Vejle Sygehus har åbnet en ny senfølgeklinik for kræftoverlevere, der døjer med efterreaktioner som eksempelvis smerter, fordøjelsesbesvær og søvnløshed efter deres behandlingsforløb.
Mellem 200 og 250 børn under 18 år rammes hvert år af kræft i Danmark, og 85 procent af alle børn overlever – og det er langt flere end tidligere. Men mange overlevere får senfølger efter de hårde behandlinger med kemo- og stråleterapi.
Da Anna-Maria Barse var to år fik hendes forældre at vide, at hun formentlig ikke ville overleve sin kræft. I dag er hun 36 år, men kæmper stadig med senfølgerne. Hun har etableret et netværk, hvor overlevere efter børnekræft kan mødes og dele deres erfaringer.
Flere børn overlever kræft. Men på den anden side af kræften venter ofte et liv med senfølger. Nogle så massive, at det får konsekvenser for evne til at tage en uddannelse, passe et job og indgå i et parforhold. Senfølgerforeningen oplever et stigende antal henvendelser fra overlevere efter børnekræft og deres pårørende.
Stadig flere kommer på den anden side af en kræftsygdom. Men fordi man er helbredt, er man ikke nødvendigvis rask. Mange oplever at blive svigtet af sundhedsvæsenet og ved ikke, hvor de skal gå hen for at få den rette hjælp, fortæller formanden for Senfølgerforeningen.
Kriblen og krablen under fødderne, tørre slimhinder og en betændt akillessene er blot nogle af de senfølger, som tidligere brystkræftpatient Janette Weng lever med efter den intensive kemo- og strålebehandling, som skulle sikre, at kræften aldrig vender tilbage. I dag har hun indstillet sig på, at hun må lære at leve med senfølgerne, og at hendes tilstand formentlig er kronisk.
I den største undersøgelse af sin slags har Kræftens Bekæmpelse kortlagt, hvilke senfølger tidligere kræftpatienter har risiko for at få i form af sygdomme, der rammer kroppens hormonsystemer. Det er viden, som kan bruges til at opdage senfølgerne tidligt og måske mindske omfanget.
Et stigende antal kræftpatienter overlever deres sygdom, men mange lever med senfølger som f.eks. smerter, søvnproblemer, angst og depressioner. Men man skal ikke ’nøjes’ med at være taknemmelig for at have overlevet en livstruende sygdom, siger Bobby Zachariae, som er professor på kræftafdelingen i Aarhus.
Ny forskning giver et samlet overblik over neurologiske senfølger hos børn, der har haft hjernekræft. I den nye undersøgelse har forskerne undersøgt 4.858 børnekræftoverlevere, som har haft hjernekræft.
"Hvis man en dag kan nå så langt som til at kunne behandle den primære kræft med immunterapi som erstatning for kirurgien, så er meget vundet,” siger formanden for Blærekræftforeningen, Børge Tamsmark. Han har selv fået fjernet sin blære, og det har betydet inkontinens og impotens.
Næsten 300.000 danskere har overlevet en kræftsygdom. Langt de fleste mener, at de er ved godt helbred og har en god eller meget god livskvalitet. Men for andre har den forbedrede behandling og den længere overlevelse sin pris.
Efter en overstået kræftbehandling er der mange der får senfølger, og det kan være svært at finde livsglæden igen og få forståelse fra omverdenen.
