
”Patienterne kan tåle behandlingen, og det var også forventeligt. Med hensyn til effekten, så vil vi se, når vi kommer ud på tredje og fjerde år, hvor mange patienter, der er tilstrækkeligt behandlet med Mavenclad, og hvor mange, der vil have brug for at få at få anden behandling oveni,” siger Finn Sellebjerg.
Scleroseklinikkerne har taget Mavenclad i brug
De første sclerosepatienter er sat i behandling med den nye andenlinjebehandling Mavenclad, men først om et par år vil vi vide, om behandlingen er tilstrækkelig på lang sigt, eller om patienterne får brug for supplerende behandling på tredje og fjerde år, fortæller professor Finn Sellebjerg.
Det nye langtidsvirkende lægemiddel Mavenclad er så småt taget i brug på de danske scleroseklinikker. Mavenclad blev godkendt til andenlinjebehandling af multipel sclerose i november 2017, og her knap et år efter har klinikkerne i Sønderborg, Aalborg og Esbjerg i alt 7-8 patienter i behandling med det nye lægemiddel, og flere er planlagt til at begynde over de næste par måneder.
Ved Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet, er 20-30 patienter i behandling med Mavenclad, og det afspejler meget godt, at Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital indtil for nylig modtog patienter til andenlinjebehandling fra landets øvrige klinikker.
”Omfanget vil nok ikke være lige så stort i resten af landet, for vi har uforholdsmæssigt mange patienter i andenlinjebehandling i forhold til mange andre steder med hovedfunktion,” fortæller Finn Sellebjerg.
De patienter, der foreløbig er sat i behandling med Mavenclad, er dem, hvor Tysabri eller Gilenya af forskellige grunde ikke har fungeret, og hvor Lemtrada ikke er en mulighed, fortæller han.
Hvor godt behandlingen virker, vil man først kunne sige om tre-fire år, så foreløbig kan man på Rigshospitalet blot konstatere, at behandlingen, hvad angår sikkerhed, lever op til forventningerne.
”Patienterne kan tåle behandlingen, og det var også forventeligt. Med hensyn til effekten, så vil vi se, når vi kommer ud på tredje og fjerde år, hvor mange patienter, der er tilstrækkeligt behandlet med Mavenclad, og hvor mange, der vil have brug for at få at få anden behandling oveni,” siger Finn Sellebjerg.
