ERS: Danske forskere er i et nyt studie kommet et skridt nærmere på at forstå immunresponset hos børn, der senere udvikler astma. Studiet viser, at bestemte signalstoffer i immunsystemet ikke fungerer hensigtsmæssigt mod virusinfektioner hos børn med astma.

Det danske studie (abstrakt #OA143) blev præsenteret søndag på årets ERS-kongres, som foregår i Barcelona. 

Det er første gang nogensinde, at et studie har identificeret forskelle i immunsystemets signalstoffer under infektion mellem børn, der senere udvikler astma, og dem der ikke gør. Det forklarer førsteforfatter Mathias Elsner Melgaard, der er læge, ph.d.-studerende og forsker ved Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood (COPSAC). 

“Det er meget lovende, at vi nu kan identificere, hvilke signalstoffer og cytokiner der er i spil og hænger sammen med senere astmaudvikling. Det vil potentielt kunne ændre behandlingstilgangene, når vi ved mere om de bagvedliggende mekanismer i immunsystemet,” siger han.

Mathias Elsner Melgaard

Det er et retrospektivt studie, der inkluderede 493 astma-lignende episoder hos 277 børn i alderen nul til fire år fra COPSAC2010 mor-barn kohorten. Her fulgte forskerne børn i alderen nul til fire år, der kom til konsultation hver gang de havde astma-lignende symptomer i over tre dage. En række forskellige immunmediatorer blev derefter vurderet i nasal epitelvæske og sammenlignet mellem børn med og uden viral PCR-identifikation.

Signifikant forskel på signalstoffer

Efter forskerne havde fulgt børnene i en årrække og vurderet de forskellige prøver fandt de to forskellige mønstre for de børn, der udviklede astma inden for de første seks leveår sammenlignet med børn, der ikke gjorde.

Hvor raske børns immunsystem opregulerede signalstoffer i immunsystemet som Th1- og Treg ved en virus-infektion, skete det ikke hos de børn, der senere udviklede astma. Her manglede det anti-virale respons, og cytokinerne IL-10, IL-2 og IFN-y var signifikant lavere, mens signalstofferne CCL4 og IP-10 var højere.

“Vi så en klar forskel mellem de to grupper, hvor børn, der senere udviklede astma, ikke udviste det samme antivirale immunrespons, som de børn, der ikke udviklede astma. Ud fra vores resultater ligner det, at immunsystemet hos disse børn ikke er gearet til at bekæmpe virus, men i stedet igangsætter et respons, som mere ligner et respons på en ikke-viral infektion,” siger Mathias Elsner Melgaard.

Om børn udvikler astma på grund af det manglende antivirale immunrespons, eller om det uhensigtsmæssige immunsystem i sig selv leder til astma, kan studiet dog ikke fastslå. Det er en høne-og-ægget diskussion, som der ifølge Mathias Elsner Melgaard skal forskes mere i. 

“Man kan dog teoretisere om immunsystemet, hvis det trænes forkert nok gange, til sidst udvikler astma, fordi det adaptive immunforsvar ikke har ‘lært’ et hensigtsmæssigt respons på virus-infektioner,” siger han.

Viden giver nye behandlingsmetoder

Tidligere studier har vist, at astma-lignende symptomer udløst af virusinfektion tidligt i livet er associeret med at udvikle astma senere i livet. Den bagvedliggende mekanisme har dog indtil nu været dårligt forstået, forklarer Mathias Elsner Melgaard.

“Der har tidligere manglet gode forklaringer på, hvilke mekanismer der ligger til grund for associationen, hvor man eksempelvis har kigget på immun signalstoffer i blodet, men de repræsenterer ikke det væv, hvor sygdomsmekanismen finder sted,” siger han.

Metoden med opsamling af nasal epitelvæske og fundet i studiet er derfor et stort skridt nærmere til at forstå udviklingen af astma, og hvilke bagvedliggende mekanismer der er involveret i processen. Ved at forstå udviklingen bedre kan det potentielt også gøre behandlingen bedre og potentielt have en forebyggende effekt, peger Mathias Elsner Melgaard på. 

“Næste skridt vil være at identificere og forsøge at behandle disse børn tidligt i livet. Et eksempel kunne være biologisk behandling med de immunmediatorer, som vi kan se, indgår i det ‘raske virus respons’ for derved at give immunsystemet et boost, så man forhåbentligt vil kunne modellere et mere hensigtsmæssigt immunrespons, hvor man ikke udvikler astma,” siger han. 

Det er dog for tidligt at spå om. Næste skridt er flere og større studier, der kan påvise samme fund som i det danske studie og komme endnu nærmere på forskellene i immunsystemet mellem børn, der ikke udvikler astma, og de, der gør.