt ny måde.

Den sidste eksamen, inden regeringen fælder sin dom, finder man i statusrapporten ’Nationale mål for sundhedsvæsenet 2018’. Der gøres det op, hvordan regionerne har udviklet sig det seneste år, og regionerne har i sin meddelelse om resultatet udlagt tallene som en triumf: Det danske sundhedsvæsen er i fremgang".

Det er da også rigtigt, at regionerne samlet set har forbedret sig på 18 punkter - men det er altså ud af 33 målepunkter. På 15 punkter er det dermed ikke lykkedes at flytte sig i den rette retning.

Regionernes indsats er med andre ord ingen triumf. Men den er – trods alt – godkendt og bestået, måske med karakteren 7. Man er jo nødt til at medgive, at regionerne ikke har haft de nemmeste vilkår til at skabe forbedringer med meget beskedne udvidelser af deres økonomiske rammer.

Bedømt med de briller så består regionerne – samlet set - deres prøve.

Men det er sandelig ikke det samme, som at alle regioner klarer sig lige godt. Bedst går det i Nordjylland, som kun har tilbagegang på 3 parametre, og det er imponerende, når man betænker, hvad denne region har af ressourcer.

Region Syddanmark klarer sig næstbedst med tilbagegang på 9 punkter. Region Midtjylland er marginalt dårligere med tilbagegang på 10 parametre og ligger dermed midt i feltet.

På dumpepladserne har Hovedstadsregionen tilbagegang på 12 punkter, mens Region Sjælland, som mere end nogen andre trænger til forbedringer, tværtimod oplever direkte forringelser på intet mindre end 14 punkter.

Regionerne klarer sig altså, samlet set. Men ikke hver for sig. Tværtimod.

Værst ser det ud i Region Hovedstaden, som ellers er forkælet med langt flere ressourcer end alle andre regioner, ikke mindst speciallæger. Alligevel så ligger landets største og stærkeste region under landsgennemsnittet på intet mindre end 26 punkter - af 33 mulige. På så mange områder klarer de andre regioner sig altså bedre end hovedstaden.

Kun på fire sølle punkter er situationen i Region Hovedstaden bedre end landsgennemsnittet. Det ene er, at andelen af daglige rygere er lavere end i resten af landet, og det er i hvert tilfælde ikke regionens skyld. Så er det straks mere relevant, at 5 års overlevelsen ved kræft er bedre end gennemsnittet for regionerne, men netop det tal er fra 2016, og det er jo bestemt ikke resultatet af en aktuel indsats.

Det er bare ikke godt nok, Sophie Hæstorp Andersen, og netop den fortvivlende situation i Region Hovedstaden er nok den væsentligste grund til, at hele regionsprojektet er bragt i fare. Ingen regering, og da slet ikke en Venstre-domineret regering kan acceptere, at landets største region, den med flest vælgere, ikke leverer varen. Indsatsen i den socialdemokratisk dominerede hovedstadsregion giver også næring til Dansk Folkepartis kamp for at aflive regionerne.

Nu lægges forringelserne i regionens sundhedsindsats sammen med elendighederne om Sundhedsplatformen, problemer med 1813 og den svage patienttilfredshed i regionen.

Hvordan kan Region Hovedstaden undgå dumpeplads næste år?

Det kan vise sig at være for sent.