Hvad skal der til for, at vi i fremtiden bliver bedre til at stille diagnosen lungekræft i et så tidligt stadie som muligt? Det spørgsmål er i fokus, når Patientforeningen Lungekræft i anledning af International Lungekræftdag 20. november inviterer nogle af landets førende faglige og politiske eksperter til diskussion.
”Mange lungekræftpatienter tør ikke gå til læge. Folk ser det som selvforskyldt og føler, at de lægger samfundet til last," siger formanden for Patientforeningen Lungekræft. Foreningen håber på at påvirke politikerne, så sygdommen bliver prioriteret lige så højt som f.eks. bryst- og tarmkræft.
”Jeg tror desværre, at der ikke er så stort fokus på lungekræft, fordi det er enormt stigmatiserende at være lungekræftpatient,” siger politisk ordfører for SF, Kirsten Normann Andersen.