Du får ikke astma af et lavt D-vitaminniveau
Tidligere troede man at et lavt D-vitaminniveau kunne være forbundet med astma og andre allergier, men ny undersøgelse afviser dette.
{snippet allergi}
Det er usandsynligt, at et tilskud af D-vitaminer mindsker risikoen for at udvikle astma, børneeksem eller andre allergier hos børn og voksne, viser en ny undersøgelse netop offentliggjort i PLOS Medicine, som derved afkræfter hidtidige antagelser.
Tidligere epidemiologiske studier har antydet, at et lavt niveau af D-vitamin var forbundet med øgede forekomster af astma, atopisk dermatitis og forhøjede niveauer af IgE, et immunmolekyle forbundet med atopiske sygdomme.
I den nye undersøgelse har forskere studeret genetiske- og sundhedsdata fra mere end 100.000 personer fra tidligere store undersøgelser for at afgøre, om genetiske ændringer, der er forbundet med vitamin D-niveauer, forudbestemmer mennesker for astma, dermatitis eller høje IgE-niveauer.
Forskerne fandt ingen betydelig forskel mellem astmasymptomer - herunder astma i barndommen, atopisk dermatitis eller IgE niveauer hos mennesker med eller uden nogen af de fire genetiske ændringer forbundet med lavere niveauer af 25-hydroxyvitamin D.
Forskningsresultaterne udelukker imidlertid ikke en sammenhæng mellem dets resultater og niveauerne af 1,25-dihydroxyvitamin D – den aktive form af vitaminet. Derfor er mere forskning nødvendigt for at kunne afgøre, om resultaterne ligeledes omfatter ikke-europæiske befolkninger samt mennesker med vitamin D-mangel .
”Forsøg på at øge D-niveauet vil sandsynligvis ikke resultere i en nedsat risiko for henholdsvis voksen- eller børneastma, atopisk dermatitis eller forhøjet IgE-niveau,” sagde Dr. Despoina Manousaki, hovedforfatter og ph.d.-studerende ved Lady Davis Institute til PLOS Medicine.
